Isbjerg flere gange større end Bornholm brækker af Antarktis
Et isbjerg, der er næsten tre gange større end Bornholm, er brækket af en ishylde i Antarktis. Det endelige knæk, der fik ishylden Brunt Ice Shelf til at kælve og isbjerget til at rive sig løs, skete søndag. Men forskerne har forventet begivenheden i mere end ti år. - Det sker regelmæssigt. Men når det sker i meget stor skala, så er det klart, at det er tegn på, at det stille og roligt øger afsmeltningen af Antarktis, siger professor i DTU Space René Forsberg.