Løkke holder fast trods nye tal: Selvfølgelig får vi færre asylansøgere

Der vil komme færre asylansøgere til Danmark i fremtiden, hvis Venstre vinder regeringsmagten og sænker startydelsen for flygtningefamilier. 

Sådan lyder det fra partiets formand, Lars Løkke Rasmussen. Det sker i kølvandet på en ny rundspørge fra TV 2 blandt 200 syriske flygtninge. Her svarer blot 13 personer, at de valgte at komme til Danmark på grund af aktive ydelser, altså hvor meget de får udbetalt af staten. 

Et overvejende flertal af respondenterne nævnte menneskerettigheder og uddannelsesmuligheder som de primære grunde til, at de har søgt mod nord. 

Men Venstre holder fast i, at en lavere startydelse på niveau med SU'en vil få færre flygtninge til aktivt at vælge Danmark. 

- Selvfølgelig får vi antallet ned. Der er ingen tvivl om, at hvis vi i Folketinget hastebehandler en lovgivning hen over sommerferien, hvor vi strammer op på vilkårene, gør det sværere at få permanent opholdstilladelse - så skal man bare tænke på, at det giver regeringen altså også til folk, der ikke har lært at tale vores sprog, og som ikke er ude på arbejdsmarkedet – og kombinerer det med, at vi skærer ned på ydelserne, så vi tilbyder det samme, som vi giver vores unge studerende, så vil det sende et signal, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2 og fortsætter. 

- Under alle omstændigheder vil det betyde, at dem, der kommer til, kommer til på en for det danske samfund billigere måde. Vi sparer nogle penge, som vi kan bruge på noget andet.

Lars Løkke Rasmussen får opbakning fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. 

- Det hjælper at sænke ydelsesniveauet. Det sender et klart budskab, at forholdene bliver anderledes i Danmark. Også i forhold til hvis man gør det sværere at få familiesammenføring så hurtigt. Selvfølgelig har det en effekt, det er jo den samlede pakke, der er afgørende, siger Kristian Thulesen Dahl til TV 2. 

Thorning ikke overrasket 
Krigen i Syrien har været medvirkende til, at vi ifølge FN kæmper med den største globale flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig. 

Det kan også mærkes i Danmark, der sidste år tog mod 14.815 asylansøgere, hvilket er det højeste antal i 20 år. Ifølge TV 2's oplysninger er tendensen den samme i 2015. 

Debatten om flygtninge og asyl har og trækker fortsat store overskrifter i valgkampen, der kulminerer på torsdag, når danskerne skal sammensætte et nyt Folketing. De to største partier, Socialdemokraterne og Venstre, går begge til valg på at stramme lovgivningen for at dæmme op for antallet af asylansøgere. 

Direkte konfronteret med TV 2's nye undersøgelse siger statminister Helle Thorning-Schmidt (S), at Danmark er kendt for at gå op i menneskerettigheder. 

- Der er mange, der ved, at Danmark er et fredeligt land, hvor der er demokrati, og hvor man ikke bliver forfulgt på grund af ens politiske overbevisninger – det er altså et stærkt brand, vi har der, og derfor er der ikke nogen grund til at tro, at mennesker kommer til af andre årsager.

Det er virkelig vigtigt at få slået fast, at når der er mange flygtninge i verden, så kommer der også mange flygtninge til Danmark, siger Helle Thorning-Schmidt. 

Radikale: Trist debat 
Hos Radikale Venstre har man valgkampen igennem holdt fast i holdningen om, at det nuværende ydelsesniveau for flygtninge er på et rimeligt niveau. 

Partiets formand Morten Østergaard lægger derimod ikke skjul på, at han ikke bryder sig om tonen i debatten. 

- Det er en trist debat, vi har på det område, fordi vi får skabt et billede af, at det her er mennesker, som ikke er i nød og er på jagt efter den største check. Det, de ønsker, er at komme i sikkerhed for dem selv og deres familier og så komme i arbejde.

Men der er så alligevel 13 trods alt ud af 200, der angiver ydelsesniveauet som en afgørende årsag?

- Jeg synes, det er klart, at denne undersøgelse viser et andet billede end det, der har tegnet sig i debatten i Danmark. Det, vi bare ved, er, at priserne i Danmark jo også er højere, end de er så mange andre steder. Der er ikke to slags priser nede i Brugsen – for dem, der har været her altid, og dem, der lige er kommet hertil. Så hvis man skærer i ydelserne, så skaber man fattigdom, og jeg ønsker ikke, at nogen børn, hverken dem der er født her eller lige er kommet hertil, skal leve i fattigdom.

Flygtninges vej ind i Danmark

  • En flygtning, der søger asyl i Danmark, er typisk enten blevet pågrebet eller har selv henvendt sig til politiet.
  • De fleste ankommer direkte til Center Sandholm, der drives af Røde Kors.
  • En mindre del henvender sig til politiet i København eller bliver pågrebet i Sønderjylland eller på Lolland.Herefter bliver de registreret som asylansøger af politiet. Og de første dage og måske uger bor de på Røde Kors modtagecenter i Sandholm eller Helsingør.
  • Herefter bliver de sendt ud på et af de mange asylcentre rundt omkring i landet. Nogle er drevet af Røde Kors andre af kommuner.
  • Udlændingestyrelsen bruger de følgende måneder på at behandle ansøgningen om asyl og giver herefter enten afslag på asyl eller opholdstilladelse i Danmark.
  • Hvis flygtningen har fået opholdstilladelse bliver vedkommende sendt ud i en kommune. Det sker efter et kvotesystem, hvor Udlændingestyrelsen tildeler de forskellige kommuner et vist antal flygtninge. I år i alt 12.000.
  • Her får flygtningen tildelt en bolig, modtager kontanthjælp og skal de følgende tre år deltage i et integrationsprogram. Det omfatter danskkursus og derefter forskellige former for aktivering, jobtræning og virksomhedspraktik.