Asylforsker råber op: Debatten herhjemme er afsporet

TV 2 har gennemført en rundspørge blandt syriske asylansøgere, som viser, at månedlige velfærdsydelser kun i 13 ud af 200 tilfælde har været afgørende for deres valg af Danmark. I stedet er det faktorer som uddannelse, menneskerettigheder og netværk, der har trukket dem til Danmark.

Ifølge asylforsker Martin Lemberg-Pedersen fra Københavns Universitet viser det, at asyldebatten herhjemme er afsporet.

- Det er et godt wake up call til politikere om, at vi skal prøve at føre en ordentlig debat, så vi ikke spinner ud i en retning, som der faktisk ikke er empirisk grundlag for, mener forskeren.

Han henviser især til, at Venstre har fremsat et forslag om at skære i flygtninges kontanthjælp for at bremse tilstrømningen til Danmark.

- Jeg synes, det er problematisk, at debatten indtil nu har foregået på, hvad der synes at være nogle ret fejlagtige præmisser. Det har været en eller anden form for konkurrence i at afskrække asylansøgere, men baseret på noget, som rent faktisk ikke – ifølge den her rundspørge – svarer til virkeligheden.

Frontex: Velfærd skal forstås bredt
Som argument for Venstres forslag har partiet henvist til en rapport fra EU's grænseagentur, Frontex. Her står, at syriske flygtninge søger mod lande, hvor de forventer at modtage flest velfærdsydelser. Begrebet "velfærdsydelser" skal ifølge Frontex forstås bredt og dækker udover kontanthjælp blandt andet over gratis uddannelse og sundhedsydelser. Frontex kan dermed ikke konkludere, hvad det i sig selv vil betyde at sænke kontanthjælpen.

- Når vi nævner velfærdsydelser, skal det forstås bredt. 

Vil det have en effekt på asylansøgere, hvis man nedsætter den kontante ydelse med f.eks. 200 Euro om måneden?

– Måske, men det kan jeg ikke svare på, for vi har ikke detaljeret data, der viser, hvad der sker hvis man ændrer på en specifik del af asylpakken, siger presseofficer Ewa Moncure fra Frontex.

Spørger man to af de asylansøgere, der har udfyldt TV2s spørgeskema, så har kontante ydelser ingen rolle spillet i deres valg.

- Det har jeg ikke kigget på, for det er ikke vigtigt for mig. Jeg har mål i mit liv. Jeg vil bestille noget i stedet for bare at være hjemme og lade andre give mig penge. Sådan er mit liv ikke, siger Muhammed Rohban, der kom til Danmark med sin kone og fem børn for en uge siden.

Flygtning: Universitetet er vigtigst 
23-årige Ayman Agha har det på samme måde. Han ønsker først og fremmest at få mulighed for at fuldføre den uddannelse i business and management, som han har måttet afbryde i Syrien.

- Universitetet er vigtigt for mig, ikke penge. Jeg er ikke kommet for at få penge, men for at gennemføre min uddannelse, fortæller Ayman Agha.

Asylforsker Martin Lemberg-Pedersen håber, at rundspørgen vil få Venstre til at genoverveje effekten af deres forslag om at skære i kontanthjælpen.

- Det viser sig, at det er ikke rigtig er noget flygtninge ved noget om eller lytter til. - Men kan man stole på det, når flygtninge svarer at kontanthjælpen ikke betyder noget? – Man kan altid mistænkeliggøre respondenter i rundspørger, men i så fald gælder det i alle kategorier, og så kan man ikke bruge noget til noget, mener forskeren.

Sådan har vi gjort

TV 2 har uddelt et anonymt spørgeskema til 200 syriske asylansøgere og bedt dem sætte kryds ved de faktorer, der har været mest afgørende for deres valg af Danmark som asylland.

Spørgeskemaet er på arabisk og blev uddelt af TV 2 på tre forskellige asylcentre. 

Se spørgeskemaet her.

Flygtningekonventionen skal sikre, at alle, der er på flugt fra uholdbare situationer i deres hjemland, kan få ophold i et andet land, indtil det er trygt at rejse hjem igen. Konventionen er en af de første, der blev vedtaget i FN.

* Den danske lovgivning vedrørende udlændinge, Udlændingeloven, bygger på de internationale konventioner, som Danmark har underskrevet.
- Ifølge disse kan udlændinge, der bliver anerkendt som flygtninge i Danmark, enten få konventionsstatus eller beskyttelsesstatus.

* Konventionsstatus får man, hvis man er individuelt forfulgt på grund af race, religion, nationalitet, socialt tilhørsforhold eller politiske holdninger og dermed opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen. Denne status udløser fuld ret til familiesammenføring og fem års asyl.

* Beskyttelsesstatus får man, hvis man har brug for beskyttelse, og eksempelvis risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig og nedværdigende behandling.

* Derudover har regeringen oprettet en særlig status, der gælder mennesker, der har brug for beskyttelse på grund af særlige forhold i hjemlandet - for eksempel krig. Fremover er det planen, at denne gruppe i første omgang kan få et års asyl og først ret til familiesammenføring efter et år.

Kilde: Dansk Flygtningehjælp