Opråb fra udkanten: Problemerne er her stadig, selvom I glemmer os

På Fanø undrer de sig. For få uger siden var ydreområder et hot emne hos politikerne, og løfterne var mange. Men nu er det valgkamp, og udkanten er helt forsvundet fra debatten, synes borgmester Erik Nørreby (V) og byrådsmedlem og Social- og Sundhedsudvalgsformand Johan Brink Jensen (S).

- Jeg synes, det er rigtig træls. I løbet af det seneste halve år har der været talt rigtig meget om udkantsområdernes problematik. Men nu er valgkampen godt i gang, og der er ingen snak om det. De har allerede glemt os igen, siger borgmester Erik Nørreby (V). 

Mistet arbejdspladser
Teknisk set er Fanø ikke defineret som en del af Udkantsdanmark. Men øen ud for Esbjerg markerer sig jævnligt i debatten om yderområdernes problemer. For selvom der faktisk flytter flere borgere til Fanø, rammes øen af samme udfordringer som alle andre yderområder. 

- VI har for eksempel en meget restriktiv planlov, der gør, at en erhvervsudvikling, der godt kunne finde sted på Fanø, har svært ved at finde rodfæste, fordi der er ting, vi ikke selv bestemmer i kommunerne, siger Erik Nørreby. 

Han forklarer, at selvom øen tjener gode penge på turisme hver sommer, er den hellige grav ikke velforvaret. Øen med 3300 indbyggere har de seneste år mistet 80 procent af de statslige arbejdser. Og det kan mærkes. 

- Vi har mistet 60 statslige arbejdspladser. Det lyder ikke af meget. Men Fanø er en lille kommune. Det svarer til, hvis Esbjerg mistede 2000 arbejdspladser, siger han.

En virksomhed som Fanø Laks vil gerne udvide produktionen, men det skaber planloven ben for, siger salgschef Anne Müller Rasmussen. 

- Vi har nogle drømme, vi ikke kan opfylde, fordi det simpelthen ikke er muligt at udvide her på Fanø, siger salgschefen, der også er udfordret af høje omkostninger på færgetransport.

Hør hende uddybe i klippet her. Artiklen fortsætter herunder.   

Minister: Vi lytter
Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) påpeger, at regeringen længe har haft blik for, at planloven trænger til en revidering. 

- Jeg forstår udmærket borgmestrene. Regeringen har også lyttet og allerede med Vækst 2015 (regeringens seneste vækstudspil, red.) foreslået 12 målrettede lempelser af planloven, der giver mere albuerum til at planlægge lokalt – men uden at gå på kom­pro­mis med miljø- og kystbeskyttelseshensyn, skriver han i en mail til TV 2, hvor han også kommer ind på Radikales bud på, hvordan man sikrer vækst og arbejdspladser i yderområderne:  

- Vi vil gerne gå videre med den grønne omstilling. Det er det bedste, vi kan gøre for landdistrikterne. Vi skaber på den måde flere arbejdspladser i landdistrikterne i stedet for at flytte rundt på nogen eksisterende arbejdspladser, lyder det fra ministeren. 

Planlov giver ikke mening længere
Planloven er en af de største udfordringer for yderområderne, siger Pia Heike Johansen, lektor ved Center for Landdistriktsforskning på SDU

Dansk Folkeparti mener, at planloven skal opdateres. Den er forældet og forhindrer virksomheder i yderområderne i at udvide, siger partiets ordfører for landdistrikter Mette Hjermind Dencker.

- Planloven er lavet i en tid, hvor det gav mening at dele landet op i by, land og sommerhuszoner. Det gør det ikke længere, og derfor bør loven nytænkes, siger hun til TV 2 NEWS.

Flugten fra Danmarks yderområder er taget til de senere år. Landdistrikterne har fået 5,2 procent færre indbyggere siden 2009, mens byerne med over 20.000 indbyggere har oplevet en befolkningstilgang på 7,9 procent.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lancerede for en måned siden regeringens plan for Danmarks yderområder -  50 forslag til vækstinitiativer.

Planen indeholdt blandt andet lempelser af planloven, så det eksempelvis skal blive nemmere at udbygge en landejendom, hvis den ligger i en landzone, samt forbedringer i den kollektive trafik i yderkommuner for at hjælpe pendlerne.

Udkantskommunerne

19 af Danmarks 98 kommuner er ifølge Skat defineret som udkantskommuner. Det er kommuner, hvor den største by har færre end 30.000 indbyggere, og som ligger mere end 40 km fra en by med over 40.000 arbejdspladser, hvor der er flere der pendler til end der pendler fra.

Udkantskommunerne er Bornholms, Haderslev, Kalundborg, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Norddjurs, Odsherred, Rebild, Samsø, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Varde, Vejen og Ærø.

De 19 kommuner havde i 2. kvartal 2010 678.247 indbyggere, mens antallet var faldet til 661.100 i 2. kvartal i år.