Her er yderomr√•dernes st√łrste udfordringer

Udkantsomr√•derne st√•r overfor massive udfordringer, men de bliver ikke n√¶vnt med et ord i valgkampen, lyder det fra borgmestre i udkantskommunerne. 

Yderomr√•derne er afg√łrende, for at skabe v√¶kst i Danmark. Derfor fors√łger Landdistrikernes F√¶llesr√•d sammen med 40 kommuner at r√•be politikerne op og f√• sat fokus p√• Danmarks mindre byer i valgkampen.

- Det handler om at skabe nogle ordentlige rammebetingelser for at kunne drive virksomhed. Det handler om, at der er udflytning af statslige arbejdspladser og uddannelser. At lave noget ordentlig infrastruktur, og at sundhedssystemet i yderområderne fungerer, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd. 

- Derfor har vi behov for, at de to statsministerkandidater vil tage debatten: Et Danmark i balance, eller er vi ved at knække? 

De tre benspænd
De seneste m√•neder har der blandt andet lydt kritik af, at v√¶ksten i Danmark kun gavner i de st√łrste byer, at udkantsomr√•derne ikke tilgodeses med statslige jobs og infrastruktur, og at realkreditinstitutter stejler, hvis man gerne vil l√•ne penge til en bolig i Udkantsdanmark.¬†

Konkret er der tre hovedudfordringer, der spænder ben for udviklingen i udkanten. Pia Heike Johansen, lektor ved Center for Landdistriktsforskning på SDU, skitserer dem således:

  • Den st√łrste udfordring:¬†Unge flytter v√¶k for at studere, mister kontakt med deres netv√¶rk og kommer aldrig tilbage igen.

Det medf√łrer en ond spiral, hvor skattegrundlaget forsvinder, idet der bliver f√¶rre om at betale til kommunekassen. Virksomheder og servicesektoren mangler ansatte og kunder, og kommunerne f√•r f√¶rre skattekroner til at forhindre, at endnu flere flytter ud.

L√łsningsforslag: If√łlge¬†unders√łgelser blandt studerende p√• universiteter og kollegier er det st√łrste problem for de unge, at det er for dyrt at rejse hjem j√¶vnligt. Derfor er et konkret l√łsningsforslag at sikre billigere mulighed for at pendle hjem i weekenderne, s√• kontakten til hjemstavnen bibeholdes.

  • N√¶stst√łrste udfordring: Adgangen til naturen er blevet ringere.

Folk flytter p√• landet for at f√• frisk luft i lungerne og gr√¶s under f√łdderne. Men adgang til den natur, folk kommer til yderomr√•derne for at nyde, er blevet markant ringere.

Pia Heike Johansen er en af hovedforfatterne til en rapport om 68 landsbyers befolkningstilv√¶kst og -nedgang. Rapporten konkluderede blandt andet, at¬†√łnsket om at bremse flugten fra land til by kolliderer med √łnsket om at tilgodese de store industrialiserede landbrugsproduktioner.

K√¶mpelandbrugenes store marker og maskiner har nedlagt gamle markskel og stier. En¬†unders√łgelse fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, K√łbenhavns Universitet, viser, at antallet af¬†markveje i det √•bne land i nogle omr√•der er blevet halveret i l√łbet af de seneste 50 √•r.

Så familier, der flytter til landet, oplever, at de faktisk ikke har adgang til den natur, de kom efter. 

- Selvom du m√•ske har udsigt til vandet f√• hundrede meter fra dit hus, er der ikke en sti ned til stranden. Du m√• i stedet k√łre tre kilometer p√• en landevej for at komme derned. P√• den m√•de er rigtig mange landsbyer blevet til √łer, hvor man faktisk ikke kan komme til og fra naturen uden at skulle ud p√• ret bef√¶rdede veje, har Pia Heike Johansen tidligere uddybet overfor Politiken.

L√łsningsforslag: Lovgivning, der sikrer bedre adgang til naturen.

  • Tredje udfordring: Sm√• f√łdevarebutikker k√¶mper med bureaukrati.¬†

Reglerne, der kontrollerer omr√•det, er m√łntet p√• st√łrre produktion. Sm√• f√łdevarebutikker i udkantsomr√•derne ender dermed i ‚ÄĚet regelhelvede‚ÄĚ.

L√łsningsforslag: Graduer lovgivningen efter virksomhedsst√łrrelse.

Vil ikke have særbehandling
Landdistrikternes F√¶llesr√•d vil √łge fokus p√• de udfordringer, landdistrikter og yderomr√•der m√łder i disse √•r. Is√¶r de negative konsekvenser som de senere √•rs centralisering af statslige arbejdspladser har medf√łrt for landdistrikterne. Rammevilk√•rene for landdistrikterne skal forbedres, mener¬†Landdistrikternes F√¶llesr√•d.¬†

Kalundborgs borgmester Martin Damm (V) efterlyser, at man sidestiller landets 98 kommuner. Det er ikke det, der sker nu, mener han.

- Det er helt afg√łrende, at vi i landdistrikterne f√•r samme vilk√•r som bykommunerne. Jeg er ikke ude efter, at vi skal have positiv s√¶rbehandling, men at vi ikke h√¶gtes af p√• infrastruktur, finansiering og muligheder for hurtige internetforbindelser. Det skal ikke v√¶re synd for os. Vi vil egentlig helst klare os selv, men det kr√¶ver, at vi f√•r muligheden, siger han til TV 2.

Jan Petersen (S), borgmester i Norddjurs, mener, at et af problemerne er, at man ikke tænker på tværs.

- Jeg kunne godt √łnske mig, at debatten om yderomr√•der ikke handler om at lave en √¶bleplantage mere et sted i en landkommune. Det er slet ikke hovedproblemet. Det er, at man t√¶nker i sektorer og glemmer det hele Danmark. Hver eneste gang, man samler funktioner i de st√łrre byer, betyder det fraflytning fra de mindre, siger Jan Petersen til TV 2.¬†

Hjælpe pendlerne
Langeland er et de omr√•der, der mister b√•de indbyggere og arbejdspladser. Og langel√¶nderne selv har nogle forslag til, hvordan politikerne kunne g√łre omr√•det mere attraktivt.¬†

- De kan lade v√¶re med at nedl√¶gge skoler og b√łrnehaver, bem√¶rker Egon Nielsen fra Bagenkop.¬†

- Bedre og hurtigere trafikforhold over T√•singe, s√• folk lettere kan komme hertil, foresl√•r Christian Petersen fra Rudk√łbing.¬†

Og formanden for Erhvervsforeningen Langeland, Anne Mette Wands√łe siger:

- Det skulle være lettere at låne penge til alle de gode projekter, vi rent faktisk har. 

Elene Nielsen fra Spodsbjerg foresl√•r, at man kunne flytte statsinstitutioner ud af K√łbenhavn.¬†

Flugten fra Danmarks yderområder er taget til de senere år. Landdistrikterne har fået 5,2 procent færre indbyggere siden 2009, mens byerne med over 20.000 indbyggere har oplevet en befolkningstilgang på 7,9 procent.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lancerede for en måned siden regeringens plan for Danmarks yderområder -  50 forslag til vækstinitiativer.

Planen indeholdt blandt andet lempelser af planloven, så det eksempelvis skal blive nemmere at udbygge en landejendom, hvis den ligger i en landzone, samt forbedringer i den kollektive trafik i yderkommuner for at hjælpe pendlerne.

 

Udkantskommunerne

19 af Danmarks 98 kommuner er ifølge Skat defineret som udkantskommuner. Det er kommuner, hvor den største by har færre end 30.000 indbyggere, og som ligger mere end 40 km fra en by med over 40.000 arbejdspladser, hvor der er flere der pendler til end der pendler fra.

Udkantskommunerne er Bornholms, Haderslev, Kalundborg, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Norddjurs, Odsherred, Rebild, Samsø, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Varde, Vejen og Ærø.

De 19 kommuner havde i 2. kvartal 2010 678.247 indbyggere, mens antallet var faldet til 661.100 i 2. kvartal i år. 

Danskernes Redaktion

Danskernes Redaktion på TV 2 består af ca. 30 studerende fra universiteter i hele landet.

De studerende suppleres af vores sociale medie-desk og har som opgave at overvåge de sociale medier for gode kommentarer, spørgsmål og andre relevante input til valgkampen.

Redaktionen vil agere bindeled mellem TV 2’s brugere, politikerne og TV 2’s flader under hele valgkampen.

Find os på de sociale medier og under hashtagget #tv2valg