Borgmestre: Udkanten er glemt i valgkampen

Indbyggerne forlader landsbyerne, husene forfalder, skolerne lukker og virksomhederne drejer nøglen om.

Danmarks yderområder befinder sig i en nedadgående spiral – og både folketingsmedlemmer og -kandidater har glemt dem. Det mener i hvert fald borgmestrene i fire udkantskommuner, som TV 2 har talt med.

Rebilds borgmester Leon Sebbelin (R) mener, det er på tide med en revision af planloven, sådan som flere partier også tidligere har advokeret for.  

- Jeg synes planloven er vigtig. God planlægning i en landsby som Dollerup med 19 husstande er altså ikke det samme som på Rådhuspladsen i København, men planloven skelner ikke. Vi skal ikke have et Klondyke eller et Tivoli langs hele vestkysten, siger han.

Han oplever konkret, at planloven er en klods om benet i forhold til at tiltrække flere borgere.

- De steder i Rebild, hvor vi har godt gang i grundsalget, ramler vi hele tiden ind i den grænse, der blev udlagt, da kommunerne blev lagt sammen. Hvis vi vil udlægge flere boligområder de steder, der er gang i grundsalget, betyder det, at vi skal fjerne nogle et andet sted, forklarer Leon Sebbelin.

Vi skal have samme vilkår
Kalundborgs borgmester Martin Damm (V) efterlyser, at man sidestiller landets 98 kommuner. Det er ikke det, der sker nu.

- Det er helt afgørende, at vi i landdistrikterne får samme vilkår som bykommunerne. Jeg er ikke ude efter, at vi skal have positiv særbehandling, men at vi ikke hægtes af på infrastruktur, finansiering og muligheder for hurtige internetforbindelser. Det skal ikke være synd for os. Vi vil egentlig helst klare os selv, men det kræver, at vi får muligheden, siger Martin Damm til TV 2.

Regeringen har ifølge Martin Damm været god til at fremlægge alt det, den har gjort for yderområderne.

- Vi må bare konstatere, at det ikke har flyttet noget, selv om det er pakket ind i et stort flot udspil, siger han.

Odsherreds borgmester Thomas Adelskov peger på muligheden for finansiering som et af yderområdernes største problemer.

Penge er problemet
- Ligger man ikke tæt på København, kan det være svært at skaffe kapital. Jeg har ikke formlen, men der skal findes en løsning. Det er ikke noget nyt problem, men vi har rejst det igen og igen, siger han, der til gengæld ikke tror på at det er realistisk at flytte flere statslige arbejdspladser ud, sådan som Venstre ellers vil foreslå i morgen tirsdag.

- Det har vi efterhånden talt om i 20 år uden at det er gået den vej – snarere tværtimod. Jeg er faktisk mere optaget af at sikre en rimelig geografisk spredning af vores uddannelser. Der sker en centralisering i disse år. Det er problematisk, at taxameterordningerne forudsætter, at man centraliserer, siger han.

Hans partifælle og kollega i Norddjurs, der ligesom han selv har en fortid i Folketinget, Jan Petersen, mener at et af problemerne er, at man ikke tænker på tværs.

- Jeg kunne godt ønske mig, at debatten om yderområder ikke handler om at lave en æbleplantage mere et sted i en landkommune. Det er slet ikke hovedproblemet. Det er at man tænker i sektorer og glemmer det hele Danmark. Hver eneste gang, man samler funktioner betyder det fraflytning, siger Jan Petersen til TV 2. 

Og fraflytningen i Danmarks yderområder er taget til de senere år. Landdistrikterne har fået 5,2 procent færre indbyggere siden 2009, mens byerne med over 20.000 indbyggere har oplevet en befolkningstilgang på 7,9 procent.

Udkantskommunerne

19 af Danmarks 98 kommuner er ifølge Skat defineret som udkantskommuner. Det er kommuner, hvor den største by har færre end 30.000 indbyggere, og som ligger mere end 40 km fra en by med over 40.000 arbejdspladser, hvor der er flere der pendler til end der pendler fra.

Udkantskommunerne er Bornholms, Haderslev, Kalundborg, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Norddjurs, Odsherred, Rebild, Samsø, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Varde, Vejen og Ærø.

De 19 kommuner havde i 2. kvartal 2010 678.247 indbyggere, mens antallet var faldet til 661.100 i 2. kvartal i år.