Borgmestre: Udkanten er glemt i valgkampen

Indbyggerne forlader landsbyerne, husene forfalder, skolerne lukker og virksomhederne drejer nĂžglen om.

Danmarks yderomrĂ„der befinder sig i en nedadgĂ„ende spiral – og bĂ„de folketingsmedlemmer og -kandidater har glemt dem. Det mener i hvert fald borgmestrene i fire udkantskommuner, som TV 2 har talt med.

Rebilds borgmester Leon Sebbelin (R) mener, det er pĂ„ tide med en revision af planloven, sĂ„dan som flere partier ogsĂ„ tidligere har advokeret for.  

- Jeg synes planloven er vigtig. God planlÊgning i en landsby som Dollerup med 19 husstande er altsÄ ikke det samme som pÄ RÄdhuspladsen i KÞbenhavn, men planloven skelner ikke. Vi skal ikke have et Klondyke eller et Tivoli langs hele vestkysten, siger han.

Han oplever konkret, at planloven er en klods om benet i forhold til at tiltrĂŠkke flere borgere.

- De steder i Rebild, hvor vi har godt gang i grundsalget, ramler vi hele tiden ind i den grÊnse, der blev udlagt, da kommunerne blev lagt sammen. Hvis vi vil udlÊgge flere boligomrÄder de steder, der er gang i grundsalget, betyder det, at vi skal fjerne nogle et andet sted, forklarer Leon Sebbelin.

Vi skal have samme vilkÄr
Kalundborgs borgmester Martin Damm (V) efterlyser, at man sidestiller landets 98 kommuner. Det er ikke det, der sker nu.

- Det er helt afgÞrende, at vi i landdistrikterne fÄr samme vilkÄr som bykommunerne. Jeg er ikke ude efter, at vi skal have positiv sÊrbehandling, men at vi ikke hÊgtes af pÄ infrastruktur, finansiering og muligheder for hurtige internetforbindelser. Det skal ikke vÊre synd for os. Vi vil egentlig helst klare os selv, men det krÊver, at vi fÄr muligheden, siger Martin Damm til TV 2.

Regeringen har ifÞlge Martin Damm vÊret god til at fremlÊgge alt det, den har gjort for yderomrÄderne.

- Vi mÄ bare konstatere, at det ikke har flyttet noget, selv om det er pakket ind i et stort flot udspil, siger han.

Odsherreds borgmester Thomas Adelskov peger pÄ muligheden for finansiering som et af yderomrÄdernes stÞrste problemer.

Penge er problemet
- Ligger man ikke tÊt pÄ KÞbenhavn, kan det vÊre svÊrt at skaffe kapital. Jeg har ikke formlen, men der skal findes en lÞsning. Det er ikke noget nyt problem, men vi har rejst det igen og igen, siger han, der til gengÊld ikke tror pÄ at det er realistisk at flytte flere statslige arbejdspladser ud, sÄdan som Venstre ellers vil foreslÄ i morgen tirsdag.

- Det har vi efterhĂ„nden talt om i 20 Ă„r uden at det er gĂ„et den vej – snarere tvĂŠrtimod. Jeg er faktisk mere optaget af at sikre en rimelig geografisk spredning af vores uddannelser. Der sker en centralisering i disse Ă„r. Det er problematisk, at taxameterordningerne forudsĂŠtter, at man centraliserer, siger han.

Hans partifÊlle og kollega i Norddjurs, der ligesom han selv har en fortid i Folketinget, Jan Petersen, mener at et af problemerne er, at man ikke tÊnker pÄ tvÊrs.

- Jeg kunne godt Ăžnske mig, at debatten om yderomrĂ„der ikke handler om at lave en ĂŠbleplantage mere et sted i en landkommune. Det er slet ikke hovedproblemet. Det er at man tĂŠnker i sektorer og glemmer det hele Danmark. Hver eneste gang, man samler funktioner betyder det fraflytning, siger Jan Petersen til TV 2. 

Og fraflytningen i Danmarks yderomrÄder er taget til de senere Är. Landdistrikterne har fÄet 5,2 procent fÊrre indbyggere siden 2009, mens byerne med over 20.000 indbyggere har oplevet en befolkningstilgang pÄ 7,9 procent.

Udkantskommunerne

19 af Danmarks 98 kommuner er ifølge Skat defineret som udkantskommuner. Det er kommuner, hvor den største by har færre end 30.000 indbyggere, og som ligger mere end 40 km fra en by med over 40.000 arbejdspladser, hvor der er flere der pendler til end der pendler fra.

Udkantskommunerne er Bornholms, Haderslev, Kalundborg, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Norddjurs, Odsherred, Rebild, Samsø, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Varde, Vejen og Ærø.

De 19 kommuner havde i 2. kvartal 2010 678.247 indbyggere, mens antallet var faldet til 661.100 i 2. kvartal i år.