Folk 'på røven i Nakskov' har også en stemme: Hør den her

Se På røven i Nakskov på TV 2 Play

Mens medierne følger politikkernes uddeling af roser, flyers og valgløfter i Danmarks største byer, sidder der mennesker i yderområderne, hvis stemmer sjældent bliver hørt, selvom de også har en stemme ved folketingsvalget den 18. juni.

TV 2 har mødt Irene, Ib og Rikke fra dokumentarserien ’På røven i Nakskov’,og de fortæller herunder, hvad der er vigtigt for dem, når de skal sætte deres kryds, og hvad de ville ændre, hvis de bestemte.

Irene: Alle fra underklassen bør rejse sig og stemme
Irene har altid kunne klare sig selv og ”har ikke altid været på røven”, men efter en depression måtte hun stoppe på læreruddannelsen og er i dag på kontanthjælp.

Hende håb for fremtiden er en forenkling af reglerne for offentlige ydelse, da det kan være frustrerende og ensomt at kæmpe mod bureaukratiet:

- Jeg har opfattelsen af, at man selv skal komme med løsningen, fortæller hun om mødet med kommunen.

Hun håber derfor på en forenkling, så alle har mulighed for at vide, hvad de har ret til. Irene er i tvivl om hendes kryds skal sættes ved Enhedslisten eller SF, men erkender, at der ikke er den store forskel på blå og rød blok.

- Men hvis Venstre kommer til magten, bliver det endnu værre end i dag, siger hun.

Irene har en opfordring til alle, der står i en situation som hendes:

- Alle de mennesker, der tilhører underklassen, burde rejse sig og gå ud og stemme. Så står vi stærkere.

Irene, der medvirker i dokumentaren ?På røven i Nakskov?, mener, at folk i underklassen bør stemme, så de står stærkere.
Irene, der medvirker i dokumentaren ?På røven i Nakskov?, mener, at folk i underklassen bør stemme, så de står stærkere. Foto: Mads Okholm

Ib: Min stemme er ligegyldig
Ib er førtidspensioneret fisker, og hans hjerte banker også for de udsatte danskere.

- Jeg er en ven af folket, siger han stolt, og det vigtigste for Ib er, at Danmark giver kriminelle, der har udstået deres straf, en ny chance.

Blandt andet mener han, at det er afgørende, at de får et sted at bo, hvis de ikke skal falde tilbage i kriminaliteten.

Men Ib vil ikke stemme ved valget. Han tror, hans stemme er ligegyldig.

- Det bliver alligevel Thorning eller Løkke, siger han.

Han mener, at hele underklassen i Danmark bliver overset. Og ikke bare i Nakskov.

- Det første, man spørger om i Danmark, er penge. Hvis man ikke har nogle penge, er man ikke noget.

Ib, der medvirker i dokumentaren ’På røven i Nakskov’, vil ikke stemme til valget.
Ib, der medvirker i dokumentaren ’På røven i Nakskov’, vil ikke stemme til valget. Foto: Mads Okholm

Rikke: Interessen for børns vilkår er afgørende
I ’På røven i Nakskov’ kunne man se Rikkes 14-årige datter få tvangsfjernet sit nyfødte barn. Det, der er afgørende for, hvor Rikke sætter sit kryds ved valget, er derfor, hvilken politiker der interesser sig for børnene.

- Der er ikke nogen, som fremhæver det. Der er ikke nogen, som siger, at vi skal nedbringe antallet af børneanbringelser, siger hun.

- Hvis der var, havde jeg stemt på dem, tilføjer hun.

Rikke er stadig i tvivl om, hvem der skal have hendes stemme. Som hun siger:

- Det hjalp ikke med Socialdemokraterne.

Ifølge Rikke er det vigtigt, at man husker på, at familier er forskellige, og der skal være plads til den forskellighed. Så længe børnene ikke lider overlast, tror hun på, at børn har bedst af at være hos deres forældre.

- Det er bedre, at barnet har et rimeligt liv hos sine biologiske forældre, end et perfekt liv hos plejeforældre.

For Rikke, der medvirker i dokumentaren ?På røven i Nakskov?, er politikernes interesse for børns vilkår det afgørende, når hun skal sætte sig kryds.
For Rikke, der medvirker i dokumentaren ?På røven i Nakskov?, er politikernes interesse for børns vilkår det afgørende, når hun skal sætte sig kryds. Foto: Mads Okholm

Se På røven i Nakskov på TV 2 Play

Danskernes Redaktion

Danskernes Redaktion på TV 2 består af ca. 30 studerende fra universiteter i hele landet.

De studerende suppleres af vores sociale medie-desk og har som opgave at overvåge de sociale medier for gode kommentarer, spørgsmål og andre relevante input til valgkampen.

Redaktionen vil agere bindeled mellem TV 2’s brugere, politikerne og TV 2’s flader under hele valgkampen.

Find os på de sociale medier og under hashtagget #tv2valg