16x9

Alt hvad du skal vide: Kan politikerne aflyse Brexit? Kan de få ny afstemning?

Har briterne stadig råd til at drikke te? Kan dronningen blande sig i Brexit? Og hvad sker der nu? Bliv klogere på et af historiens største farveller.

Brexit bør finde sted om...

Men Brexit er udskudt så mange gange, at absolut intet er sikkert.

Klik herunder og læs de spørgsmål, der interesserer dig.

Brexit

square to 16x9

Kan I ikke lige forklare Brexit på 82 ord?

Jo, gerne.

Briterne besluttede i 2016 at forlade EU.

Men hvordan det skal ske, og hvad for et forhold Storbritannien og EU skal have bagefter, kan ingen blive enige om. Derfor er det ikke sket endnu.

Premierminister Boris Johnson har fået en ny aftale med EU, men den vil parlamentet ikke vedtage. Så nu har briterne taget et valg 12. december. Og så kan det måske, måske, måske ende med et brexit inden næste deadline den 31. januar 2020.

Men altså: Måske.

Boris Johnson.
Boris Johnson. Foto: Neil Hall / Ritzau Scanpix

Kan du ikke også forklare det i en kort video?

Jo, du kan starte med denne hurtige indflyvning på 3 minutter og 23 sekunder:

Vi tager Brexit helt fra begyndelsen, og forsøger at navigere igennem dét, der kan føles som en never ending story. Video: Amalie Hovøre

Du kan også se den lidt længere version på 9 minutter og 12 sekunder på TV 2 PLAY:

Hvordan lyder jeg hurtigst muligt klog om Brexit?

Der findes typisk to lejre:

Enten kan du sige “bullocks to Brexit” og argumentere for, at Brexit hele tiden var en fejl - og derfor straks skal annulleres.

Argumenterne lyder noget i denne retning:

Valgkampen i juni 2016 var fuld af falske og absurde påstande om EU’s uhyrligheder, og briterne vidste i virkeligheden ikke, hvad de stemte om. Forhandlingerne har vist, at EU i virkeligheden er godt for Storbritannien, og derfor skal man afbryde hele Brexit, sætte sig ned og drikke en kop te.

Omvendt kan du forsvare Brexit og forklare dine venner det således:

Briterne har i alt for mange år været styret af Bruxelles og en elite, der ikke har nogen som helst forståelse for befolkningens problemer og ønske om selvstændighed i eget land. Brexit var en åben og ærlig valgkamp over flere måneder, og Brexit blev stemt igennem med flere end én million stemmer - få det nu gennemført! Og så kan vi alle tage en kop te (selvom den formentlig er blevet lidt dyrere på grund af importudfordringer).

Du kan også læse denne artikel om Brexits fødsel:

Hvad er status lige nu?

Har du tungen lige i munden? For nu bliver det en anelse kompliceret:

Den tidligere premierminister Theresa May forhandlede en aftale hjem med EU, men det britiske parlament afviste at godkende den - selv om de blev spurgt tre gange, om de nu var helt sikre?

Nu har Boris Johnson forhandlet en ny aftale hjem. Ja eller, det meste af den er samme som Theresa Mays, men han har fået streget nogen knaster fra aftalen og taget den med hjem til parlamentet.

Som stadig ikke er klar til at sige ja. Så nu er der udskrevet valg til afholdelse 12. december.

Er det muligt, at Brexit slet ikke sker?

Alt er muligt. Men det er ret usandsynligt, som det ser ud nu.

Men Brexit er notorisk uforudsigeligt selv for dem, der har som job at følge med 24/7, og mange steder i Storbritannien og EU bider man negle, mens man prøver at regne ud, hvad det hele ender med.

Som en krimi, hvor man har lyst til at bladre om til sidste side, fordi man ikke kan tage spændingen mere.

Men hvor sidste side ikke er skrevet endnu.

Kan politikerne aflyse Brexit - uden at spørge befolkningen?

Det kan regeringen godt, for afstemningen i 2016 var teknisk set kun vejledende.

Men det er godt nok svært at forestille sig.

Over 17,4 millioner briter bad om et EU-farvel. De bliver pænt utilfredse, hvis nogen bare lufter tanken om at aflyse.

Der er ét parti, der har vovet pelsen og går til valg på at annullere Brexit. Det er Liberaldemokraterne, og netop nu stormer de frem i meningsmålingerne.

Men om de kan overtale deres kolleger i det britiske parlament til at aflyse det farvel til EU, som et flertal af briterne har stemt for? Det er ret usandsynligt.

Hvorfor spørger man ikke befolkningen igen?

Det er der skam også tale om.

Den store kampagne People’s Vote har arrangeret demonstrationer for en ny folkeafstemning, og spørger man briterne, er der faktisk et flertal for at forblive en del af EU nu. Derfor har Labour, der er det gamle arbejderparti og den store udfordrer til De Konservative om magten i Storbritannien, sagt, at de gerne vil give befolkningen en chance mere.

Derfor har de lovet befolkningen, at hvis de kommer til magten før et Brexit, vil de forhandle en ny aftale hjem med EU og afholde en ny folkeafstemning med to muligheder: Brexit med Labours nye aftale eller slet ikke noget Brexit.

Men den tanke møder stor modstand blandt dem i befolkningen og parlamentet, der stemte nej til EU. De oplever det som om, at deres første svar ikke var godt nok. Og de køber ikke argumentet med en kampagne fuld af falske løfter. De er jo ikke dumme. Nej, folket har talt. Så fat det dog.

Det store problem er, at afstemningen dengang ikke sagde noget om, hvordan briterne skal forlade EU.

Der er blevet snakket om en aftale i stil med den, Norge har, og en aftale i stil med den, Canada har. Der var mange bolde i luften. Den eneste bold, der ikke blev kastet op dengang? Den uden en aftale.

- Brexit betyder Brexit, sagde Theresa May om og om igen.

Men ingen ved faktisk, hvad Brexit betød.

Så hvordan ender det?

Ingen anelse. Seriøst. Det er jo derfor, det er så spændende.

Du kan følge udviklingen døgnet rundt på TV2.DK, løbende på TV 2 NEWS og ikke mindst i vores program ‘Brexit, Boris og briterne’ hver onsdag på TV 2 News.

Hvad koster det?

Milliarder af pund. Masser af milliarder.

Storbritannien og EU's Brexit-forhandlere er foreløbig blevet enige om, at Storbritannien skal betale en "skilsmisseregning" på 35-39 milliarder pund, svarende til 295-330 milliarder kroner, over de næste årtier.

Men det er bare regningen for at forlade EU.

Bagefter rammer hverdagen, hvor mad og medicin bliver dyrere for almindelige mennesker, og hvor virksomheder kan komme i klemme rent økonomisk.

Storbritannien skal efter Brexit betale for at importere mad og medicin. Det skal de ikke som medlemmer af EU. Omvendt skal virksomheder betale for at eksportere deres varer - og for at importere de delvarer, som de skal bruge i produktionen af deres egne varer. Det skal de heller ikke som medlemmer af EU.

EU er et stort marked for briterne - 46 procent af den britiske eksport er til EU, mens 54 procent af den britiske import kommer fra EU. De skal nu finde nye markeder - eller betale tariffer oveni varernes pris.

Storbritannien er i gang med at forhandle handelsaftaler hjem, men kan først for alvor komme i gang med det efter Brexit. Medlemmer af EU må nemlig ikke forhandle deres egen aftale ved siden af EU’s.

Og hvorfor hedder det egentlig Brexit?

Det er den britiske advokat Peter Wilding, der står fadder til ordet Brexit.

Advokat Peter Wilding er ophavsmand til ordet Brexit.
Advokat Peter Wilding er ophavsmand til ordet Brexit. Foto: Daniel Leal-olivas / Scanpix Denmark

Brexit er en sammentrækning af ordene Britain og exit, og det er blevet den gængse betegnelse for Storbritanniens udtrædelse af EU.

Peter Wilding brugte ordet første gang i maj 2012 i forbindelse med artiklen ’Stumbling towards the Brexit’ - fire år før den britiske folkeafstemning fandt sted. Wilding er indædt Brexit-modstander og er rent faktisk ked af, at han opfandt betegnelsen.

Brexit blev kåret til ’årets ord’ i Storbritannien i 2016.

Knaster

square to 16x9

Hvad sker der, hvis der slet ikke kommer en aftale?

Et hårdt Brexit - kaldet et no deal-Brexit - vil betyde, at Storbritannien trækker sig ud af det europæiske samarbejde uden en skilsmisseaftale senest ved deadline, der efter flere udskydelserne nu hedder den 31. januar 2020.

Dermed bliver Storbritannien meldt ud af både EU's indre marked, EU's toldunion og EU på én gang.

Rent teknisk er det artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union, der bliver aktiveret.

Den siger:

- Enhver medlemsstat kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutte at udtræde af Unionen.

Hvad sker der med Nordirland?

Ja, det er en del af udfordringen.

Et hårdt Brexit vil betyde, at der kommer en fast grænse mellem Irland (EU) og Nordirland (Storbritannien) med grænsevagter og toldere på begge sider af den 499 kilometer lange grænse.

Men med en fast grænse er det muligt, at den nordirske konflikt kan blusse op igen.

Mange frygter, at Langfredagsaftalen fra 1998, der afsluttede knap 30 års blodig konflikt i Nordirland, kan komme i fare.

I dag findes der en 'usynlig' grænse mellem det britiske Nordirland og Irland i kraft af Storbritanniens EU-medlemskab.

Denne type grænse er både EU og Storbritannien interesserede i at bevare efter Brexit.

I dag findes der en usynlig grænse mellem Irland og Nordirland, men det kan ændres ved et hårdt Brexit.
I dag findes der en usynlig grænse mellem Irland og Nordirland, men det kan ændres ved et hårdt Brexit. Foto: TV 2 grafik

Efter flere års betænkningstid har parterne endnu ikke fundet ud af, hvordan man skal undgå kontrolposter og fysiske vejspærringer på den nordirske grænse, når Storbritannien forlader EU.

Derfor har Storbritannien og EU indført en såkaldt ’bagstopper’ i skilsmisseaftalen.

Den skal garantere, at grænsen forbliver åben via EU's toldunion, hvis en handelsaftale ikke er forhandlet på plads mellem parterne inden for to år.

Protestanter er imod en hård grænse mellem Irland og Nordirland (arkivfoto).
Protestanter er imod en hård grænse mellem Irland og Nordirland (arkivfoto). Foto: Paul Faith / Ritzau Scanpix

Hvad er bagstopperen - og er den stadig en knast?

Kan du huske bagstopperen, som satte en stopper for alt?

Det var en afgørende knast i den gamle aftale.

Bagstopperen garanterede en blød grænse mellem Irland og Nordirland. Her er man bange for, at den 30 år lange og blodige borgerkrig kan blusse op igen. Men aftalen om bagstopperen var samtidig det, der gjorde briterne bange for at blive fanget for evigt af EU’s regler, selv om de havde sagt “bye bye”.

Den knast har Johnson og EU streget fra den nye aftale. I stedet har de lavet en løsning, hvor der er en grænse ned gennem Det Irske Hav - og det har skabt nye problemer, og regeringen er nu blevet uvenner med deres nordirske støtteparti.

Men Johnson er også blevet uvenner med skotterne, som føler sig “røvrendt”. Det sagde de. I parlamentet. Forvirret? Det samme er mange briter.

Kort sagt er bagstopperen lavet om, men problemet med grænsen oppe i Nordirland er stadig en afgørende knast i kampen om at blive enige om en aftale, som både Storbritannien og EU kan stemme for.

Et skilt på den irske/nordirske grænse opfordrer til at bibeholde den usynlige grænse.
Et skilt på den irske/nordirske grænse opfordrer til at bibeholde den usynlige grænse. Foto: Paul Faith / Ritzau Scanpix

Kan UK ikke bare få samme aftale som Norge?

Jo, det kunne de nok godt.

Men det kommer til at tage mange, mange år at forhandle, og mange af de ordninger, Norge har med EU, vil klart blive afvist i det britiske parlament.

Så ja, EU havde nok gerne sagt ja, men det er usandsynligt, at briterne kan lande på den slags nu.

Kan Skotland, Wales og Nordirland finde på at forlade UK efter Brexit?

Ja, det kan de.

Der er faktisk snak om, at Boris Johnson måske er Storbritanniens sidste premierminister i den forstand, at Skotland, Wales og Nordirland kan stemme for at forlade den britiske union.

Skotland raslede med sablerne allerede kort efter Brexit-afstemningen i 2016, for et flertal af skotterne stemte faktisk for at forblive en del af EU.

Ved den seneste afstemning i 2014 stemte skotterne for at blive i Storbritannien, men det var før Brexit og Boris Johnson.

Og i Wales har man netop registreret, at omtrent 40 procent af waliserne kan se sig selv forlade Storbritannien. Det er en fordobling på et år.

Men lad os nu se, hvad der sker med Brexit, før vi kan afgøre, hvad sandsynligheden for et Wexit er.

Gider EU blive ved med at give forlængelser?

Næppe. Men indtil videre har briterne fået, hvad de har bedt om.

Den første deadline var 29. marts 2019. Så 12. april 2019. Og så 31. oktober 2019. Og nu altså:

31. januar 2020.

Hvad siger EU egentlig til Brexit?

De 27 andre EU-lande har for længst accepteret, at Storbritannien forlader EU.

Men det er ingen hemmelighed, at tålmodigheden med briterne er meget tæt på at være sluppet op.

Efter et Brexit

square to 16x9

Hvordan er første dag efter et hårdt Brexit?

Ingen ved det, for ingen har prøvet det før. Storbritannien er det første land, der ønsker at forlade EU.

Men meget vil forandre sig med et trylleslag natten mellem 31. januar 2020 og 1. februar 2020.

Det bedste bud er, at det vil skabe kaos på en lang række områder i det britiske samfund.

Mange briter frygter, at et hårdt Brexit både vil koste arbejdspladser og sende landets økonomi ud i store problemer. Den britiske centralbank mener, at et hårdt Brexit vil “ryste økonomien øjeblikkeligt”.

Den forudser, at blandt andet bilindustrien og landbruget vil blive hårdt ramt, og at virksomheder vil gå konkurs.

Den britiske regering planlægger at hyre skibe for at sikre varer til de britiske øer ved et hårdt Brexit.
Den britiske regering planlægger at hyre skibe for at sikre varer til de britiske øer ved et hårdt Brexit. Foto: Daniel Leal-olivas / Scanpix Denmark

Derudover forudser regeringen lange køer ved havne som Dover og andre grænseovergange, og derfor kan briterne komme til at mangle mad, medicin og andre fornødenheder i tiden efter Brexit.

Rejseselskaber har endda advaret ikke-britiske borgere i Storbritannien om at rejse på ferie henover 31. oktober, for mange har svært ved at se, hvad konsekvenserne af et hårdt Brexit helt præcist bliver.

Skal jeg så søge visum for at komme til London?

Danske rejsende kan formentlig stadig besøge London uden at søge visum.

Men for briterne er der bøvl forbundet med at rejse. Hvis det bliver et hårdt Brexit, skal britiske lufthavnspassagerer muligvis igennem et sikkerhedstjek, inden får de lov at komme ind i EU. Det sker, selv om de på forhånd er tjekket hjemme i Storbritannien.

EU har allerede indgået en aftale med USA og Canada, så et ekstra sikkerhedstjek i lufthavnen kan undgås for britiske passagerer.

Flytrafikken til og fra Storbritannien kan blive påvirket, hvis Storbritannien træder ud af EU uden en aftale, for hidtil har flytrafikken over Europa - inklusiv Storbritannien - været reguleret af den europæiske union.

Brexit kan gøre det mere besværligt for briterne at komme ind i EU (arkivfoto).
Brexit kan gøre det mere besværligt for briterne at komme ind i EU (arkivfoto). Foto: Bjarne Lüthcke / Scanpix Danmark

Kan briterne stadig importere te og svinekød?

Briterne kommer formentlig til at opleve mangel på både fødevarer, medicin og brændstof i flere måneder efter en udtrædelse af EU.

Eksempelvis frygter briterne, at der i op til tre måneder efter Brexit vil ske store forsinkelser, når lastbiler skal transportere varer over Den Engelske Kanal. Og måske endda endnu længere tid. Det vil alt sammen være med til at hæve priserne på importerede fødevarer.

Herunder også te fra Indien - og svinekød fra Danmark.

Det vurderes, at op til 85 procent af de lastbiler, som fragter varer fra Frankrig til England, næppe vil være klar til at skulle gennem toldkontrol i Frankrig, før de kan køre om bord på en færge til England.

Det kan betyde, at lastbilerne må vente i over to dage i de franske havne. Også strømmen af fragt gennem de britiske havne forudses at blive markant mindsket i op til tre måneder efter et no deal-Brexit.

Hvordan vil Danmark komme til at mærke Brexit?

Storbritannien er et enormt vigtigt eksportmarked for Danmark, så danskerne vil med sikkerhed også kunne mærke konsekvenserne af Brexit.

Ifølge Dansk Industri eksporterede danske virksomheder for 86 milliarder kroner til Storbritannien, som er Danmarks tredjestørste eksportmarked. I omegnen af 65.000 danske arbejdspladser er direkte afhængige af eksport til det britiske marked.

Derfor er der meget på spil for danske eksportvirksomheder, der lever af at kunne afsætte varer og tjenester til Storbritannien - eksempelvis fødevarevirksomheder, der lever af at sælge svinekød til de britiske forbrugere.

Men også dansk erhvervsfiskeri vil blive berørt af Brexit, da dansk og britisk fiskeri foregår side om side i Nordsøen.

De danske fødevarevirksomheder vil blive negativt påvirket af Brexit.
De danske fødevarevirksomheder vil blive negativt påvirket af Brexit. Foto: Claus Fisker / Scanpix Denmark

Ender EU og Storbritannien med at blive enige om en frihandelsaftale, vil det ifølge beregninger fra den internationale valutafond (IMF) fra 2018 resultere i et dansk bruttonationalprodukt, der på lang sigt vil være 0,6 procent mindre, end hvis briterne var blevet i EU.

Omvendt vil et hårdt Brexit medføre, at Danmark får et tab på omkring én procent af bruttonationalproduktet over en periode på fem til ti år.

Dermed vil Danmark være blandt de europæiske lande, der bliver hårdest ramt af et no deal-Brexit.

Må danskere i Storbritannien blive der?

Den britiske regering har tilkendegivet, at man vil sikre rettighederne for EU-borgere i Storbritannien i et no deal-scenarie.

Men det er endnu uvist, hvordan det praktisk skal ske for danskere, der er bosat i Storbritannien.

Danske statsborgere kan blive boende i Storbritannien, hvad end der vil finde et blødt eller hårdt Brexit sted. Man skal dog søge om en opholdstilladelse efter reglerne i det såkaldte EU settlement scheme.

Danskere, der har været bosat i Storbritannien i mindre end fem år, vil få tildelt status af pre-settled, men hvis man har boet i Storbritannien i mere end fem år, bliver man tildelt settled status.

Udenrigsministeriet opfordrer til at kontakte den danske ambassade i London, hvis man har spørgsmål eller behov for hjælp.

Må briter i Danmark blive her?

Hvis en britisk statsborger allerede har lovligt ophold i Danmark, så kan man blive. Også efter et hårdt Brexit.

Men fremover vil det blive markant sværere for briter at søge ophold i Danmark.

Hvad sker nu?

square to 16x9

Får vi en Brexit-afstemning i DK?

Det er der intet, der tyder på.

Ideen har været vendt et par gange, men er hver gang blevet skudt ned af de fleste partier i Folketinget.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har offentligt sagt nej tak.

- Man kommer ikke til at høre mig anbefale, at Danmark skal træde ud af EU, for vi kan ikke noget uden de andre, sagde hun i 2016 til Berlingske.

Venstres tidligere formand Lars Løkke Rasmussen sagde det samme, da han var statsminister.

- Venstre kommer aldrig til at sidde i en regering, der som en del af regeringens handlingsprogram har den tanke at sætte en proces i gang, der vil føre til, at vi melder os ud af EU. Det kommer ikke til at ske, lød det.

Vil andre lande følge med ud af EU?

Det er der foreløbig ikke noget, der tyder på.

Men hvad hvis Brexit bliver en succes for Storbritannien om nogle år? Vil andre lande så følge med - eller i hvert fald flirte med ideen? Det kan man ikke afvise.

Kan Storbritannien på sigt - igen - blive en del af EU?

Ja, selvfølgelig.

Hvis briterne i fremtiden ønsker at være med i EU’s medlemskreds, så kan de bare ansøge.

Men... det bliver dog næppe aktuelt lige med det samme.

Spørgsmålene i denne artikel stammer til dels fra flere hundrede henvendelser fra brugere som dig. Vi vil fortsat gerne høre, hvilke spørgsmål om Brexit du gerne vil have svar på. Tak for din tid.

Hvad bør TV 2 undersøge nærmere?

For at levere den bedste mulige dækning af Brexit har vi brug for din hjælp.