Rusland fik skylden for blodigt angreb på marked – men beviserne tegner et andet billede
Ukraines militær vil ikke kommentere oplysninger fra New York Times og henviser til, at myndighederne stadig er i gang med deres egne undersøgelser.
Lokale handlende gik rundt mellem boderne, da et brag pludselig lød fra himlen.
I næste øjeblik blev udendørsmarkedet i den ukrainske by Kostjantynivka ramt af en kraftig eksplosion.
Mindst 15 civile blev dræbt, herunder et barn, og flere end 30 blev såret.
Missilangrebet på Kostjantynivka i Donetsk-regionen 6. september i år var et af de dødeligste i månedsvis og udløste omgående fordømmelse.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, delte en overvågningsvideo af angrebet og beskyldte "russiske terrorister" for at stå bag. FN og flere vestlige lande fulgte trop.
Under krigen har Rusland gentagne gange angrebet civile beboelsesområder, hospitaler, skoler, markeder og togstationer. Kostjantynivka har også tidligere været ramt.
Men missilnedslaget 6. september var måske ikke et russisk angreb, skriver The New York Times nu.
Avisens journalister har indsamlet og analyseret en række beviser, som i stedet peger i retning af, at eksplosionen kan være udløst af et fejlramt ukrainsk missil.
Ukraine efterforsker fortsat
Oplysningerne fra The New York Times er ikke bekræftet fra anden side, og de ukrainske myndigheder har ikke villet kommentere avisens konklusioner.
En talsmand fra Ukraines væbnede styrker oplyser, at landets sikkerhedstjeneste fortsat er i gang med sin undersøgelse af hændelsen, og at det derfor ikke er muligt at udtale sig.
The New York Times skriver, at de ukrainske myndigheder i første omgang forsøgte at forhindre avisens journalister i at få adgang til det ramte område.
Men at journalisterne senere var i stand til at komme frem til stedet, interviewe vidner og indsamle fragmenter fra det benyttede missil.
Video viser missilets retning
Første element i analysen er de overvågningsbilleder, som Zelenskyj selv delte efter angrebet.
Her kan man se mindst fire fodgængere dreje hovedet i samme retning, da lyden af missilet brager henover himlen. Og lige inden eksplosionen rammer, kan en refleksion af missilet ses på to parkerede bilers tage.
Både fodgængernes reaktion og refleksionen viser ifølge The New York Times, at missilet kom fra nordvestlig retning – fra et territorium, hvor de ukrainske styrker har kontrollen.
Avisens analyser viser desuden, at nedslagskrateret og de omkringliggende skader tilsvarende underbygger, at missilet kom fra nordvest.
Tidligere har også Bild-journalisten Julian Röpcke og den uafhængige russiske analysegruppe CIT konkluderet, at missilet kom fra nordvest.
En svensk ekspert i militærteknologi, Hans Liwång fra Forsvarsuniversitetet, advarer dog mod at tillægge videoen for meget betydning i sig selv.
- Uanset om det er krydsermissiler eller luftværnsmissiler, er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem, hvor de bliver opsendt fra, og fra hvilken retning de slår ned til sidst, siger han til SVT og tilføjer:
- Det eneste tidspunkt, hvor retningen betyder noget, er, når det kommer til ballistiske våben, altså dem, der ikke kan ændre retning.
Ukrainske affyringer i naboby
The New York Times baserer dog sin efterforskning på mere end blot videoen. Faktisk mener avisen også at have et bud på, hvorfra missilet blev affyret.
Omkring 16 kilometer nordvest for Kostjantynivka ligger byen Druzjkivka.
6. september havde The New York Times tilfældigvis journalister i byen, som hørte et missil blive affyret klokken 14 lokal tid og endnu et missil få minutter senere. Tidspunktet kan fastslås, da en af journalisterne fangede den første affyring på en lydoptagelse.
Avisen har desuden fundet opslag fra indbyggere i Druzjkiva i en lokal Telegram-gruppe, der melder om affyringer lige omkring klokken 14. Nogle af de lokale beskriver affyringerne som unormalt højlydte.
Tidspunktet kunne passe med nedslaget i Kostjantynivka, hvor det udendørs marked blev ramt cirka klokken 14.04.
Tvivl om missiltype
Efter angrebet lød det fra de ukrainske myndigheder, at Rusland havde affyret et missil fra et S-300-missilsystem.
Men The New York Times skriver, at avisens undersøgelse viser, at det ikke var denne type missil, der blev benyttet.
Avisens journalister har fundet og undersøgt hundredvis af små firkantede huller i metalfacader på bygninger, der lå tæt på eksplosionen.
Størrelsen på hullerne og fragmenter, som journalisterne fandt på stedet, passer størrelsen og formen med de firkantede fragmenter, som findes i et 9M38-missil.
Missilet affyres af BUK-missilsystemet, som både Rusland og Ukraine benytter.
The New York Times skriver, at den har rådført sig med to uafhængige militæreksperter, der også når frem til, at det er mest sandsynligt, at et 9M38-missil forårsagede skaderne.
Mulig fejl på missil
På baggrund af sine undersøgelser når The New York Times derfor frem til, at missilet formentlig blev affyret af ukrainske soldater.
Hvorfor det i så fald ramte Kostjantynivka er uklart.
Men avisens journalister mener, at det er muligt, at der har været en fejl på missilet, som fik det til at styrte ned, før det ramte sit mål.
Avisen påpeger, at missilet har en rækkevidde på op til 30 kilometer, og at der derfor fortsat kan have været en del brændstof i missilets raketmotor, hvilket vil være blevet brændt af ved eksplosionen, og at det kan forklare de mange brandmærker ved markedet.
Ukraine har som nævnt hverken be- eller afkræftet konklusionerne i The New York Times' historie.
Rusland har heller ikke reageret på historien, men de russiske myndigheder har tidligere hævdet, at Ukraine selv var skyld i missilnedslaget.
10. september sagde den russiske viceambassadør i FN, Dmitrij Poljanskij, at "Vesten og Kyiv-regimet forsøger at glemme" angrebet på Kostjantynivka, efter at det stod klart, hvem der stod bag.