Ungarsk toppolitiker antyder mulig svensk Nato-udsættelse

Usikkerheden om den svenske Nato-proces fortsætter med tvetydige udtalelser fra Ungarns parlamentsformand.

Det er "ikke sikkert", at Ungarn "behøver" at godkende Sveriges ansøgning til militæralliancen Nato.

Det siger landets parlamentsformand til lokalt tv søndag.

Udmeldingen bidrager til at skabe fortsat usikkerhed om Nato-processen, hvor Sverige stadig mangler grønt lys fra Ungarn og Tyrkiet.

- Det er ikke sikkert, at vi behøver at godkende denne ansøgning, siger parlamentsformand László Kövér fra det regerende Fidesz-parti med henvisning til Sverige.

Vrede over svensk kritik

I Ungarn har ansøgningen afventet parlamentets godkendelse siden juli 2022.

Ungarn har blandt andet udtrykt vrede over svensk kritik af det ungarske demokratis tilstand.

Parlamentsformandens udtalelser kommer, efter at Ungarns udenrigsminister skrev et brev til sit svenske modstykke sidste uge.

Her kaldte han de beskyldninger, som nogle svenske politikere er kommet med mod Ungarns regering, for "partiske og unfair".

Det ungarske parlament skal samles på ny senere på måneden. Men det er uklart, om der kommer en debat og afstemning om den svenske ansøgning.

Tyrkiet tøver også

Ungarn og Tyrkiet har udtalt, at de koordinerer deres holdning til det svenske Nato-spørgsmål.

Ved NATO-topmødet i Vilnius i juli blev der indgået en aftale mellem Tyrkiet, Sverige og Nato om, at Tyrkiet skulle godkende en optagelse af Sverige i den militære alliance "så hurtigt som muligt".

Endnu har Tyrkiet dog ikke givet grønt lys til ansøgningen.

Præsident Recep Tayyip Erdogan kom sidste uge igen med kritiske kommentarer om Sverige.

Han understregede ifølge nyhedsbureauet TT, at Sverige skal opfylde sine forpligtelser over for Tyrkiet og beskyldte Sverige for at beskytte "terrorister".

Kursen over for PKK

Tyrkiet mener, at Sverige har haft for lempelig en kurs over for Kurdistans Arbejderparti (PKK), der er pĂĄ EU's terrorliste.

Mens Sverige fortsat venter pĂĄ at kunne tilslutte sig den vestlige forsvarsalliance Nato, sĂĄ er det sket for nabolandet Finland.

Finland fik ja fra de to sidste lande - Ungarn og Tyrkiet - sidst i marts i ĂĄr.

Nato bestĂĄr i dag af i alt 31 medlemslande. Danmark er et af de 12 oprindelige medlemslande fra 1949.