Forsvarschefer advarer om kritisk mangel på ammunition – ekspert forudser flere konsekvenser
Flere forsvarschefer advarer om hastigt svindende våbenlagre forud for hemmeligt NATO-møde.
Vesten har hårdt brug for krudt og kugler.
Faktisk er våbenlagrene efterhånden ved at være så tomme, at flere forsvarschefer nu råber vagt i gevær.
Lige nu betaler vi mere og mere for præcis det samme
Rob Bauer, formand for NATO's militærkomité
Opråbet kommer i forlængelse af, at de selvsamme forsvarschefer lørdag har mødtes til et hemmeligt NATO-møde i Norge for blandt andet at diskutere den kritiske våbenbeholdning.
Situationen bliver ikke bedre af, at priserne på ammunition og militærudstyr bare stiger og stiger.
En udvikling, der ifølge formanden for NATO’s militærkomité, den hollandske admiral Rob Bauer, svækker forsvarsalliancens bestræbelser på at øge sikkerheden.
- Lige nu betaler vi mere og mere for præcis det samme.
- Det betyder, at vi ikke kan sikre os, at de øgede forsvarsudgifter rent faktisk fører til mere sikkerhed, lød det fra Rob Bauer lørdag.
Været bekymret i flere år
Netop det faktum, at formanden for NATO’s militærkomité nu går ud og kommenterer på den manglende ammunition, vidner om problemets alvor. Det siger Lars Bangert Struwe, der er generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen.
- Når formanden siger det, er det et meget alvorligt problem, understreger han over for TV 2.
Selv har han i flere år været bekymret for det, han kalder alt for små lagerbeholdninger i Europa.
- Vi har troet, at verden var fredelig, og det er den så bare ikke, og så har vi ikke forberedt os.
Ifølge generalsekretæren er der tre forskellige forklaringer på, at forsyningen af ammunition er svundet ind:
- Krigen i Ukraine
- Europa og USA er ikke gearet til krig
- En indstilling om, at man kan få leveret ved behov
I forhold til førstnævnte, krigen i Ukraine, fortæller Lars Bangert Struwe, at al ammunition – både det på lageret og det nye, der bliver produceret – på nuværende tidspunkt går til Ukraine.
Sådan har det egentlig været siden krigens begyndelse. Derfor var man allerede ude at advare om de hastigt svindende våbendepoter for et år siden.
Sætter NATO i en prekær situation
Ifølge Norges forsvarschef, Eirik Kristoffersen, er der mangel på alt fra patroner til granater til missiler. Det sagde han torsdag i et interview med norske VG.
Man bliver nødt til at kunne vise, at man kan modstå, hvis der kommer en krig
Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen
Men hvor galt det egentlig står til er ikke til at sige, lyder det fra Lars Bangert Struwe.
Konsekvenserne derimod er ikke til at tage fejl af, siger han.
For det første vil sparsomme våbenlagre gøre det sværere for ukrainerne at besejre Rusland.
Og for det andet vil det sætte NATO i en prekær situation, hvis skulle alliancen stå over for en kommende krig, siger generalsekretæren for Atlantsammenslutningen.
- For at kunne afskrække andre, bliver man nødt til at kunne vise, at man kan modstå dem, hvis der kommer en krig.
Rusland øger produktionen
Mens Vestens våbenlagre bliver mindre og mindre, øger Rusland sin produktion af ammunition.
Ifølge Kusti Salm, der er administrativ chef for forsvarsministeriet i Estland, er Rusland nu i stand til årligt at producere syv gange så mange missiler som Vesten. Det skriver New York Times.
Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen, forklarer, at det blandt andet er en konsekvens af, at Rusland ikke kører efter de almindelige markedskræfter. Det vil sige, at når den russiske stat siger, at der er behov for mere ammunition, går fabrikkerne bare i gang – uanset om det er rentabelt eller ej.
Spørgsmålet er så, hvorfor de vestlige lande ikke har reageret noget før, når nu det er almenkendt, at langt de fleste af dem, herunder Danmark, er nede på ammunition?
Et spørgsmål, der er forholdsvis nemt at besvare. Men et svar, som tydeliggør et dilemma, der ikke er så nemt at løse.
Forsvarsindustri skal have vished
Ifølge Lars Bangert Struwe skal svaret findes i, at man ikke bare kan beordre våbenindustrien til at øge produktionen uden også at betale for det.
Men hvis man ikke finder en løsning, vil priserne blot fortsætte med at stige, mens mængden af ammunition vil blive ved med at falde.
- Der findes en meget stor forsvarsindustri, men den har jo brug for at være sikker på, at Vesten bliver ved med at købe, og at den kan få afsat sin produktion – også efter krigen i Ukraine er slut, siger han.
Den norske forsvarschef, Eirik Kristoffersen, har som en anden løsning foreslået, at NATO-landene skifter til samme slags standard inden for ammunition.
For eksempel bruger Norge og Tyskland begge Leopard-kampvogne fremstillet af den samme producent, men deres ammunition er af forskellig standard, hvorfor de norske granater ikke uden videre kan affyres fra Tysklands kampvogne.
Samtidig har forsvarschefen ytret ønske om, at landene i forsvarsalliancen koordinerer deres våben.
- Vi bør i hvert fald forsøge at koordinere, så ikke alle har luftværnsmissiler på samme tid. Kan vi håndtere risikoen for, at nogle lande køber luftværnsmissiler, mens andre køber kampvognsammunition og lægger dem i et fælles lager, sagde han torsdag.