Putin roste sin mægtige flåde – men nu taler admiralerne om et skrækscenarie fra 1906
Selvom Ukraine næsten ikke har en flåde tilbage, er det lykkedes at slå hårdt til mod Ruslands krigsskibe. Droner og missiler er nøglen til succes.
18. oktober 1906 lød der et enormt brag over Den Engelske Kanal.
Fremtiden ankommer nu
Sir Ben Key, admiral, Storbritannien
Otte store skibskanoner blev affyret på én gang, og røgen fra deres mundinger indhyllede et 20.000 tons tungt krigsskib i blå røg.
Inden skudsalven havde der været frygt for, at rekylet fra de otte kanoner ville få skibet til at kæntre – men det skete ikke.
Til gengæld skete der noget andet.
Da røgen havde lagt sig, stod det nemlig klart, at alle andre krigsskibe i hele verden var blevet forældede på én gang.
Ingen andre fartøjer kunne hamle op med briternes HMS Dreadnought – og alle sømagter på kloden var tvunget til at bygge nye skibe, hvis de ville bevare deres magt.
Admiralens tale
117 år senere holdt den øverste britiske admiral, Sir Ben Key, en tale i London.
Det var 13. september 2023, og få timer forinden havde ukrainske missiler ødelagt flere skibe hos den russiske sortehavsflåde i byen Sevastopol på Krim.
En flåde, der under størstedelen af Ruslands invasionskrig i Ukraine har måttet forblive i havn på grund af frygten for drone- og missilangreb.
Vi står over for noget helt nyt. Et paradigmeskifte. Jeg ved næsten ikke, om jeg tør sige det, men et Dreadnought-øjeblik
Sir Ben Key, admiral, Storbritannien
Og under sin tale i London huskede Sir Ben Key sine tilhørere på det øjeblik, hvor otte kanonskud gjorde alle krigsskibe i verden undtagen ét forældede.
- Jeg har det som om, at vi endnu en gang står over for noget helt nyt. Et paradigmeskifte – jeg ved næsten ikke, om jeg tør sige det, men et Dreadnought-øjeblik, lød det fra admiralen.
- Fremtiden ankommer nu. Den er med os. Den er ubemandet, automatiseret, digital, intelligent, blandet, hybrid, fortsatte han.
En sømagt uden flåde
Baggrunden for admiralens tale er det seneste halvandet års erfaringer fra krigen i Ukraine, hvor en af verdens største sømagter igen og igen er blevet ramt af en nation, der ikke råder over nogen større krigsskibe.
Krigen i Ukraine var kun få timer gammel, da kaptajnen på landets eneste fregat – flådens flagskib Hetman Sahaidachny – blev beordret til at sænke fartøjet for at undgå, at russerne erobrede det.
- Det er svært at forestille sig en sværere beslutning for en modig kriger og hans besætning, men vi vil bygge en ny flåde. Moderne, magtfuld, skrev landets daværende forsvarsminister Oleh Reznikov på Facebook 4. marts 2022.
Nu har Ukraine så bygget en ny flåde.
Ikke en flåde af krigsskibe, men en flåde af droner.
Altså små, ubemandede fartøjer, som kan fjernstyres og bevæge sig på eller under havoverfladen.
De kan for eksempel bruges til overvågning, minerydning eller som en slags fjernstyrede torpedoer, som kan ramme fjendtlige skibe.
Et billigt alternativ
Ifølge oplysninger fra Ukraines militær kan de største droner bære en sprængladning på 850 kilo, mens de typer, der jævnligt bliver brugt til angreb i Sortehavet, typisk har 450 kilo sprængstof med.
Sprængladningen er temmelig kraftig
Kyrylo Budanov, chef for Ukraines efterretningstjeneste
De kan formentlig sejle op mod 80 kilometer i timen og har en rækkevidde på op mod 800 kilometer.
Og i modsætning til et krigsskib, som det kan tage flere år at bygge, siger ukrainerne, at de kan bygge 20 om ugen.
Prisen på dronerne er ukendt – men i et enkelt tilfælde har de ukrainske myndigheder oplyst, at en drone koster det, der svarer til 1,7 millioner danske kroner.
Selvom det umiddelbart kan lyde som mange penge, er det kun en brøkdel af prisen på et krigsskib, der sagtens kan koste flere milliarder.
Angreb i flok
Ifølge Kyrylo Budanov, der er chef for Ukraines efterretningstjeneste, bliver mange af de ukrainske droner da også skudt i stykker, når de angriber.
- De ødelægger selvfølgelig omkring 60 procent, måske endda 70 procent. Det er sandt, vi har ikke noget at skjule. Problemet for dem er bare de resterende 30 procent, siger Kyrylo Budanov til det ukrainske medie Militær Information.
Ifølge spionchefen kan de droner, som bliver skudt i stykker, stadig være farlige for de russiske skibe.
Som eksempel nævner han den russiske fregat Admiral Essen, som ifølge spionchefen blev angrebet af en ukrainsk drone, men havde held til at skyde den i stykker 100 meter fra skibet.
- Sprængladningen er temmelig kraftig, og det lykkedes at beskadige skibets radioudstyr, elektronik, antenner og et hydroakustisk system. Det tog tre og en halv måned at reparere, siger Kyrylo Budanov.
Rusland har kun fem fregatter i sin Sortehavsflåde, og satellitfotos viser, at russerne er begyndt at male krigsskibene sorte i for- og bagenden – formentlig for at gøre det sværere for ukrainske droneoperatører at identificere dem.
Samme taktik blev i øvrigt anvendt af den tyske flåde under Anden Verdenskrig, da man forsøgte at snyde allierede jagerpiloter.
Men angrebene fortsætter.
Angreb på åbent hav
Så sent som 14. september 2023 offentliggjorde de ukrainske myndigheder det seneste resultat.
Det er en video fra en sejlende drone, som har optaget, hvordan to russiske korvetter til søs i Sortehavet pludselig bliver angrebet.
Anton Gerashchenko, der er rådgiver for den ukrainske regering, skriver på det sociale medie X, at angrebet fandt sted i den sydvestlige del af Sortehavet.
På billederne ser man, hvordan flere droner nærmer sig et af skibene, der åbner ild med kanoner og maskingeværer, inden der ses en eksplosion, hvor en af dronerne enten rammer krigsskibet eller bliver skudt i stykker lige ved siden af.
Missilerne
Men det er ikke kun de sejlende droner, som generer den russiske sortehavsflåde.
Krydsermissiler og droner i luften har også vist sig at være ekstremt farlige for de store krigsskibe.
Allerede i april 2022 ramte et ukrainsk missil sortehavsflådens flagskib Moskva, så det gik til bunds, og i løbet af krigen har droner i luften ødelagt mindst fire andre skibe.
Og da russernes flådebase i Sevastapol blev angrebet 13. september i år, skete det med en salve af krydsermissiler.
Billeder fra stedet viser, at et større russisk landgangsfartøj og en ubåd blev voldsomt beskadiget, mens de var i færd med at blive repareret i basens tørdok.
Ifølge Ruslands Forsvarsministerium blev dokken og de to skibe ramt af ti krydsermissiler.
Satellitfotos af ødelæggelserne viser store huller i de to russiske skibe.
Dokken
Selvom en tørdok måske ikke lyder som et ret spændende mål, kan det vise sig at være vigtigt for ukrainerne.
Hvis tørdokken i Sevastapol er sat ud af spillet, skal de russiske krigsskibe nemlig helt til Novorossijsk, som ligger i den østlige ende af Sortehavet over 300 kilometer væk, for at blive repareret.
Og havnen her er også blevet angrebet af ukrainerne.
Rusland har ikke umiddelbart mulighed for ubesværet at flytte beskadigede eller nye krigsskibe ind og ud af Sortehavet, da Tyrkiet har lukket Bosperus-strædet for militære fartøjer i overensstemmelse med Montreux-konventionen fra 1936.
Den tilsiger, at det kun er fartøjer med hjemhavn i Sortehavet, der kan krydse strædet frit.
Og hvis muligheden for at reparere krigsskibene bliver begrænset eller helt forsvinder, håber ukrainerne, at den russiske Sortehavsflåde langsomt vil blive sat ud af spillet.
Det siger den ukrainske militærekspert Maksym Palamarchuk til radiokanalen New Voice of Ukraine.
- Selv skader fra en sejlende drone, der normalt ville gøre et skib ukampdygtigt i seks måneder, kan nu sætte det ud af spillet i resten af krigen, siger han.
Han hæfter sig også ved, at ukrainerne havde held til at ødelægge et landgangsfartøj, som russerne ellers kunne have brugt til at sejle kampvogne og forstærkninger til steder, der er svære at nå over land.
Den russiske plan
Imens ukrainerne bygger 20 droner om ugen og får doneret krydsermissiler af vestlige lande, er den russiske forsvarsindustri gået i gang med et helt andet projekt.
De bygger krigsskibe.
Efter et møde hos ledelsen af den russiske stillehavsflåde i dag, 15. september 2023, fortalte Ruslands forsvarsminister, Sergej Shoigu, at værfterne er i fuld gang.
- Der er allerede bygget to i år, og der kommer 12 mere inden årets udgang. Blandt dem er fregatten Admiral Golovko, den strategiske missilubåd Kejser Alexander III og atomubåden Krasnojarsk, sagde ministeren ifølge nyhedsbureauet RIA.
Da Rusland fejrede sin årlige flådedag 30. juli i år, pralede Ruslands præsident, Vladimir Putin, af det store maritime byggeprojekt.
Under sin tale huskede han også publikum på året 1906.
Dengang hed Ruslands premierminister Pjotr Stolypin, og efter at den britiske HMS Dreadnought havde affyret sine otte kanoner, fik han ansvaret for at modernisere den russiske flåde.
- Flådens kultur bunder i patriotisme. For over hundrede år siden kaldte Pjotr Stolypin denne stolthed "et bevis for, at folket har styrke og evne til at beholde søen i deres magt", lød det fra præsidenten.
Vladimir Putin nævnte ikke noget Dreadnought-øjeblik i sin tale.
I stedet talte holdt han sig til at lovprise den russiske flådes gloværdige fortid.
