Nyt angreb tydeliggør Ukraines plan, siger ekspert
Ukraine rammer Rusland, hvor det gør strategisk ondt med angreb ved Krim-halvøen.
Natten til onsdag blev skibsværftet i havnen i Sevastopol på Krim-halvøen sat i brand efter et missilangreb.
Skibsværftet, der er på russiske hænder, er blevet brugt til at bygge og reparere skibe og ubåde for den russiske Sortehavsflåde.
Ifølge russerne er det Ukraine, der står bag angrebet og angiveligt sendte ti missiler afsted mod værftet og beskadigede to af de russiske skibe med krydsmissiler.
Angrebet er ifølge nyhedsbureauet Reuters foregået ved hjælp af vestligt leverede langdistancemissiler.
Angrebet vil givetvis trække tænder ud på russernes evne til at angribe Ukraine, men hele munden er langt fra ryddet nu
Kenneth Øhlenschlæger Buhl, militæranalytiker ved Institut for Strategi og Krigsstudier
24 personer blev kvæstet efter angrebet, oplyser den russisk-indsatte guvernør på Sevastopol, Mikhail Razvozjajev, på beskedtjenesten Telegram ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.
Ud over havnens strategiske betydning for russerne har nattens angreb også stor symbolsk betydning.
Det siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militæranalytiker ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet og blandt andet arbejder med maritim sikkerhed.
- Russerne bliver endnu en gang angrebet. Det er en ydmygelse, og det skal man ikke underkende, siger han til TV 2.
Kritisk base for russerne
Det er ikke en hvilken som helst flådebase, som er blevet angrebet.
Med ødelæggelsen af basen bliver det blandt andet sværere for russerne at angribe Ukraine, at spærre søvejene til Ukraine med skibe og at vedligeholde de russiske skibe, vurderer militæranalytikeren.
- Angrebet vil givetvis trække tænder ud på russernes evne til at angribe Ukraine, men hele munden er langt fra ryddet nu, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
Basens mange funktioner gør den til en af de ”absolut vigtigste” for russerne, mener Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
- Der er ingen tvivl om, at havnen har en stor symbolsk værdi for russerne. Rent historisk har det altid været en meget vigtig flådebase, og den er central for krigsførelsen mod Ukraine, fordi den lægger tæt på, siger han.
Ikke et tilfældigt mål
Flådebasen er langtfra et tilfældigt mål. Ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl giver det ”ekstrem god mening” for ukrainerne at gå efter russernes skibe i Sortehavet.
Et af de skibe, der meldes ramt i nattens angreb, er en ubåd, der blandt andet affyrer missiler mod ukrainske havnebyer som Odesa.
Lyn-analyse
Angrebet i Sevastopol er ligeså meget et udtryk for russisk sårbarhed, som det er udtryk for ukrainsk succes. Russerne har haft travlt med at fortælle om deres stærke luftforsvar, men når ukrainerne kan sætte et så storstilet angreb ind på den russiske juvel, Sortehavsflåden i Sevastopol, fortæller det også historien om et Rusland, der kan rystes og rammes, der hvor det gør allermest ondt uden et effektivt modsvar.
Det kan, ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl, være strategisk smart af russerne at benytte sig af ubåde, fordi deres angreb ikke umiddelbart vil kunne bevises, når bådene opererer under vand.
- De russiske undervandsbåde udgør en stor trussel mod Ukraine og kan virkelig udfordre landets forsøg på at få kontrol med Sortehavet. Undervandsbåde kan være med til at mudre billedet af krigen, for selvom alle vil tro, at det er russerne, kan de bare benægte, siger han.
Angreb mod Krim rammer særligt hårdt
Nattens angreb kommer i kølvandet på et angreb mandag mod en boreplatform ud for Krim-halvøen, som ukrainerne hævder at have genvundet kontrollen over.
Spørger man Kenneth Øhlenschlæger Buhl, tjener angrebene omkring Krim flere formål.
- Det bliver tydeligere, at ukrainernes mål dels er at overtage Krim-halvøen, at få kontrol over den del af Sortehavet og især at fjerne russernes muligheder for at angribe Ukraine med krydsmissiler fra undervandsbåde, lyder det.
TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt, der befinder sig i Ukraine, peger på, at flere angreb formentlig kommer til at ramme Krim-halvøen i løbet af de næste par måneder.
- Ukrainerne er bevidste om, hvor smerteligt det er for russerne, at de har succes på Krim og rammer Sortehavsflåden og de russiske forsyningslinjer, siger han.
Som svar på ukrainernes tidligere angreb mod Krim-halvøen, har russerne sendt droner og missiler mod Odesa, men det ser ikke ud til at have afskrækket ukrainerne i at planlægge angreb på og omkring Krim-halvøen, mener Rasmus Tantholdt.
Han peger på, at en af grundene til, at angrebene mod Krim-halvøen rammer russerne særligt hårdt, kan spores helt tilbage til Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014.
- En ting er, at russerne kæmper en krig om de områder, som de har besat efter 24. februar 2022, men noget andet er, hvis russerne mister territorie, de havde, inden de gik ind i krigen, siger Rasmus Tantholdt.