Meldinger om mobilisering understreger, at Rusland har store problemer med at få soldater, mener analytiker

Hvis der er tale om en decideret mobilisering af folk mod deres vilje, så vil det uden tvivl være til specifikt at indsætte i Ukraine, lyder det.

Rygterne om en stormobilisering af russiske soldater har floreret længe.

Noget tyder på, at der kan være noget om snakken.

Mandag kunne det britiske forsvarsministerium i hvert fald dele efterretninger om, at Rusland har til hensigt at rekruttere 420.000 soldater inden udgangen af ​​2023.

Tirsdag lød det så fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, at op mellem 1000 og 1500 russere dagligt slutter sig til den russiske hær i øjeblikket. Samtidig har 270.000 allerede angiveligt meldt sig til hæren på frivillige kontrakter.

Og selvom der er afgørende forskel på, om soldaterne har tilsluttet sig hæren frivilligt eller er blevet tvangsmobiliseret, er meldingerne værd at bide mærke i.

Det fortæller Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, til TV 2.

Alt sammen peger nemlig i retning af, at Rusland i øjeblikket lider under en alvorlig mangel på mandskab – og at det russiske militær har svært ved at lave holdbare planer for krigen i Ukraine.

- Jeg tror ikke nødvendigvis, at det her konkrete tal på 420.000 soldater kan bruges til noget. Men det, der i virkeligheden er historien i det, er, at Rusland på forskellig vis har store, store udfordringer med at få soldater, siger han.

Ukraine gør store fremskridt

Fra ukrainsk side lyder forventningen, at stormobiliseringen omfatter mellem 400.000 og 700.000 rekrutter – blandt andet personer fra de russiskbesatte områder af det østlige Ukraine.

Det viser igen, at Rusland arbejder lidt as we go, mens Ukraine er langt mere systematisk

Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet

Og selvom vi ikke med garanti ved, om soldaterne skal bruges som et led i en langsigtet russisk plan om at udbygge Ruslands forsvar, eller om de skal bruges i krigen i Ukraine, så har Rusland hårdt brug for flere soldater.

- Hvis der er tale om en decideret mobilisering af folk mod deres vilje, så vil det uden tvivl være til specifikt at indsætte i Ukraine, siger Anders Puck Nielsen.

Den ukrainske hær gør store fremskridt på slagmarken i disse uger og har i løbet af sommeren gennemført en stor offensiv i særligt det sydlige Ukraine, hvor ukrainerne vinder frem. Og det har slået russerne en smule tilbage.

- Ukraine er begyndt at få nogle kæmpe gennembrud, særligt inden for den sidste uge. Og hvis de kan opretholde de gennembrud, så kan det godt være, at der ligger nogle resultater forude, fortæller militæranalytikeren.

Timingen passer

Storbritanniens forsvarsministerium har ikke kunnet bekræfte Ruslands egne meldinger om en øget rekruttering til hæren.

Men timingen i de seneste meldinger passer godt med det, vi ved om Ruslands måde at tiltrække nye kræfter til hæren, lyder det.

Efterretningerne kom nemlig dagen efter søndagens lokal- og regionalvalg i Rusland og i de russiskbesatte områder af Ukraine: Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja.

Lokalvalg, hvor resultaterne som ventet viste, at Putins parti, Det Forenede Rusland, tog sejren.

- Meget af det, der bliver besluttet omkring mobilisering, sker ad hoc og handler mest af alt om lokalpolitik i Rusland. Det har intet med krigen at gøre, siger Anders Puck.

For præsident Putin handler det først og fremmest om at undgå en konflikt med befolkningen lige op til et valg som i søndags.

I marts 2024 er der præsidentvalg i Rusland, og derfor kan en mulig tvungen mobilisering samtidig heller ikke vente alt for længe, forklarer analytikeren.

Ender på slagmarken

I efteråret sidste år blev op mod 300.000 soldater mobiliseret til den russiske hær. Af dem blev 82.000 ifølge det russiske forsvarsministerium omgående sendt til krigen i Ukraine.

Siden har ukrainerne som nævnt igangsat en stor offensiv, og Ruslands behov for soldater i Ukraine er kun blevet større.

Derfor forestiller Anders Puck Nielsen sig, at de kommende mobiliserede soldater også ender med at skulle på slagmarken.

- Rent militært burde Rusland med andre ord have lavet en mobilisering igen allerede i starten af året, så de kunne have uddannet de her folk til krig. Det viser igen, at Rusland arbejder lidt as we go, mens Ukraine er langt mere systematisk.