Nu skal man “virkelig holde øje” med Putin, siger Rusland-kender efter russisk valgresultat
Korrespondent Andrey Kazankov har i mange år dækket Rusland. Ifølge ham er Putin "notorisk kendt" for at træffe upopulære beslutninger efter et valg.
Mandag morgen er stemmerne talt op efter søndagens lokal- og regionalvalg i Rusland og i de fire russisk-besatte områder i Ukraine: Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja.
Og ganske som forventet viser resultaterne fra de omstridte valg, at Putins parti, Det Forenede Rusland, tager en sejr.
Valgkommissionen hævder, at Det Forenede Rusland har modtaget mere end 70 procent af stemmerne i hver af de fire regioner.
Men ifølge ukrainske myndigheder, der i øvrigt kalder valgene i de fire områder ugyldige og falske, har Putin ikke blot været på stemmejagt.
Han har også været på mobiliseringsrov i de russisk-besatte områder:
- Pseudovalgene vil blive brugt af besættelsesmyndighederne til at holde øje med mænd, der kan blive mobiliseret og indkaldt til agressorlandets hær, har eksempelvis Ukraines generalstab advaret.
Hvervningskontorer i Zaporizjzja
Lignende melding kom fredag fra Det Nationale Modstandscenter i det krigshærgede land:
- Fjenden forbereder sig på mobilisering i de midlertidigt besatte områder i syd og har allerede skabt et netværk af militære hvervningskontorer i de besatte områder i Zaporizjzja, lød det.
- Derfor bruger fjenden "valgene" til at indsamle information om den mandlige befolkning i regionen, fortsatte modstandscenteret.
Men spørger man Andrey Kazankov, der er udenrigskorrespondent for Weekendavisen og gennem mange år har dækket Rusland tæt, bør mobilisering i de besatte områder ikke være ukrainernes største bekymring.
Øjnene rettet mod Putin
Andrey Kazankov uddyber, at Rusland allerede i september sidste år efter såkaldte "folkeafstemninger" udråbte de besatte områder som russiske – og indbyggerne lige så.
Derfor har Vladimir Putin i et år haft mulighed for at hverve de fire regioners beboere på lige fod med russere, siger udenrigskorrespondenten. Og han mener derfor ikke, at de netop afsluttede valg skulle gøre til eller fra i de russisk-besatte områder i Ukraine.
I stedet har Andrey Kazankov øjnene rettet mod Rusland og en potentiel mobilisering af en helt anden størrelse:
- Det bliver meget interessant at holde øje med, om Vladimir Putin vælger at gennemføre en ny stormobilisering umiddelbart efter regionalvalgene, siger Andrey Kazankov.
Venter med upopulære beslutninger
Putin er nemlig ”notorisk kendt for at udskyde upopulære beslutninger til efter et valg”, lyder forklaringen.
- Derfor skal vi virkelig holde øje med, hvad der sker med hensyn til mobilisering i Rusland i september-oktober, siger Andrey Kazankov.
I september annoncerede Vladimir Putin nyheden om en mobilisering af yderligere 300.000 russiske soldater nogenlunde samtidig med, at der blev afholdt såkaldte valg i de fire nu russisk-besatte områder: Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja.
Ifølge Andrey Kazankov har der den seneste måneds tid været meldinger om, at Rusland igen er begyndt at mangle reserver i Ukraine.
- Derfor kan det faktisk komme til at have stor indflydelse på krigen, om Putin mobiliserer i løbet af efteråret, eller om han først gør det efter sit eget forventede genvalg i marts 2024.
International analytiker er skeptisk
Frederikke Ingemann, der er international analytiker på TV 2, er enig i, at det aktuelle valgresultat giver Putin en god mulighed for at annoncere en yderligere mobilisering af soldater.
For med de påståede høje stemmetal på hans parti har han en legitimitet til også at tage de upopulære beslutninger, forklarer hun.
Dog nævner Frederikke Ingemann det kommende russiske præsidentvalg som en stor grund til, at hun tvivler på en stormobilisering lige om hjørnet.
- Hvis Putin er nødsaget til igen at gøre det, er det jo en slags falliterklæring og indrømmelse af, at det ikke går godt i krigen, siger hun.
Det kan få præsidentens støtter til at tvivle på, om Putin egentlig er den rette person til at blive siddende på den post, som de fleste regner med, at han genopstiller til, lyder analysen.
Tør han risikere endnu en flugt?
Derudover kan Vladirmir Putin højst sandsynligt huske konsekvenserne fra sidste stormobilisering: Nemlig en massiv flugt fra Rusland.
- Spørgsmålet er, om han tør risikere det igen, siger Frederikke Ingemann.
2. september lød det fra næstformanden for det russiske sikkerhedsråd og tidligere præsident, Dmitrij Medvedev, at omkring 280.000 personer siden 1. januar i år har meldt sig til professionel tjeneste i Ruslands militær.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Putin sagt, at der ikke er behov for yderligere mobilisering.