Efter ét hårdt år på tronen truer tre store udfordringer i horisonten

Det virker helt anti-britisk.

Der bliver ingen militærparader, guldkaret eller trompetfanfarer.

Kong Charles vil, også i denne situation, gøre som sin mor, og markere sin etårsdag som konge i stilhed.

Charlie, Charlie, Charlie – out, out, out

Demonstranter i Skotland

Denne stille markering sker fredag på kongefamiliens private slot, Balmoral, i Skotland – samme sted, hvor han for præcis ét år siden tog afsked med sin mor, Dronning Elizabeth, der døde efter 70 år på tronen.

Og når han så står der, med sin Darjeeling-te – hans favorit – i koppen, og skuer ud over den skotske lyng, så kan han nok ikke undgå at bemærke de mørke skyer i horisonten.

Fundamentet under kongehuset slår revner, og hans familie er også i krise.

- Institutionen er på tilbagetog efter Dronning Elizabeth. Sådan lyder vurderingen fra den rutinerede TV 2-korrespondent i blandt andet Storbritannien, Ulla Terkelsen.

Kongen skal bare huske tilbage på sit seneste besøg i Skotland for at blive mindet om én af de udfordringer, han står overfor.

Protester overdøver nationalmelodien

"Not my King, not my King!"

Sådan lød de højlydte råb foran St. Giles-katedralen i Edinburgh 5. juli, da Kong Charles og dronning Camilla var i Skotland for at modtage de skotske kronregalier.

Og da de kongelige stod med deres fornemme ordenskåber foran kirken, kunne de ikke undgå at bemærke de gule skilte og høre de højlydte protester, der overdøvede nationalmelodien:

"Charlie, Charlie, Charlie – out, out, out!"

- Kongehuset repræsenterer ikke Skotland, sagde Jim Love til TV 2.

- Vi må ind i det 21. århundrede.

Han mener, at kongehuset er udemokratisk og han er imod, at man kan arve privilegier og magt.

Den slags demonstrationer fandt ikke fandt sted i dronning Elizabeths regeringstid, men nu dukker de jævnligt op.

- Jeg håber, at kongen lægger mærke til, at ikke alle støtter ham, sagde Lorraine Smith til TV 2 foran katedralen i Edinburgh i juli.

Opbakningen til kongehuset i Skotland er historisk set ikke så stor som i resten af Storbritannien. Men lige nu er den på et lavpunkt – 46 procent støtter monarkiet, 40 procent ønsker en republik. Og skulle Skotland blive selvstændig, så ønsker et flertal ikke længere Kong Charles som konge, viser en undersøgelse fra Lord Ashcroft Polls.

Ikke pengene værd

Op til etårsdagen har flere britiske medier spurgt, hvad folk synes om kongens første år på tronen. Her kan monarken lune sig ved, at et flertal af briterne stadig bakker op om monarkiet, og mange synes også, at han klarer opgaven godt.

Men får den 74-årige konge lejlighed til at dykke længere ned i tallene, vil panderynken måske blive dybere.

For blandt de 19-24-årige, så synes næsten halvdelen ikke, at kongehuset er pengene værd og 40 procent vil hellere have et folkevalgt statsoverhoved. Men værst er det måske, at 70 procent er ligeglade.

- De unge er ikke ret interesserede i den ældre herre og hans ældre hustru. Og hele idéen om kongehuset er ikke interessant for dem, siger Lone Theils, som er tidligere korrespondent i London og følger det britiske kongehus tæt.

Hun mener, at det er et problem, som kongefamilien har været opmærksom på gennem længere tid.

Derfor har de unge kongelige, prins William og prinsesse Kate, valgt at markere sig mere politisk.

- De har især markeret sig med klima. Og det kan godt være lidt uretfærdigt i forhold til Charles, for han var først med klimaet. Men han er så gammel for at sige det ligeud. Det er en ældre herre, der tusser rundt, og det er ikke interessant, siger Lone Theils.

Kong Charles har ellers brugt det meste af sit liv på at sætte fokus på netop ét af de emner, der ligger unge mest på sinde: klimaet.

Længe før Thunberg og FN’s klimamål talte Kong Charles med sine planter, dyrkede økologi og satte fokus på global opvarmning. Men der skal mere til, lyder det fra Ulla Terkelsen:

- De grønne sager er blevet mainstream, det karakteriserer ham ikke længere. Det kan ikke bygge ham op. Han er sød og dygtig og arbejdsom. Men han har ikke x-factor.

Rod i egne rækker

En anden udfordring, der bliver ved med at dukke op, findes inden for paladsets egne tykke mure. Eller rettere: den har netop flyttet sig uden for murene.

Tidligere i år udgav kongens søn, prins Harry, sin bog 'Reserven', hvor han gik direkte imod den kongelige hovedregel: ”Never complain, never explain”.

På over 400 sider fortalte han om alt fra smertelige barndomsminder til kongens private vaner:

- Der er ingen, der har brug for at vide, at kongen godt kan lide at stå på hovedet i boxershorts hver morgen. Bogen er med til at fjerne noget værdighed fra kongen og familien, siger Lone Theils, og fastslår:

- Det er en dårlig historie for det britiske kongehus, fordi det handler om, at de som familie har fejlet. At den kongelige pligt har trumfet de menneskelige følelser. Man har udstillet kongefamilien som en meget dysfunktionel familie, og det tænker man på, hver gang man ser Harry.

Commonwealth slår revner

Også i fjernere kroge af kongens rige venter der, ifølge Lone Theils, en svær opgave for kong Charles.

Siden 1931 har de fleste tidligere britiske kolonier været med i sammenslutningen Commonwealth, hvor den britiske monark sidder for bordenden.

Ud af de 56 medlemslande har 14 stater i dag kong Charles som statsoverhoved. Men ifølge målinger vil seks af landene, herunder Australien og Canada, helst være monarkiet foruden.

- Det var en af de store opgaver, der lå foran ham. At han skulle sikre kontinuiteten. Og det har været lidt op ad bakke. Mange af de lande blev måske i fællesskabet, fordi de holdt af dronning Elizabeth, siger Lone Theils.

Australien ønsker ikke, at den nye konge skal pryde landets fem-dollarseddel, ligesom dronning Elizabeth gjorde det. Og for at spare penge, undlod australierne at oplyse operahuset i Sydney med hans billede i forbindelse med kroningen – ligesom de gjorde med hans mors billede, da hun døde.

Forskellen er til at få øje på.

Senest er der også opstået debat om fremtiden for Commonwealth, efter at sammenslutningens mini-udgave af OL, Commonwealth Games, der holdes hvert fjerde år, hænger i en tynd tråd. På grund af besparelser har den australske delstat Victoria trukket sig som vært for sportslegene i 2026.

Også Canada, der skulle have være vært for 100-års jubilæumsudgaven af legene i 2030, har trukket sit tilbud om værtskab tilbage.

Den nye konge er på en svær opgave med at sikre sammenholdet, mener Lone Theils:

- Ligefrem at overbevise Australien, som stod med det ene ben i døren i forvejen var måske svært. Men jeg tror stadig, at det er sandsynligt, at Commonwealth vil blive mindre, siger hun.

We have to be seen to be believed

Dronning Elizabeth

I 2021 sagde den tidligere britiske koloni Barbados farvel til monarkiet og fik sin første præsident. Og ifølge Ulla Terkelsen, er der ikke meget, kongen kan stille op, hvis flere andre Commonwealthlande gør det samme:

- Det må han finde sig i. Men jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om Commonwealth bliver opløst. Der en masse kulturelle fordele for eksempel udveksling af studerende. Det koster ingen penge at være med. Men det koster stolthed, for de bliver mindet om deres koloniale fortid, siger Terkelsen.

Ifølge britiske medier, planlægger kongen en snarlig tur til Australien. Han har da også fået en invitation af den Australske premierminister. Måske kong Charles, også her, lever efter sin mors devise:

”We have to be seen to be believed.”