Udland

Nyt iransk lovforslag kaldes "helt absurd"

af

I øjeblikket er protesterne i Iran "stort set ikkeeksisterende", siger forfatter.

Når det iranske styre snart skal stemme om at stramme landets tørklædelovgivning yderligere, bliver det for lukkede døre.

Det har de iranske parlamentarikere besluttet ved en afstemning. Her stemte 175 medlemmer for at lukke dørene, mens 49 stemte imod.

Man vil gerne indføre den her lovgivning, men samtidig skjule, at man gør det. Det er helt absurd

Claus Valling Pedersen, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet med speciale i Iran

Det nye lovforslag indeholder længere fængselsstraffe og større bøder til kvinder, der nægter at dække deres hår, samt brug af kunstig intelligens til at identificere kvinder, der bryder med det iranske styres dresscode.

Iranske kvinder har ifølge landets lovgivning hidtil kunnet modtage fængselsdomme på mellem ti dage og to måneder for at lade tørklædet blive derhjemme.

Hvis den nye lovgivning bliver vedtaget, vil de i stedet kunne blive idømt op til ti år i fængsel.

Den såkaldte 'Hijab and Chastity Bill' (hovedtørklæde og kyskheds-lovforslag, red.) har været undervejs siden maj, og det vides ikke, hvornår de iranske parlamentarikere stemmer om den.

Nervøse for nye protester

Årsagen til, at afstemningen om lovforslaget skal foregå i hemmelighed, er blandt andet, at de iranske parlamentarikere er bange for at tirre den iranske befolkning.

Nogle nåede at se et styre, der rystede på hånden, og at de i en periode kunne gå delvist rundt uden tørklæde. Nogle så, at det ikke var forgæves

Shahin Aakjær, forfatter og kandidat i mellemøststudier

Det mener Claus Valling Pedersen, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet med speciale i Iran.

- Man vil gerne indføre den her lovgivning, men samtidig skjule, at man gør det. Det er helt absurd, for den iranske befolkning ved det jo godt alligevel, og i det øjeblik, det bliver implementeret, får de det jo også at vide igen, fortæller han.

Der er den seneste tid faldet ro på de voldsomme protester, der sidste år fulgte den 22-årige Mahsa Aminis død.

Hun afgik ved døden 16. september 2022 efter at have været tilbageholdt af det iranske moralpoliti, angiveligt fordi hendes hovedtørklæde dækkede for lidt af hendes hår.

Derfor er der udbrudt protester i Iran

I månedsvis har Iran været præget af store bølger af protester mod det iranske præstestyre.

Det tog fart efter 16. september, hvor 22-årige Mahsa Amini døde efter at være blevet tilbageholdt af det religiøse sædelighedspoliti i Teheran. Hun skulle angiveligt være tilbageholdt, fordi hendes hovedtørklæde dækkede for lidt af hendes hår.

I henhold til Irans sharialove skal kvinder dække deres hår til og bære lange, løsthængende klæder. Hvis påbuddene ikke efterleves, kan det føre til offentlig ydmygelse, bøder og anholdelse.

Myndighedernes forklaring på dødsfaldet var et "pludseligt hjertestop", men ifølge flere meldinger blev hun slået i hovedet med knipler og fik hovedet slået mod en af politiets biler. Ifølge Mahsa Aminis familie var hun sund og rask.

Under hendes begravelse tog kvinder deres hijab af og protesterede i kor mod præstestyret. Det har siden spredt sig, hvor kvinder sætter ild til deres hijab og klipper deres hår af.

Der har samtidig været mange videoer og meldinger om, at sikkerhedsstyrker har skudt med tåregas og skarpe skud mod demonstranter og tæsket dem knipler.

Mange tusinde iranere er blevet anholdt som følge af protester.

I november sidste år udstedte præstestyret den første dødsdom over en demonstrant, og ifølge BBC er fire blevet henrettet siden december.

Og eftersom årsdagen for hendes død nærmer sig, bliver nogle iranske parlamentarikere nervøse for, at en skærpelse af tørklædereglerne vil medføre voldsomme folkelige opstande, mener Claus Valling Pedersen.

Samtidig ønsker flere at stemme om lovforslaget i hemmelighed, fordi der er iransk parlamentsvalg i marts næste år.

- Mange parlamentarikere vil nok gerne skjule, at de stemmer for lovforslaget. Langt størstedelen af befolkningen synes nemlig, at politikerne går for vidt og ønsker ikke kontrol med, hvordan man er klædt, siger han.

Kan blive brænde på bålet

Ifølge forfatter og kandidat i mellemøststudier Shahin Aakjær er protesterne i Iran efterhånden "stort set ikkeeksisterende".

Der er derfor mange iranere, som håber på, at årsdagen for Mahsa Aminis død kan udløse nye protester – men det vil styret være velforberedte på, mener han.

At protesterne langsomt er løbet ud i sandet, skyldes ifølge Shahin Aakjær en blanding af udmattelse i befolkningen og at styret har fået overhånden.

- Det ser ud til, at en del af dem, der var på gaderne, ikke længere kan se en fordel i det. De er enormt ramt af sanktionerne, især dem, der kommer udefra. Det har forkrøblet det iranske folk, siger han og tilføjer:

- Styret gør også brug af dødsstraf i højere og højere grad, så folk spørger selvfølgelig: Er det det værd, hvis jeg kan miste mit liv ved at gå på gaden? Andre mener ikke, at de har noget tilbage at miste.

Shahin Aakjær vurderer, at en yderligere stramning af tørklædelovgivningen for nogle iranere kan blive brænde på bålet.

- Dem, der var på gaden, nåede at se et styre, der rystede på hånden, og at de i en periode kunne gå delvist rundt uden tørklæde. Nogle så, at det ikke var forgæves at gå på gaden. Om de tør gøre det igen, ved jeg ikke, siger han.