Kina lider under "den perfekte storm": - Rammer helt ekstremt hårdt, siger korrespondent
Varmerekorder og oversvømmelser har fået kritikken til at rejse sig mod præsident Xi Jinping.
Først kom varmen. Så kom tyfonerne. Efterfulgt af regnen. Og rigtig, rigtig meget af den.
Mere end en million mennesker er blevet tvunget fra deres hjem på grund af oversvømmelserne i Kinas nordøstlige Hebei-provins, skriver CNN.
Nødstedte beboere, broer og motorveje er blevet skyllet væk af vilde vandmasser. Mindst 30 personer meldes omkommet indtil videre, skriver de kinesiske myndigheder.
- Kina blev ramt af varmerekorder i juni måned, som blev den varmeste i 50 år. Og det er "den perfekte storm", at Doksuri-tyfonen kommer efterfølgende og rammer helt ekstremt hårdt, fortæller TV 2s Asien-korrespondent, Casper Wichmann.
Op mod en million evakuerede beboere er blevet overført til provisoriske krisecentre på hoteller og skoler.
- Det er folk, som har mistet både deres levebrød og deres hus og hjem på grund af de mange oversvømmelser, siger Casper Wichmann.
Store økonomiske tab
De kinesiske myndigheder har forsøgt at dæmme op for skaderne efter oversvømmelserne, som har været et tilbagevendende problem i efterhånden et par årtier. Men med tiltagende styrke.
- En række oversvømmelseskontrolzoner er blevet aktiveret den ene efter den anden, hvilket har resulteret i flytninger og relativt store økonomiske tab, siger Yang Bang, en embedsmand i ministeriet for vandressourcer, til det statslige tv-selskab CCTV ifølge CNN.
Opslag på sociale medier viser, at folk afleverer donationer til disse krisecentre eller sætter stande op for at tilbyde mad, mens en distriktsregering i Tianjin forleden opfordrede indbyggerne til at hjælpe med at huse deres fordrevne slægtninge og naboer.
Ramt på bekostning af prestigeprojekt
En del opmærksomhed har været rettet mod millionbyen Xiongan, der de seneste år har været præsident Xi Jinpings logistiske og udviklingmæssige øjesten.
Xiongan ligger 100 kilometer sydvest for Beijing, og tanken har været, at byen skulle være en "førsteklasses international by" på næsten tre gange New Yorks størrelse, skriver Economist.
- Der har været spekulationer om, at de andre oversvømmede regioner er blevet ekstra hårdt ramt på bekostning af Xiongan-området, fortæller Casper Wichmann.
Problemet med voldsomme mængder nedbør er ikke nyt. Og man har fra kinesiske side forsøgt at oprette særlige "svampebyer", som skulle kunne optage og genbruge regnen i anderledes tørre tider.
Voldgrav for hovedstaden
Langt fra alle steder har det dog virket efter hensigten.
Som for eksempel i Hebei-provinsen, hvor en ellers sjælden kritik har været rettet mod myndighederne og Xi Jinpings prioriteringer.
Ni Yuefeng, partisekretæren i Hebei-provinsen, blev for nylig citeret for, at mange områder, der grænser op til Beijing, "skal tjene som en voldgrav for hovedstaden".
Op til tyfonerne og den medfølgende regn udsendte myndigheder mindst 95 advarsler om farligt vejr.
Og da regnen kom, blev der målt den kraftigste nedbør i Beijing i 140 år. Det har samtidig været en test af hele regionens evne til at håndtere ekstremt vejr, som eksperter advarer om vil blive hyppigere med klimaændringer.
Dårligt tidspunkt med presset økonomi
Alligevel er det ikke klimakrise, der har været på dagordenen, fortæller Casper Wichmann.
- Styret i Beijing kontrollerer narrativet lige nu, og lokalregeringerne fortæller mere historier om redningsarbejdet og om, hvordan den enkelte kineser måske kommer nogen til undsætning med sin gravko.
Omkostningerne ved naturkatastrofen er langt fra opgjort endnu. Men timingen er penibel, fordi den kinesiske økonomi er presset.
- Det kommer på et dårligt tidspunkt, hvor den kinesiske økonomi stadig lider efter coronapandemien. Især hvis det er op til lokalregeringerne at betale regningen lige oven på flere år med stærke coronarestriktioner, siger Casper Wichmann.