Boom i sygdomme ventes at ramme briterne frem mod 2040

Forekomsten af demens, kræft, diabetes og depression ventes at stige markant de kommende år i Storbritannien.

Sygdomme som demens, kræft, diabetes og depression vil frem mod 2040 ramme flere og flere borgere i Storbritannien.

Nærmere bestemt vil der i 2040 være yderligere 2,5 millioner briter, som lider af en eller flere alvorlige sygdomme, sammenlignet med 2019.

Det forudser organisationen Health Foundation i en ny rapport, skriver nyhedsbureauet dpa.

Det er en stigning pĂĄ 37 procent.

Dermed vil der ved udgangen af 2030'erne ifølge rapporten være 9,1 millioner briter, som har en alvorlig sygdom.

Foruden demens, kræft, diabetes og depression henviser Health Foundation til hjertesvigt og angst i rapporten.

- Næsten en femtedel af befolkningen forventes at leve med en alvorlig sygdom til den tid. Det er en stigning på mere end en tredjedel, står der i rapporten.

- Til sammenligning ventes den del af befolkningen, der er i den arbejdsduelige alder, kun at vokse med fire procent.

- Denne befolkningsgruppe vil stå med ansvaret for at skabe det statslige overskud, som skal bruges til at finansiere de offentlige tjenester - herunder NHS, skriver Health Foundation med henvisning til det britiske sundhedsvæsen, National Health Service.

Alder en faktor

Frem mod 2040 ventes antallet af briter med demens at stige med 45 procent, og forekomsten af hjertesvigt vil stige med 92 procent.

Der vil derudover være 31 procent flere kræfttilfælde, 49 procent flere diabetikere og 32 procent flere, der lider af kroniske smerter, forudser Health Foundation i rapporten.

Andelen af befolkningen, der lider af angst eller depression, ventes at stige med 16 procent.

En del af udviklingen kan forklares med, at briterne bliver ældre. Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for, at man på et tidspunkt bliver ramt af en eller flere sygdomme.

Rapporten vurderer, at 80 procent af udviklingen kan forklares med, at den aldrende del af Storbritanniens befolkning bliver større.

Samtidig fremgĂĄr det af rapporten, at fedme spiller en rolle. PĂĄ den ene side falder antallet af rygere i Storbritannien, hvilket er godt for folkesundheden.

Men de sundhedsmæssige gevinster ved, at der er færre rygere, bliver udlignet af, at flere er svært overvægtige. Og fedme øger risikoen for en række alvorlige sygdomme.

Der bor i dag lidt mere end 67 millioner i Storbritannien.