Ukraines offensiv er i gang, og den bliver sandsynligvis voldsom

Ukrainerne har i de seneste dage lavet såkaldte nålestiksangreb – hovedoffensivens tyngdepunkt er fortsat omgærdet af mystik.

Den forventede ukrainske forårsoffensiv kom aldrig. Foråret er blevet til sommer, men nu tegner der sig et billede af, at sommermånederne kan blive særdeles hede ved fronterne i det sydlige og østlige Ukraine.

En stor sommeroffensiv er begyndt.

Det er fortsat usikkert, hvor meget ukrainerne har valgt at indsætte i angrebene indtil videre

De seneste 24 timer tyder oplysningerne fra fronten på, at Ukraine har intensiveret sine angreb. Artilleribeskydningen har været voldsom, og de første bekræftede billeder af tyske Leopard-kampvogne i kamp er sluppet ud.

Det antyder, at ukrainerne er gået fra de såkaldte nålestiksangreb, hvilket vil sige angreb, hvor ukrainerne tester russernes forsvarsevne til regulære offensive manøvrer, der har til hensigt at knække russernes forsvarslinjer.

NĂĄlestiksoperationerne begyndte i sidste uge flere steder langs fronten.

Lige fra omrĂĄdet omkring Svatove i Luhansk-provinsen, videre mod syd over Bakhmut, til Vuhledar og nabobyen Velyka Novosilka i Donetsk-provinsen samt mod vest i Zaporizhzhia- provinsen nord for den besatte by Tokmak.

Er det vitterligt ”offensiven”?

Det er fortsat usikkert, hvor meget ukrainerne har valgt at indsætte i angrebene indtil videre. Det er også umuligt at sige, hvor ukrainerne vil indsætte et egentligt hovedangreb.

De russiske militærbloggere gik nærmest i panik i forbindelse med nålestiksangrebene i slutningen af sidste uge. Ifølge dem havde ukrainerne indsat alt det tunge skyts.

Sociale medier bugnede af falske billeder af destruerede Leopard-kampvogne og grynede billeder, hvor selv John Deere-traktorer blev præsenteret som Leoparder.

Det russiske forsvarsministerium oplyste mandag om vilde ukrainske tabstal, og at Ukraines angreb var slået tilbage. Sande oplysninger fra den kant ville dog være en sensation i sig selv.

Bortset fra de russiske påstande og det faktum, at der netop er konstateret Leopard-kampvogne i kamp, tyder det ikke på, at ukrainerne har iværksat et hovedangreb endnu.

Tidligere på ugen blev det desuden dokumenteret, at de lette franske kampvogne, AMX-10, og det britiske patruljekøretøj, Mastiff, er indsat.

Der er dog ikke noget, der tyder på, at de ukrainske enheder udrustet med Challenger-kampvogne samt de avancerede infanterikampkøretøjer, Marder, Bradley og Stryker, har været i kamp.

Enhederne bag nålestiksangrebene var allerede indsat ved fronten, og vi har efter al sandsynlighed kun set den spæde begyndelse af moderne udrustede enheder i kamp.

En grundigt forberedt offensiv

Når vi først ser den egentlige landkrig i offensiven begynde nu, skyldes det særdeles grundig ukrainsk forberedelse.

Forberedelserne har været i gang mere eller mindre siden de første store vestlige våbendonationer i januar med ikke mindst træning, logistik og klargøring af de mange nye våbensystemer.

Derudover har selve forberedelsen af kamppladsen været i gang i flere uger.

Den 11. maj annoncerede Storbritannien, at de leverede det langtrækkende missil ”Storm Shadow” til Ukraine. Med en rækkevidde på omtrent 250 kilometer kan missilet nå stort set alle russiske mål i de besatte områder i Ukraine.

Allerede godt et døgn senere kom de første fuldtræffere på en russisk base og kommandopost i Luhansk by godt 125 kilometer øst for fronten.

Navnlig de seneste 10 dage har Ukraine optrappet angrebene pĂĄ baser, kommandoposter, lagre og forsyningsknudepunkter langt bag frontlinjen.

Det gælder navnlig ved Mariupol, Berdyansk, Melitopol og Heniches’k, hvor russerne har lagt deres vigtigste knudepunkter i det, der tidligere var sikker afstand til frontlinjen.

Belgorod var muligvis en del af planen

De seneste uger har vi også set de spektakulære angreb fra ukrainsk territorium og ind i Belgorod-regionen i Rusland.

Angrebene bliver tilsyneladende udført af russiske oprørsgrupper, der opererer fra Ukraine. De er i flere omgange trængt ind i grænsebyer, og der har været ganske hårde kampe.

Omfanget af Ukraines medvirken i Belgorod-angrebene stĂĄr ikke klart, men det giver god mening, hvis de er en del af den offensive plan.

For det første presser det Putins styre, at Ruslands eget territorium bliver usikkert på grund af af invasionen af Ukraine.

For det andet tvinger det Rusland til at sende tropper til grænsen for at sikre den. Og kampklare tropper er en mangelvare for Rusland.

Derfor giver det god mening, at Ukraine forsøger at få Rusland til at sende tropper derop fra de områder i Ukraine, som ukrainerne står foran at skulle befri.

Hvor langt vil offensiven række?

Som sagt er det endnu umuligt at sige, hvor ukrainerne vil lægge hovedvægten i offensiven.

De første antydninger er i området ved Tokmak i Zaporizhzhia-provinsen. Disse angreb kan dog også være for at tiltrække russiske forsvarsstyrker til området, hvorefter ukrainerne trykker hårdt på i et andet område.

En anden stor ubekendt er, hvor langt ukrainernes offensiv vil række. Det afhænger af mange faktorer.

Det kan i hvert fald konstateres, at forberedelserne har været særdeles grundige, og at Ukraine har haft is i maven til at holde markant kampkraft tilbage, mens russerne angreb i løbet af vinteren og forårsmånederne.

Foruden de nye vestlige våben tyder det nu også på, at artillerigranater og HIMARS-raketter, der formelt hedder GMLRS, har været sparet sammen til den store offensiv.

Derudover er det markant, at en del vestlige toppolitikere er blevet markant mere optimistiske i deres udmeldinger om de ukrainske chancer.

Det gælder både USA’s udenrigsminister Blinken og Storbritanniens forsvarsminister Wallace. Det er i hvert fald personer, der for særdeles grundige efterretningsbriefinger, før de udtaler sig om den slags ting.

Bag tæpperne har NATO-landene uden tvivl givet ukrainerne vished for fortsatte våbenforsyninger.

Sluttelig ved vi ikke, hvor godt forsynet og motiveret de russiske forsvarsstyrker er. Der er mange tegn pĂĄ, at de er slidte, men de har tidligere overrasket ved at fastholde kampmoral pĂĄ trods.

Et klart succeskriterium for ukrainerne vil være at nå ned til Det Azovske Hav og afskære den såkaldte ”landbro” og dermed de russiske forsyningslinjer til Krim. Det mål virker realistisk, og herefter vil det være et åbent spørgsmål, hvordan det påvirker russernes forsvarsevne.

Mere vil følge. Vi går ind i nogle meget afgørende uger for krigen!