Dæmningen i Ukraine var bygget til at modstå atomvåben, men brød sammen på et øjeblik

Spørgsmålet om, hvad eller hvem der var skyld i tirsdagens dæmningskollaps på Dnepr-floden kom torsdag et skridt videre mod opklaring.

Dæmningen var bygget til at kunne modstå en atombombe

Ihor Syrota, chef for Ukraines statslige vandenergiselskab, Ukrhydroenergo

I skrivende stund er det stadig uopklaret, hvad der præcis fik dæmningen til at bryde sammen. Og mens ukrainerne beskylder russerne for at stå bag, siger russerne, at det var et ukrainsk angreb, som slap de enorme vandmasser fri fra reservoiret bag dæmningen.

De første døgn efter sammenbruddet var der også teorier fremme om, at der var tale om en ulykke, men det synes nu mere og mere sikkert, at det var en eller anden form for eksplosion, der fik betonkonstruktionen til at give efter.

Hos det norske forsknings- og konsulentfirma Nordsar, der blandt andet foretager seismiske målinger, kunne man nemlig måle rystelser, da dæmningen brød sammen tidligt tirsdag.

Et lille jordskælv

Ifølge Nordsar var det en målestation i Bukovina i Rumænien 620 kilometer fra dæmningen, som kunne måle rystelser, der lå på et sted mellem ét og to på Richter-skalaen.

- Data fra regionale seismiske stationer viser tydelige signaler tirsdag 6. juni klokken 2:54 lokal tid. Tid og sted falder sammen med rapporter i medierne om Nova Kakhovka-dæmningens kollaps, skriver Nordsar på sin hjemmeside og tilføjer:

- Signalerne tyder på, at der er tale om en eksplosion.

Samtidig siger Ihor Syrota, der er chef for Ukraines statslige vandenergiselskab Ukrhydroenergo til mediet Deutsche Welle, at han er overbevist om, at russiske soldater sprængte dæmningen tidligt tirsdag morgen.

Chefens teori

Dæmningen lå lige på grænsen mellem det område, der er kontrolleret af ukrainske styrker og det område der er erobret af russerne, og Ihor Syrota antyder, at ukrainerne har dokumentation for, hvad der skete.

- Vi har billeder og videoer, som militæret har givet os, siger han.

Samtidig fortæller Ihor Syrota, at det var to eksplosioner lige efter hinanden, som ødelagde dæmningen, der havde et vandkraftværk placeret på midten.

- Først var der en eksplosion på den ene side af kraftværket, så der kom et hul. Så var der en eksplosion ved maskinrummet i midten. Dernæst begyndte konstruktionen af skride og kom under vand, siger han.

Satellitfotos fra stedet ser ud til at underbygge Ihor Syrotas påstand om, at der gik hul på dæmningen to steder.

Nova Kakhovka-dæmningen blev bygget i 1950'erne og ifølge det ukrainske medie Defense Express var det dengang normalt at konstruere skakter i betonen, så sprængladninger nemt kunne ødelægge konstruktionen indefra, mens det var nærmest umuligt at ødelægge den udefra.

- Dæmningen var bygget til at kunne modstå en atombombe, siger Ihor Syrota.

Mulige gerningsmænd

Allerede i efteråret 2022 kom det frem, at russerne formentlig havde klargjort dæmningen til sprængning.

Dengang fortalte det uafhængige russiske medie Astra, at mediets journalister var kommet i besiddelse af en skriftlig befaling fra Ruslands 205. motoriserede infanteribrigade, der stod for bevogtningen af dæmningen.

- Det er bekræftet, at vi minerer dæmningen og klargør den til sprængning i tilfælde af, at fjendens fremrykning kommer ud af kontrol, stod der ifølge Astra i befalingen.

Astra er ikke det eneste medie, der peger på Ruslands 205. motoriserede infanteribrigade som de soldater der udførte det praktiske arbejde med sprængningen.

Den ukrainske Telegram-kanal Atesh, der drives af militærbloggere i Kherson-området, oplyser endda navne og cpr-numre på de soldater fra infanteribrigaden, som ifølge kanalens oplysninger sprængte dæmningen.

Siden kollapset tidligt tirsdag morgen har Rusland beskyldt Ukraine for at stå bag, og flere russiske medier skriver, at ukrainerne enten ødelagde den med Himars-missiler, artillerigranater eller at konstruktionen simpelthen var så svækket, at dæmningen brød sammen af sig selv.

Alle de russiske versioner får imidlertid en hård medfart af internationale eksperter.

- Det er højst usandsynligt at det er ukrainske artillerigranater, fordi det ville kræve, at man fik store mængder eksplosiver meget tæt på fundamentet, siger Chris Binnie, der ekspert i dæmninger og professor ved universitetet i Exeter til det britiske Science Media Centre.

Erfaringerne fra Nazityskland

Craig Goff, der er teknisk chef ved dæmningsafdelingen hos det rådgivende ingeniørfirma HR Wallingford, siger til CNN, at det er en meget svær opgave at ødelægge dæmningen udefra.

- Tilbage under Anden Verdenskrig angreb de såkaldte Dambusters fra Royal Air Force tyske dæmninger. De måtte bruge lang tid på at finde ud af præcis hvor bomberne skulle falde for at slå hul i dæmningerne, siger han og tilføjer:

- Det var ikke nemt. De skulle kaste eksplosiver direkte og dybt ned i vandet på den oversvømmede side. Hvis de kun ramte toppen ville dæmningen formentlig overleve, lyder det fra Craig Goff.

Samme melding kommer fra Nick Glumac, der er professor i ingeniørkunst og eksplosiver ved Illinois Universitet.

- Det kræver en voldsomt stor mængde energi, siger han til New York Times.

- Tænk på de kræfter der er i spil, de er utroligt store. Der er kraften fra vandet, der er massiv. Sådan nogle dæmninger bliver ikke holdt sammen af en tynd tråd, de er meget robuste, siger han.

Teorien om, at dæmningen brød sammen fordi der var usædvanligt meget vand i reservoiret bag den tilbagevises også.

Gregory B. Baecher, der er professor i ingeniørvidenskab siger til New York Times, at vandtryk fra reservoiret ville have fået dæmningen til at kollapse i siderne - ikke i midten.