Da vandmasserne kom, tog hun hunden og fjernsynet og kravlede ud ad vinduet
Vandstanden vurderes at have nået sit højeste i Kherson, efter eksplosionen på Nova Kakhovka-dæmningen fik Dnepr-floden til at gå over sine bredder.
Klokken var 11 om formiddagen, da gaden foran lejlighedskomplekset i byen Kherson pludselig var fyldt med vand.
Der er intet tilbage, ikke noget hjem
Oksana Kotjuk
Først kom det snigende, og så gik det pludseligt stærkt.
- Det kom meget uventet, fortæller beboeren på anden sal, Oksana Kotjuk, til TV 2s korrespondent.
Hun samlede hurtigt de ejendele, hun kunne have i armene, og satte kurs mod døren, men dér bremsede vandet hende.
Forgæves forsøgte hun at smække døren og holde vandet fra den oversvømmede opgang ude. Imens trængte vandet nu ind over vindueskarmene i lejligheden.
Med sit fjernsyn under den ene arm og sin hund under den anden kravlede hun i stedet ud ad vinduet og ud på et halvtag.
Her ventede hun til et par ukrainske soldater kom forbi i en båd og reddede hende væk fra de oversvømmede områder.
- Der er intet tilbage, ikke noget hjem. Jeg ved ikke, hvordan vi skal komme ud af den her situation.
Flodbred er rykket en kilometer
TV 2s hold i Kherson møder Oksana Kotjuk på et tørt sted i byen.
Bag dem er der vand, så langt øjet rækker. Den oprindelige flodbred er cirka en kilometer derfra.
Fra tid til anden sejler gummibåde mod dem med flere indbyggere og husdyr ombord.
Siden tirsdag er vandstanden i byen steget stødt, efter en eksplosion tidlig morgen samme dag fik den store Nova Kakhovka-dæmning til at kollapse.
Det har fået Dnepr-floden til at gå over sine breder, hvilket har medført oversvømmelser i 29 byer i Kherson-regionen i det sydlige Ukraine – heriblandt regionen største by af samme navn.
Onsdag eftermiddag lød meldingen, at vandet ikke forventes at stige, fortæller korrespondent Claus Borg Reinholdt.
- Der er dog ingen, der med garanti kan sige, om det slutter her. De mennesker, som jeg har talt med, siger, at de forventer, at vandet nu vil trække sig tilbage, siger han og tilføjer:
- Men hvornår det faktisk gør det, ved de ikke.
Miljøkatastrofe
Hvad der præcist forårsagede eksplosionen, er endnu uvist. Men Rusland og Ukraine har givet hinanden skylden.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, sagde i en telefonsamtale med Tyrkiets præsident Recep Erdogan onsdag, at det var et bevidst angreb af ukrainerne. Ifølge det russiske statsmedie Tass kaldte han det en ”barbarisk handling”
Ukraines præsident har sendt en lignende svada den anden vej og kalder det en omfattende katastrofe.
I sin daglige aftentale tirsdag beskylder han russerne for ”miljøødelæggelse”, mens den ukrainske viceudenrigsminister, Andrij Melnyk, siger, at det er ”den værste miljøkatastrofe siden Tjernobyl-ulykken”.
De ukrainske myndigheder vurderer, at dæmningens kollaps har forårsaget, at mellem 600-800 ton olie er sluppet ud i Dnepr-floden.
Olie, man frygter vil ende i Sortehavet.
Samtidig kan kollapset forårsage vandmangel i Kherson-regionen og på Krim-halvøen mod syd, som Rusland ulovligt annekterede i 2014.
De to områder er nemlig afhængige af vandet fra det reservoir, Kakhovka-dæmningen holdt tilbage.
En naturlig fæstning
Kollapset og de medfølgende oversvømmelser kan også få betydning for den ventede ukrainske modoffensiv.
Dnepr-floden udgør nemlig frontlinjen mellem de russiske og ukrainske tropper i regionen, som russerne også ulovligt har annekteret og delvist kontrollerer.
Den frontlinje er nu blevet bredere, siger korrespondent Claus Borg Reinholdt:
- Der er nu et kæmpestort område, de ukrainske styrker ville skulle forsøge at komme over. Det tror jeg dog ikke, de vil gøre, for området vil fungere som en naturlig fæstning for russerne.
Det er en meget gemen krig
Oksana Kotjuk
I stedet vil ukrainerne vente på, at vandet på et tidspunkt trækker sig tilbage igen, vurderer han.
Og når det gør det, vil jorden muligvis være for blød til, at tunge mandskabs- og kampvogne kan køre på den.
- Det er klart noget, der vil sænke ukrainerne i deres planer om en modoffensiv, siger Claus Borg Reinholdt, mens sporadiske brag fra de to hæres artilleriudvekslinger kan høres i baggrunden.
En gemen krig
Slagudvekslingerne fortsætter nemlig, trods de igangværende evakueringer i Kherson.
Indbyggerne her har levet helt tæt på kampene under hele invasionen. Byen blev i begyndelsen af marts 2022 den første administrationsby, som russerne overtog.
Og der skulle gå over otte måneder, før den igen var på ukrainske hænder.
Men det blev en oversvømmelse, som tvang Oksana Kotjuk væk fra hendes hjem.
- Nu er det sket, men jeg er i live. Sket er sket, siger hun roligt.
Hun er ikke det mindste i tvivl om, at det er russernes værk.
- Det er en meget gemen krig. Sådan en krig bør ikke føres mod en fredelig befolkning. De siger, at vi alle er terrorister, men det har vist sig at være helt modsat.