Krigen i Ukraine

Seneste nyt om krigen i Ukraine

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Ukraine: Rusland vil simulere stor ulykke på atomkraftværk

Ifølge det ukrainske forsvarsministerium planlægger Rusland at simulere en stor ulykke på det besatte atomkratværk i Zaporizhzhia, skriver The Guardian.

Ifølge det ukrainske forsvarsministerium vil russerne på den måde spolere en forventet ukrainsk modoffensiv.

Ukraine indrømmer at være medskyldig i ødelæggelse af Krim-bro

Syv måneder efter eksplosionen, som ødelagde dele af Krim-broen, indrømme ukrainsk efterrtetningstjeneste nu, at den var medskyldig i hændelsen, skriver NRK.

- Eftersom dette var en logistikrute for fjenden, som vi måtte afskære, blev egnede initiativer sat i gang, siger Vasyl Maljuk, chef for den ukrainske sikkerhedstjeneste (SBU), i et interview med den ukrainske journalist Dmytro Komarov lørdag.

Eksplosioner i Kharkiv-region

En serie eksplosioner har ramt Bogudkhov-distriktet i Kharkiv-regionen.

Det skriver det ukrainske online-medie Strana ifølge det russiske nyhedsbureau TASS.

Syv russiske soldater deserteret ved by i Donetsk

Syv tidligere straffefanger, der nu er i den russiske hær, er deserteret tæt på byen Soledar i den besatte del af Donetsk-regionen.

Det skriver det ukrainske medie Ukrainska Pravda, der citerer det russiske nyhedsbureau TASS.

De syv deserterede soldater er bevæbnede.

Ukraine: Russisk forsøg på fremrykning på to fronter slår fejl

Lørdag har russiske tropper uden succes gennemført offensive aktioner ved fronterne i Bakhmut og Avdiivka.

Det oplyser leldelsen af de væbnede styrker i Ukraine i en opdatering, skriver det ukrainske medie Ukrainska Pravda.

Af opdateringen fremgår det også, at Ukraine har afvist syv angreb ved fronten ved Marinka.

Amerikanske politikere vil have hurtigere våbenforsyninger til Ukraine

Flere medlemmer af den amerikanske kongres, blandt dem republikaneren Keith Self fra Texas, vil nu presse på overfor USA's præsident Joe Biden for hurtigere leverancer af våben til Ukraine.

Det skriver det ukrainske medie Ukrainska Pravda.

Også Ann Wagner fra Missouri mener det går for langsomt for Biden-regeringen med at levere til Ukraine. Også den demokratiske Madeleine Dean fra Pennsylvania vil have hurtigere forsyninger, men hun vil ikke have, våbnene bliver brugt til angreb på Rusland.

73-årig kvinde død efter russiske angreb i Zaporizhzia

En 73-årig kvinde er død og to personer er blevet kvæstet efter russiske styrker har angrebet 16 områder i Zaporizhzhia.

Det siger Yuri Malashko, guvernør i regionen ifølge The Guardian. Malshko siger at Rusland lørdag har gennemført 108 angreb mod byen med artelleri, raketstyr og droner.

Tyskland trækker 100 ansatte ud af Rusland

Tyskland vil trække 100 ansatte på landets ambassader, konsulater og missioner i Rusland ud af landet, skriver nyhedsburauet Reuters.

Det sker efter det russiske styre har sat grænser for, hvor mange ansatte, der kan arbejde i Rusland, oplyser det tyske udenrigsministerium. 

- Det betyder store nedskæringer på alle områder af vores tilstedeværelse i Rusland, siger en talsmand for det tyske udenrigsministerium.

Ukrainsk efterretningstjeneste: Rusland indleder falsk angreb med kemiske våben

Russiske styrker har indledt en såkaldt "false-flag" operation med kemiske våben i de besatte områder i Zaporizhzhia-regionen, oplyser den militære ukrainske efterretningstjeneste (HUR) ifølge det ukrainske medie Kyiv Independent.

Ifølge HUR sker det i et "forsøg på at forstyrre den ukrainske modoffensiv". 

Kvinde dræbt ved russisk angreb i Kharkiv-regionen

En kvinde er blevet dræbt og en mand såret ved et russisk angreb i landsbyen Shypuvate i Kupiansk-distriktet i Kharkiv-regionen.

Det skriver det ukrainske medie Ukrainska Pravda, der citerer en opdatering fra Oleh Syniehubov, formand for administrationen i Kharkiv-regionen på Telegram.

Russisk medie: To dræbt ved droneangreb i russisk region

To soldater er lørdag blevet dræbt ved et droneangreb i Brjansk-regionen i Rusland ved grænsen til Ukraine.

Det skriver det russiske medie Baza på sin Telegram-kanal, skriver det ukrainske medie Kyiv Independent.

Ukrainsk medie: Eksplosioner i by ved Mariupol

Der er lørdag morgen hørt eksplosioner i byen Nikolsky i området ved Mariupol. Det siger Petro Andriushchenko, rådgiver for borgmesteren i Mariupol, på Telegram.

Det skriver det ukrainske medie ukrinform.net

Danilov: Wagner-soldater omgrupperer efter retræte fra Bakhmut

Lejesoldater fra Wagner-gruppen "omgrupperer nu til tre andre lokationer" efter en delvis tilbagetrækning fra Bakhmut.

Det siger Oleksij Danilov, formand for Ukraines sikkerheds- og forsvarsråd, i et interview lørdag, skriver det ukrainske medie Kyiv Independent.

Zelenskyj indfører sanktioner mod 51 personer

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har lørdag godkendt et forslag fra det nationale sikkerheds- og forsvarsråd om at indføre sanktioner mod 51 personer og 220 virksomheder fra Rusland og Belarus.

Det skriver det ukrainske medie Kyiv Independent.

Bygningsarbejder dræbt af beskydning i Rusland, melder guvernør

En bygningsarbejder er blevet dræbt af ukrainsk beskydning, som har ramt en russisk landsby tæt på grænsen til Ukraine.

Det siger den russiske guvernør i Kursk-regionen, Roman Starovoit, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Reuters har ikke uafhængigt kunnet verificere meldingen.

Rusland bortviser hundredvis af tyske embedsmænd

Hundredvis af tyske embedsmænd må forlade Rusland på anmodning fra den russiske regering.

Det skriver det tyske medie Süddeutsche Zeitung. En tysk regeringskilde har også bekræftet det til nyhedsbureauet AFP.

Ruslands udenrigsministerium besluttede i april at indføre en grænse for antallet af ansatte på tyske diplomatiske missioner. Også visse kultur- og uddannelsesinstitutioner med tysk tilknytning rammes.

Grænsen var et modsvar på tyske udvisninger af russiske diplomater.
 

Eksplosion efter droneangreb i russisk region, siger guvernør

Et angreb med to droner har forårsaget en eksplosion i Ruslands Pskov-region nær grænsen til Hviderusland. Det hævder den lokale guvernør, Mikhail Vedernikov, på Telegram.

Angrebet skal have beskadiget en bygning i forbindelse med en olierørledning. 

Vedernikov siger, at en gruppe efterforskere befinder sig ved angrebsstedet og kommer med endelige konklusioner om angrebet senere. Ingen personer er kommet til skade.

Vedernikov har ikke beskyldt Ukraine for at stå bag angrebet. Rusland har dog før givet Ukraine skylden for den slags angreb, hvoraf nogle har skadet både mennesker og bygninger hundredvis af kilometer fra grænsen til Ukraine.

- Ukraine er klar til modoffensiv "i morgen, i overmorgen eller om en uge", siger toprådgiver

Ukraine er klar til at sparke gang i sin længe ventede modoffensiv. Det siger Oleksij Danilov, der er formand for Ukraines Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd, til BBC.

Danilov afviser at sætte dato på, men siger, at et angreb for at generobre Ukraines territorium kan begynde "i morgen, i overmorgen eller om en uge".

Danilov arbejder tæt sammen med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og BBC skriver, at deres interview blev afbrudt af et telefonopkald fra netop Zelenskyj, der kaldte ham til møde for at snakke om netop modoffensiven.

Efterretninger: Wagner-lejesoldater skal bruges i andre kampe efter Bakhmut

De Wagner-lejesoldater, der er ved at overlade deres stillinger omkring den ødelagte ukrainske by Bakhmut til russiske styrker, skal sandsynligvis bruges i andre offensive operationer i Donbas-regionen i Ukraine.

Det vurderer det britiske forsvarsministerium i deres daglige opdatering på baggrund af meldinger fra efterretningstjenesterne.

Wagner-gruppen overdrager Bakhmut midt i ukrainske modangreb

Wagner-gruppen overdrager stadig deres positioner i Bakhmut til russiske styrker, mens der er ukrainske modangreb nordvest og sydvest for byen.

Det skriver den amerikanske tænketank The Institute for the Study of War (ISW) i deres seneste opdatering. Wagner-gruppens leder, Jevgenij Prigozjin, siger, at det kommer til at tage et par uger.

Derudover mener ISW, at "Kreml genopliver sandsynligvis sin informationskampagne for at tvinge Vesten til at tvinge Ukraine til at acceptere indrømmelser og forhandle". Ruslands mål er dog stadig, at Ukraine overgiver sig.