Ukrainsk modoffensiv er allerede i gang, bekræfter Zelenskyjs rådgiver
Ifølge rådgiveren er der tale om adskillige aktioner i flere retninger. Fortsat er der dog ikke meldinger om større angreb eller fremrykninger.
Den længe ventede ukrainske modoffensiv er allerede begyndt.
Det fortæller den ukrainske præsidentrådgiver Mykhajlo Podoljak i et interview med den italienske tv-kanal Rai.
- Modoffensiven har allerede stået på i flere dage. Det er en intens krig, der strækker sig over 1500 kilometer af grænsen, men aktionerne er allerede begyndt, siger Podoljak.
Alle udmeldinger skal tages med forbehold, men det er umiddelbart første gang, at Ukraine decideret bekræfter at have indledt sin modoffensiv.
Spørgsmålet er, hvad man skal lægge i udmeldingen.
I en opfølgende opdatering, som Podoljak torsdag formiddag har delt på Twitter, understreger han, at modoffensiven ikke er én enkeltstående begivenhed, som begynder på et bestemt tidspunkt på en bestemt dag.
- Det er adskillige forskellige aktioner for at ødelægge de russiske besættelsesstyrker i forskellige retninger, som allerede har fundet sted i går, finder sted i dag og vil fortsætte i morgen. Intensiv ødelæggelse af fjendens logistik er også en modoffensiv, skriver han.
Dermed lægger han sig op ad Ukraines viceforsvarsminister, Hanna Maljar, der tidligere har bekræftet, at Ukraine allerede i april udførte "modoffensive handlinger".
Afviser angreb på russisk territorium
Det var ventet, at den ukrainske modoffensiv ville komme i midten af foråret, men ukrainerne er blevet ved med at udskyde den.
De seneste uger har der dog været flere meldinger om ukrainske fremskridt i området ved byen Bakhmut i det østlige Ukraine, hvilket har ført til spekulationer om, hvorvidt offensiven var begyndt.
Senest har et angreb på russisk territorium, som russiske modstandsgrupper har taget ansvaret for, været tolket som en del af forberedelserne til den forestående ukrainske modoffensiv.
I interviewet med Rai lover Mykhajlo Podoljak dog, at angreb ind i Rusland ikke er en del af den ukrainske plan.
- Vi ønsker ikke at angribe russisk territorium. Vi vil bruge de våben, som I har givet os, til at ødelægge russiske positioner i de områder, der er besat af Moskva, herunder Donbas og Krim, forklarer han.
Zelenskyj talte om behov for mere tid
Præsident Volodymyr Zelenskyj fortalte tidligere i maj i et interview med BBC, at ukrainerne endnu ikke var helt klar, og at det blandt andet skyldtes forsinkelser i Vestens våbenleveringer.
Ifølge Zelenskyj var de ukrainske brigader klar – hvoraf nogle har modtaget træning af NATO-lande – men hæren havde stadig brug for "nogle ting", herunder pansrede køretøjer, som blev leveret ad omgange.
I slutningen af april lød det ellers fra NATO, at 98 procent af de lovede kampkøretøjer var leveret til Ukraine, og at landets militær stod stærkt til en forårsoffensiv.
- Vi kan godt gå videre med det, som vi allerede har, og jeg tror, at det ville være succesfuldt. Men vi ville miste en masse mennesker. Det ville være uacceptabelt, synes jeg. Så vi er nødt til at vente. Vi har stadig brug for lidt mere tid, forklarede Zelenskyj til BBC.
Bekræfter langtrækkende missiler
Siden Zelenskyjs interview har den britiske regering oplyst, at der var Storm Shadow-missiler med en rækkevidde på 300 kilometer på vej til Ukraine.
I forbindelse med sin udmelding om den igangsatte modoffensiv bekræfter præsidentrådgiveren Mykhajlo Podoljak, at Ukraine nu har modtaget missilerne.
- I dag har vi de langtrækkende Storm Shadow-missiler, Leopard-kampvognene og antimissil-systemerne, som Frankrig og Italien gav os, siger han.
Særligt én ting kunne Ukraine dog fortsat godt bruge. De moderne kampfly, som Vesten endnu ikke har været villig til at sende til konflikten.
- F-16-flyene vil endelig give os mulighed for at lukke luftrummet. Paradokset er, at hvis vi havde haft dem for et år siden, ville krigen allerede være slut, mener han.
Kun få kender plan for offensiv
Selvom der ikke har været nogen tvivl om, at offensiven var nært forestående, har Ukraine stadig haft to kort på hånden.
Kun de vidste, præcis hvor og hvornår offensiven ville blive indledt.
I takt med at Ukraine har udskudt offensiven, er vinduet dog skrumpet ind, da offensiven vil skulle gennemføres, inden muddersæsonen sætter ind igen i efteråret.
Militæranalytikere har udpeget flere mulige scenarier, men mange synes at pege på et angreb i det sydlige Ukraine fra Zaporizjzja og ned mod Melitopol.
Der er dog endnu ingen meldinger om, at ukrainerne skulle have indledt angreb i området.
Meget tyder på, at russerne også har forberedt sig særlig godt på angreb netop her.
Satellitbilleder har således vist, hvordan Rusland har bygget forsvarsværker i Zaporizjzja-regionen og på Krim-halvøen i et omfang, der ifølge en dansk militærforsker ikke er set lignende siden Første Verdenskrig.
Officielt er Ukraines mål at befri hele det russiskbesatte territorium i den østlige og sydlige del af landet, herunder Krim-halvøen, som siden 2014 har været annekteret af Rusland.