Ukraine ønsker maksimal forvirring om offensiv – analytiker holder øje med én afgørende milepæl
De seneste dages serie af ukrainske angreb skal gøre de russiske styrker møre før et muligt stort angreb, lyder vurderingen.
En af den ukrainske præsidents nærmeste rådgivere Mykhajlo Podoljak siger torsdag, at den ukrainske modoffensiv nu er i gang – og allerede har været det i flere dage.
Men det kalder en dansk militæranalytiker ”en leg med ord”:
- Det, vi ser i øjeblikket, er stadig de indledende operationer, der handler om at ramme russernes logistik og prøve at tvinge dem til at sprede sig. Så kan man jo altid diskutere, om det er en del af offensiven eller en forberedelse til offensiven, siger Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker på Forsvarsakademiet.
Han siger, at ukrainerne helt bevidst kommer med modstridende meldinger om den store modoffensiv, som man har talt om længe. Både om hvornår den vil starte, og hvor den vil blive sat ind.
- Ukrainernes tilgang har hele tiden været at skabe maksimal forvirring omkring den. De har erkendt, at de ikke kunne holde offensiven hemmelig. Men så kunne de i det mindste skabe forvirring om den, siger Anders Puck Nielsen.
Ikke noget rødt bånd
På Twitter uddyber Mykhajlo Podoljak sin udmelding og forklarer, at man ikke kan forvente, at den ukrainske modoffensiv vil have et klart og entydigt starttidspunkt:
- Det er ikke en enestående begivenhed, der vil begynde på et bestemt klokkeslæt på en bestemt dag ved, at vi højtideligt klipper et rødt bånd over.
- Det er dusinvis af aktioner, der har til formål at skade de russiske besættelsesstyrker på forskellige fronter. Det skete allerede i går, det sker i dag, og det vil fortsætte i morgen, siger han.
Signal til Vesten
De aktioner har allerede været i gang i ugevis, rapporterer TV 2s korrespondent i Ukraine, Rasmus Tantholdt:
- Der har været mange angreb, også bag fjendens linjer, hvor man har forsøgt at gøre klar til, at ukraines soldater langsomt kan rykke frem. Som for eksempel russiske våbendepoter der er blevet angrebet. Og forleden så vi et forsøg på at ramme et krigsskib fra den russiske Sortehavsflåde. Et angreb der godt nok mislykkedes. Det er det, der allerede er i gang, siger TV 2s korrespondent.
Han vurderer, at torsdagens udmelding i høj grad er henvendt til de vestlige donorer, der har optrappet våbenleverancerne til Ukraine i forventning om, at våbnene ville gøre Ukraine i stand til at gennemføre en succesfuld offensiv:
- Der er i den vestlige verden en vis utålmodighed, hvor man siger: ”Nu har I fået alle de våben, I nærmest har bedt om. Kan I ikke snart komme i gang med den her offensiv”, siger Rasmus Tantholdt.
Angreb på det russiske bagland
Uanset om man kalder det ”offensivens start” eller ”en forberedelse til offensiven”, er det, der sker i disse dage helt efter den militære strategibog, vurderer Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet.
Han opremser nogle af de aktioner, der har skabt overskrifter de seneste dage:
For det første peger han på, at ukrainerne netop har taget de britiske Storm Shadow-missiler i brug.
De har længere rækkevidde end dem, som ukrainerne hidtil har haft til rådighed, og det har gjort det muligt at ramme russiske militærdepoter og lagre langt fra frontlinjen.
- Det er noget, der i øjeblikket gør rigtig ondt på russerne langt omme i baglandet, siger Anders Puck Nielsen.
Trækker det russiske forsvar tyndt
For det andet de månedlange, hårde kampe omkring Bakhmut hvor russerne de seneste dage har haft succes med at indtage selve byen, mens ukrainerne har fremgang rundt om byen.
Og for det tredje det opsigtsvækkende angreb på den russiske grænseregion Belgorod der for en kort stund førte kampene over på den russiske side af grænsen.
- Mange forudser, at et stort angreb skal komme i den sydlige del af Ukraine. Så handler det jo om at se, hvor mange soldater man kan tvinge Rusland til at tage væk fra det område og flytte til Bakhmut eller til grænsen til Belgorod for at sikre, at der ikke kommer flere af de her separatister over grænsen, siger Anders Puck Nielsen.
Han vurderer, at det russiske militær er presset af, at man ikke har ret mange ledige soldater at sætte ind. Derfor er det en fordel for ukrainerne at strække frontlinjen ud så langt som muligt.
- Og nu har man så også givet russerne nogle hundrede kilometer ekstra inde i Rusland, hvor de også skal sætte styrker ind, siger Anders Puck Nielsen med henvisning til angrebet i Belgorod mandag.
Angriber ikke i Rusland
Den ukrainske præsidentrådgiver, Mykhajlo Podoljak, afslører af gode grunde ingenting om tid og sted.
Bortset fra at han garanterer, at offensiven fra de regulære ukrainske tropper i hvert fald ikke vil kopiere mandagens angreb og bevæge sig over grænsen til det egentlige Rusland.
- Vi ønsker ikke at angribe russisk territorium. Vi vil bruge de våben, som I har givet os til at ødelægge russiske positioner i de områder, der er besat af Moskva, herunder Donbas og Krim, siger han til den italienske tv-station Rai Uno.
Angreb sydpå
Anders Puck Nielsen anser det stadig for mest sandsynligt, at offensivens store angreb vil blive sat ind i det sydlige Ukraine ved fronten omkring Zaporizjzja.
Men hvornår det sker, tør han ikke gætte på.
Så længe den ukrainske militærledelse vurderer, at man har succes med at nedslide de russiske styrker, så er det i ukrainernes interesse at vente.
- Det kan godt være, at ukrainerne beslutter, at det vil være bedre at vente måske en måned endnu. For så vil de russiske styrker være endnu mere tyndslidte, siger han.
På samme måde er det umuligt at forudsige, hvordan angrebet kommer til at forløbe:
- Det kan være en hurtig sejr, hvis ukrainerne spotter en svaghed et sted på frontlinjen. Det så vi sidste efterår omkring Kharkiv, hvor ukrainerne på en uge formåede at tage rigtig meget tilbage. Men det kan også være en lang, sej ting, som vi så omkring Kherson sidste efterår, hvor de hen over tre måneder sled russerne ned, siger han.
En milepæl
Anders Puck Nielsen fastholder dog, at vi ikke har set starten på den egentlige offensiv endnu.
Hans begrundelse er den simple, at vi endnu ikke har set den store styrke, som ukrainerne menes at have klar.
- De har fået vestlige kampvogne, vestlige infanterikampkøretøjer og den slags ting. Ukraine har opstillet 12 brigader, og dem har vi ikke set indsat endnu, siger han.
Så Anders Puck Nielsen ser frem til at se den første vestlige kampvogn ved fronten:
- Det er den milepæl, som jeg personligt kigger efter, hvis jeg skal sige: ”Nu er offensiven i gang”, siger han.