Putin vil vise ro og afslappethed – men kaos tager til omkring ham med angreb flere steder i Rusland
Nålestiksangreb i Rusland minder russerne om krigen i Ukraine.
Ruslands præsident lancerede en såkaldt special militæroperation i Ukraine. Men nu oplever russerne flere og flere angreb på egen jord.
- De direkte konsekveser er minimale i forhold til materiel skade. Men store i forhold til det symbolske, siger Sergey Utkin.
Han er født og opvokset i Rusland, hvor han har arbejdet med europæisk sikkerhedspolitik ved tænketanken IMEMO frem til Ruslands invasion af Ukraine. Sidste år flyttede han til Danmark, hvor han nu underviser i international politik som lektor ved Syddansk Universitet.
Sergey Utkin har selvfølgelig fulgt med i den seneste tids angreb i hjemlandet - og reaktionen på disse.
Torsdag er en stor administrationsbygning eksemeplvis sat i brand i byen Sjebekino, som ligger i grænseregionen Belgorod, hvor der har været gentagne bombardementer mod beboelsesejendomme og administrative bygninger den seneste uge.
Onsdag blev russiske olieraffinaderier angrebet i den sydrussiske Krasnodar-region.
Og natten til tirsdag blev der angrebet med et større antal droner langt inde i Rusland, da de fandt vej til hovedstaden Moskva, hvor de ifølge Rusland blev skudt ned over beboelsesejendomme i rigmandskvarteret Rubljovka.
Putins fortælling
Efter droneangrebet mod Moskva var den russiske præsident, Vladimir Putin, ude med en kommentar om, at det russiske luftforsvar virkede efter planen, men dog vil blive styrket.
Han gav Ukraine skylden for angrebet, og så tilføjede han ifølge nyhedsbureauet Reuters, at "Ukraine prøver at skræmme og provokere os".
Selvom der sker flere og flere angreb på russisk jord, holder Putin indtil videre fast i den fortælling, han hele tiden har leveret om krigen i Ukraine, vurderer Sergey Utkin.
En fortælling om, at Rusland laver en særlig militæroperation i Ukraine ledet af professionelle - og lad bare de profesionelle klare det arbejde i fred.
- Putin har en del offentlige optrædener. Han er tilstedeværende. Men den besked, han forsøger at sende, er, at han er i kontrol, rolig og endda afslappet. Han prøver at få det til at se ud som om, intet ekstraordinært er ved at ske, siger Sergey Utkin.
Der er dog ingen tvivl om, at angrebene bekymrer den russiske præsident. Det vurderer Rusland-ekspert Jakob Tolstrup, der er lektor ved Statskundskab ved Aarhus Universitet.
- Det tror jeg helt sikkert. Man kan se det på et læk, der viser, hvad statskontrollerede medier skal mene om angrebet på boligblokken i Moskva. Man er helt klart bekymret over, hvordan det her påvirker den offentlige opinion, siger han.
Det, som får det hele til at kollapse
Flere angreb i Rusland er der ikke nogen, der har taget æren for.
Der er blevet spekuleret i, hvorvidt Ukraine, pro-ukrainske russere eller sågar den russiske sikkerhedstjeneste selv står bag i et forsøg på at mobilisere russerne til krigen i Ukraine.
- Hvis Ukraine står bag droneangrebet i Moskva og måske flere af de andre angreb, så er formålet helt klart at ryste russerne. Jo flere personlige omkostninger krigen har for almindelige russere og eliten, jo mindre incitament har de til at støtte op om krigen i Ukraine, siger Jakob Tolstrup.
Nålestiksangreb i Rusland kan være Ukraines forsøg på at blødgøre den russiske befolkning forud for en større offensiv ved fronten i Ukraine, mener han.
Sergey Utkin formulerer det således:
- Pointen fra angriberne er: Hey, hvis du tænker, at krigen ikke handler om dig og bare sker langt væk, så tager du fejl. For den vil også påvirke dig.
Nålestiksangrebene udfordrer også det russiske militær.
Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, var det russiske militær i kontrol med den fulde serveret, og russiske soldater indtog større og større områder af Ukraine. Men efter nogle måneder var der stilstand.
I efteråret lavede Ukraine omvendt et par succesfulde tilbageerobringer, mens Rusland mobiliserede flere soldater til fronten. Siden har det stort set stået stille ved fronten i Ukraine, hvor der har været meldinger om lav kampmoral hos de russiske soldater.
Spørgsmålet er, om de nye nålestiksangreb og meldinger om en kommende stor offensiv fra Ukraines side kan skabe usikkerhed i den russiske befolkning og forvirring i det russiske militær.
- Hvis de her ting går op i en højere enhed, kan det måske være det, som får det hele til at kollapse for Rusland, siger Jakob Tolstrup.
Den psykologiske effekt
For en måned siden var der få angreb i Rusland, og de var hovedsageligt rettet mod infrastruktur i form af eksempelvis togsabotage nær den ukrainske grænse.
Nu er antallet af angreb steget markant, og flere beboelsesejendomme bliver også ramt.
- Det er ikke, fordi russerne nu går og frygter for deres liv. Men der er introduceret en usikkerhed, som ikke var der tidligere, siger Jakob Tolstrup.
Rusland-ekspert Mette Skak, der er lektor ved Statskundskab på Aarhus Universitet, opsummerer, at "det er noget rod" for russerne.
- Droneangreb mod beboelsesejendomme udstiller et kontroltab. Putin påstår, at krigen i Ukraine går helt efter planen. Men det her udstiller, at det gør den overhovedet ikke, siger hun.
Hun mener, de mange små angreb sætter lus i skindpelsen hos kredsen omkring Putin, og at de skaber uro og støj hos det russiske militær.
De små angreb kan få ledelsen i Kreml til at agere irrationelt, så det russiske militær mister fuldt fokus på fronten i Ukraine, hvor Ukraine omvendt kan få en bedre chance for at genvinde terræn, lyder det.
Minimal effekt indtil videre
I Kreml forsøger Vladimir Putin dog i første omgang at bruge nålestiksangrebene til at retfærdiggøre over for den russiske befolkning, hvorfor det er nødvendigt med den såkaldt særlige militæroperation i Ukraine.
Alt i alt vurderer Sergey Utkin, at den seneste tids angreb i Rusland næppe får almindelige russere til at skifte holdning til krigen i Ukraine.
- De russiske statsmedier har stadig en enorm indflydelse i Rusland. Så mange russere fejler i at nå den konklusion, at det er invasionen af Ukraine, der er problemet - de ser problemet som værende de her mindre angreb i Rusland, siger han.
For mange russere er det nemmest at bevare troen på den russiske præsident og troen på, at præsidenten ved, hvad han gør, lyder det.
Der er dog også russere, som er kritiske over for Putin og krigen i Ukraine.
- Det regerings-kritiske publikum siger, hvis vi vil undgå de her angreb i Rusland, så skal vi ikke invadere Ukraine, fortæller Sergey Utkin.
Mens de mindre angreb i Rusland næppe får mange russere til at skifte holdning her og nu, bliver der spekuleret i, om de kan få Vladimir Putin til at gå mere direkte efter den ukrainske regeringsledelse.
Det er ikke kun i Rusland, der har været flere angreb den seneste tid. Flere ukrainske byer herunder hovedstaden Kyiv har oplevet en voldsom intensivering i russiske bombeangreb.
I månedsvis er der blevet talt om ukrainernes store forårsoffensiv. Nu er det sommer ifølge kalenderen. Hvad er det, ukrainerne venter på? Og er Ukraine under pres for at sætte det store angreb i gang snart? Det undersøger 'Verden ifølge NEWS' - se programmet på TV 2 PLAY.