Seneste nyt om krigen i Ukraine

Hvis Vesten leverer F-16 kampfly til Ukraine vil det være et signal om, at Rusland vil tabe. Sådan lyder det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som mener, at det ikke kan gå hurtigt nok med leveringen. 

- Det allerførste ukrainske F-16 fly vil være et af de stærkeste signaler fra verden om, at Rusland kun vil tabe på grund af sin aggression. De vil være svagere og yderligere isoleret, siger Zelenskyj i sin natlige videotale.

Fredag bekræftede fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), over for TV 2, at Danmark går i gang med at forberede en konkret plan om at træne ukrainske piloter til at betjene F-16-fly. Flere lande har efterfølgende fulgt trop. 

Rusland "sked i bukserne og trak sig tilbage" fra Kyiv i de første uger af krigen. Det fortæller lederen af lejesoldaterhæren Wagner-gruppen, Jevgenij Prigozjin, i et interview med pro-Kreml-strategen Konstantin Dolgov ifølge Sky News. 

- Da vi nærmede os Kyiv, så, som vi siger det på russisk, sked vi i vores bukser og trak os tilbage. Så sked vi i vores bukser og trak os tilbage i Kherson, derefter Izjum, Krasny Liman... Og på en eller anden måde fungerede ingenting pludselig, lyder det fra den berygtede leder. 

Russiske tropper forsøgte i begyndelsen af invasionen at omringe Kyiv for at indtage hovedstaden og afsætte præsident Volodymyr Zelenskyj. Russerne angreb blandt andet fra Belarus.

Men Rusland trak sig tilbage efter mødet med uventet hård ukrainsk modstand. Allerede 2. marts erobrede russerne dog havnebyen Kherson længere sydpå, men trak sig ud i november. 

USA er "dybt bekymrede" over et møde, som angiveligt har fundet sted mellem Virginia Gamba, der er særlig repræsentant for FN's generalsekretær for børn og væbnede konflikter og russiske Maria Lvova-Belova, der er anklaget af Den Internationale Krigsforbryderdomstol for at deportere hundredevis af ukrainske børn til Rusland.

Mødet skulle ifølge Maria Lvova-Belova have fundet sted i sidste uge.

- Vi er dybt bekymrede over at en højtstående FN-diplomat mødes med en flygtning, der er underlagt en ICC-arrestordre for at begå krigsforbrydelser mod børn, siger Matthew Miller, der er talsperson for det amerikanske udenrigsministerium, ifølge Reuters.

- En sådan adfærd underminerer vores fælles forpligtelse til at beskytte børn i konfliktzoner.

Se også

Putins frelsende 'moder' er blevet ansigtet på utallige krigsforbrydelser mod børn

Det russiske forsvarsministerium har på Telegram lagt en kort video op, der angiveligt viser en ubemandet ukrainsk speedbåd, der sprænges i luften af et russisk missil.

Ubåden skulle ifølge det russiske forsvarsministerium sammen med to andre ubåde tidligere i dag have angrebet det russiske krigsskib Ivan Khurs, der befinder sig nær Bosporusstrædet ved Tyrkiet.

TV 2 har ikke haft mulighed for at bekræfte videoens ægthed.

Se også

Video: Rusland melder om angreb på krigsskib i Sortehavet

Norge vil støtte oplæringen af ukrainske piloter i at flyve F-16-fly. Det oplyser den norske forsvarsminister, Bjørn Arild Gram, ifølge NRK.

Det samme tilkendegav Danmarks fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), allerede 19. maj.

Se også

Danmark gør klar til F-16-træning af ukrainske piloter

USA vil nu undersøge, om amerikanske militærkøretøjer blev brugt i det proukrainske angreb på Belgograd, som fandt sted mandag. Det oplyser talsperson for Det Hvide Hus, John Kirby, ifølge Reuters.

Han tilføjer, at det hele tiden har stået klart for Ukraine, at USA ikke støtter brugen af amerikansk militærudstyr i Rusland.

Ortodokse kristne ukrainere har hidtil fejret juleaften 7. januar.

Det ændrer sig nu, oplyser den ortodokse kirke i Ukraine i et Facebook-opslag. 

Kirken skifter til den julianske kalender og vil fremover fejre helligdagen 25. december. Skiftet skyldes et ønske om at distancere sig fra russerne, der fejrer jul 7. januar. Ændringen gælder fra 1. september i år.

Den katolske kirke i Ukraine traf samme beslutning i februar.

Tal fra 2020 viser, at 85,6 procent af ukrainerne identificerer sig som ortodokse kristne. Det er dog kun 21 procent af dem, der er tilknyttet et trossamfund.

Ifølge Kreml er det ”ikke nogen hemmelighed”, at de ukrainske styrker gør brug af en støt stigende mængde vestligt militærudstyr.

- Det er ikke nogen hemmelighed for os, at den direkte eller indirekte deltagelse i krigen fra de vestlige lande vokser dag for dag, siger Kreml-talsperson Dmitrij Peskov ifølge CNN.

Det siger han efter mandagens proukrainske angreb på den russiske grænseregion Belgorod. Efter angrebet har Rusland offentliggjort billeder af efterladte eller ødelagte vestlige militærkøretøjer, herunder Humvees produceret i USA.

USA har i den forbindelse udtalt, at de ikke har ”opfordret eller tilskyndet til angreb inden for Ruslands grænser”.

Se også

Det ved vi om angrebet i Belgorod, og det mangler vi svar på

Regeringen i Schweiz har indvilget i at tage 25 af landets Leopard 2-kampvogne ud af tjeneste. Hensigten er at sælge dem tilbage til Tyskland, hvor de er produceret. Det skriver Ritzau.

Det gør det muligt for den tyske regering at levere flere af de meget moderne kampvogne til Ukraine, men det skal endeligt godkendes af parlamentet i Schweiz.

Det russiske krigsskib Ivan Khurs er ifølge det russiske forsvarsministerium blevet angrebet af ubemandede ukrainske speedbåde nær Bosporusstrædet ved Tyrkiet.

Det oplyser det russiske forsvarsministerium på Telegram ifølge Reuters.

Krigsskibet var ifølge Rusland i området for at beskytte gasledningerne TurkStream og Blue Stream, der transporterer gas mellem Tyrkiet og Rusland.

- Alle fjendtlige både er destrueret, oplyser det russiske forsvarsministerium.

Fem udlændinge, der har kæmpet side om side med ukrainske soldater, vil blive ført i retten 31. maj. Det oplyser Rusland ifølge Ritzau.

De er tiltalt for terrorlignende forbrydelser og blandt andet anklaget for at have kæmpet sammen med ukrainske styrker, heriblandt Azov-regimentet.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Ria er de tiltalte en svensker, tre briter og en kroat, skriver AFP.

Vesten har sået frøene til vores egen undergang ved at vende ryggen til vores kerneværdier, siger chefen for Ruslands efterretningstjeneste, Sergej Narysjkin.

Desuden bør vi blande os udenom "globale anliggender", mener han.

- Angelsakserne bør rådes til at beskæftige sig med egne interne civile konflikter. Eller endnu bedre: at gå til bekendelse hos deres sammensvorne, djævlen, siger den russiske spionchef ifølge Reuters.

- Det er relevant at huske den bibelske sandhed: Deres (Vestens, red.) undergang vil ske i overensstemmelse med deres handlinger. Og det betyder, at deres undergang bliver en trist én.

Ukraine kommer ikke til at blive en del af NATO, så længe krigen er i gang. Det siger NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, ifølge Reuters.

- Jeg tror, at det er gået op for alle, at det at blive medlem midt i en krig ikke er på agendaen, siger han til et arrangement i Bruxelles og tilføjer:

- Spørgsmålet er, hvad der sker, når krigen er slut.

Alle 31 NATO-medlemslande er enige om et ukrainsk medlemskab, men blandt de officielle krav er blandt andet, at et ansøgerland ikke skal være i krig.

Skulle noget lignende ske igen, vil Rusland reagere "prompte og ekstremt hårdt", siger landets forsvarsminister, Sergej Sjojgu, ifølge det statskontrollerede nyhedsbureau Tass. 

Sjojgu henviser til det angreb, der mandag fandt sted på russisk jord i Belogorod-regionen. 

Ifølge guvernøren for regionen, Vjatjeslav Gladkov, angreb militante grupper natten til mandag landsbyen Graivoron fem kilometer fra den russisk-ukrainske grænse.

To russiske modstandsgrupper, Ruslands Frihedslegion (LSR) og Det Russiske Frivilligkorps (RDK), har siden taget ansvar for angrebet.

Den udlægning deles ikke af den politiske top i Rusland, som kalder de ansvarlige "ukrainske sabotører". 

- Vi vil fortsætte med at reagere hurtigt og ekstremt hårdt på sådanne handlinger fra ukrainske militante, siger forsvarsministeren ifølge Tass.

Lederen af Wagner-gruppen, Jevgenij Prigozjin, siger i et interview delt på Telegram, at Rusland kan stå på tærsklen til en revolution lig den, der fandt sted i 1917. Det skriver Reuters. 

Sådan kan udfaldet blive, siger Prigozjin, hvis ikke den russiske "elite" indser alvoren af krigen. 

Ruslands militære lederskab har gentagne gange "fucket op", siger han i interviewet, og målet om at demilitarisere Ukraine har slået fejl. 

- Vi står i en situation, hvor vi fandeme risikerer at tabe krigen. Det er det store problem. Vi er nødt til at indføre militær undtagelsestilstand, siger han ifølge Reuters. 

Dmitrij Peskov, der er talsmand for Kreml og præsident Vladimir Putin, siger til det statskontrollerede nyhedsbureau Tass, at der ikke bliver tale om en frossen krig mellem Ukraine og Rusland. Det skriver CNN.

Rusland er stålsat fokuseret på, at krigen – eller "den særlige militæroperation" som russerne kalder den – skal fortsætte, indtil at Rusland opnår sine mål. 

Dermed afviser Peskov, hvad flere danske eksperter har haft som bud på krigens forløb. Flere eksperter har til TV 2 nævnt som mulighed, at krigen udvikler sig til en frossen konflikt, der kan vare i årevis.

Forholdet mellem Rusland og Kina har aldrig været bedre. Det siger Ruslands premierminister, Mikhail Misjustin, under et besøg i Kina.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Som vores kinesiske venner siger, så gør sammenhold det muligt at flytte bjerge, siger Misjustin under et møde med Kinas premierminister, Li Qiang.

Misjustin er den mest magtfulde russiske politiker, der besøger Kina, siden at Rusland i februar sidste år invaderede Ukraine.

Et droneangreb i den sydvestlige region Belgorod i Rusland har såret ni personer, som nu er hospitalsindlagt. 

Det siger regionens guvernør, Vjatjeslav Gladkov, ifølge CNN. 

500 personer er nu midlertidigt genhuset, siger guvernøren, som oplyser, at Rusland har afværget "de fleste" af droneangrebene. 

Billeder og videoer viser en stor røgudvikling på Krim-broen.

Ifølge den russiskindsatte guvernør af Krim, Sergej Aksjonov, er der tale om en øvelse. Broen er lukket i flere timer, lyder det. 

Det britiske forsvarsministerium skriver i sin daglige efterretningsopdatering, at russiske soldater har flygtet fra krigen i stor stil. 

Ministeriet henviser til research fra uafhængige russiske journalister, der fortæller, at den russiske militærdomstol mellem januar og maj behandlede 1053 sager om afhoppede soldater.

Det er flere end i hele 2022.