Det ved vi om angrebet i Belgorod, og det mangler vi svar på
To militante grupper med russisk baggrund har taget ansvaret for et angreb i grænseregionen Belgorod. Få overblikket her.
Verden kunne mandag se chokeret til, da billederne af proukrainske russeres angreb i grænseregionen Belogorod begyndte at dukke op på sociale medier.
Her to dage efter er der stadig en masse ubesvarede spørgsmål omkring angrebet, som TV 2s korrespondent i Ukraine, Rasmus Tantholdt, kalder ”meget, meget bemærkelsesværdigt”.
Hvad skete der, hvem stod bag, hvad vil de opnå, og hvad betyder angrebet på russisk territorium for krigens udvikling?
Det er nogle af de spørgsmål, vi forsøger at besvare i artiklen her.
Hvad skete der?
Ifølge guvernøren for Ruslands Belgorod-region, Vjatjeslav Gladkov, angreb de militante grupper natten til mandag landsbyen Graivoron fem kilometer fra den russisk-ukrainske grænse.
Ifølge Gladkov blev huse og administrationsbygninger i byen angrebet af droner og ”ukrainske sabotører”. 1 person blev dræbt, og 12 blev såret under angrebet, siger han.
Mandag beordrede guvernøren ni landsbyer i regionen evakueret.
Ruslands regering oplyser, at hærens fly og artilleri har drevet de væbnede grupper ud af Belgorod.
Talsmanden for det russiske forsvarsministerium, Igor Konasjenkov, sagde tirsdag, at angrebet over grænsen var afsluttet med et knusende nederlag til angriberne:
- Flere end 70 ukrainske terrorister blev dræbt, mens 4 pansrede køretøjer og 5 lastbiler blev ødelagt. De resterende nationalister blev jaget tilbage til ukrainsk territorium, hvor de blev fuldstændigt udslettet af vores beskydning.
TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt kalder de russiske myndigheders udmelding ”usandsynlig”.
- Hvis russerne har dræbt 70, som de kalder terrorister, så er det underligt, at vi ikke har set nogen billeder på sociale medier. Der er ikke noget, der tyder på, at det er sket, siger Rasmus Tantholdt.
Også de russiske oprørsgrupper, der har taget ansvaret for angrebet, afviser, at de er blevet ”udslettet”, som russerne kalder det. Lederen af operationen siger i et inerview med Financial Times, at operationen stadig er i gang.
Hvem står bag?
De to russiske modstandsgrupper, Ruslands Frihedslegion (LSR) og Det Russiske Frivilligkorps (RDK), har taget ansvaret for angrebet over grænsen til Rusland.
Begge grupper er opstået i Ukraine og består af russiske statsborgere med sympati for Ukraine og et ønske om at vælte den russiske præsident, Vladimir Putin. I hvert fald RDK har nære forbindelser til højrenationalistiske kredse i Europa.
Ruslands Frihedslegion har eksisteret siden marts 2022 – umiddelbart efter, at Rusland indledte invasionen af Ukraine.
Mandag delte gruppen en video på Telegram, hvor det lød, at "det er er på tide at gøre en ende på Kremls diktatur".
Repræsentanter fra Ruslands Frihedslegion har i interviews forklaret, at gruppen består af afhoppere fra den russiske hær og frivillige russere, der enten er flygtet ind over grænsen til Ukraine eller allerede var bosat i nabolandet, samt belarusere.
Den anden gruppe, Det Russiske Frivilligkorps (RDK), blev oprettet i august 2022.
I en erklæring offentliggjort på Telegram beskriver gruppen sig som russiske frivillige, der bor i Ukraine.
Da gruppen i oktober fremlagde sit manifest, identificerede den sig som "en del af Ukraines væbnede styrker". Det har Ukraine gentagne gange afvist og understreget, at gruppen er uafhængig.
Den ukrainske regering har understreget, at man ikke har noget med de to gruppers angreb på Rusland at gøre:
- Der er tale om russiske patrioter, så vidt vi kan forstå. Folk, der rent faktisk gør oprør mod Putin-regimet, sagde den ukrainske viceforsvarsminister, Hanna Maliar, tirsdag.
Hvad vil angriberne opnå?
I deres manifest skriver Ruslands Frihedslegion, at gruppen kæmper for frihed, og at målet er at vælte Putins regime.
Et budskab, der gik igen fra gruppens talsmand i en video i forbindelse med mandagens angreb:
- Vi ønsker, at vores børn skal vokse op i fred og være frie. At de kan rejse, studere og bare være lykkelige i et frit land. Men det er umuligt i Putins Rusland. Pilråddent af korruption, løgne, censur, frihedsrestriktioner og undertrykkelse.
Det Russiske Frivilligkorps kæmper for et uafhængigt Ukraine og et frit Rusland.
- Putins regime af bødler og mordere har altid været en fjende af Rusland og russere, og de undertrykker brutalt enhver form for national identitet, sammenhold og kamp, skriver de.
Lederen af gruppen, Denis Nikitin, delte i april sidste år en video på sociale medier, hvor han opfordrede til at bekæmpe Putin, som han beskyldte for at have forvandlet Rusland til en politistat og have for travlt med sine imperialistiske planer.
Hvad betyder angrebet for krigens udvikling?
Angrebet mandag over grænsen til Rusland kan skabe usikkerhed i Rusland og potentielt få den russiske hær til at allokere styrker væk fra Donbas-området i det østlige Ukraine.
Det mener Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste.
- Det er absolut opsigtsvækkende. Fra ukrainsk side spiller man på det, fordi man ønsker at skabe usikkerhed for russerne og få dem til at allokere styrker til andre steder end fronten ved Donbas, hvor ukrainerne formentlig vil lave et modangreb inden længe, siger Jacob Kaarsbo til TV 2.
Samme analyse lyder fra TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt.
- Hvis ukrainerne pønser på en offensiv, er det ganske smart at have Rusland beskæftiget alle mulige steder. Og hvis der er noget, russerne ikke bryder sig om, men som de er nødt til at prioritere, så er det ukrainske sympatisører og partisaner, som indtager russisk territorium. Det er de nødt til at reagere på.
- Derfor er de nødt til at bruge ressourcer, og når de bruger ressourcer, skal de tages et andet sted fra, og så bliver det nemmere for ukrainerne at angribe et andet sted, lyder det fra Rasmus Tantholdt.