Stopper børn med automatvåben og sprængstoffer – nu vil Sverige sænke den kriminelle lavalder
Den kriminelle lavalder skal ned et sted "mellem 12 og 15 år", siger den svenske justitsminister, som nu vil begynde et udredningsarbejde.
Svensk politi møder flere yngre kriminelle, som begår stadig grovere kriminalitet.
Det er 13- og 14-årige med tilknytning til organiserede bander, der bliver stoppet med automatvåben eller sprængstoffer. Helt unge drenge, der begår grove voldshandlinger og ifølge politiet synes, at det er en god ide at forsøge sig med en kriminel karriere og begå drab.
En udvikling, der har ”rystet” den svenske justitsminister, som nu vil sætte et udredningsarbejde i gang for at sænke den kriminelle lavalder.
- Vi har en lovgivning, som er udformet til en helt anden virkelighed, siger justitsminister Gunnar Strömmer i et interview med avisen Dagens Nyheter.
- Unge personer, som begår rigtig grove forbrydelser, må blive mødt med en anden styrke end det, vi gør i dag, siger ministeren.
Hans udgangspunkt er, at den kriminelle lavalder skal lande et sted mellem 12 og 15 år.
- Det er et sted i det spænd, at vi bevæger os. Men præcis hvor det skal lande, må vi vente og se. Jeg vil ikke komme udredningsarbejdet i forkøbet, siger Gunnar Strömmer.
En kæmpe udfordring
Tendensen med stadig yngre og stadig mere hårdkogte kriminelle er ifølge svensk politi voksende.
- Det er en kæmpe udfordring. Det handler om helt unge personer, som igennem længere tid er blevet socialiseret ind i kriminelle netværk, sagde politiregionschefen i Stockholm, Mattias Andersson, på et pressemøde i januar måned.
- For mig er det her den største udfordring, vi som samfund har de næste 10 til 15 år. Det må stoppes. Politiet må lige nu arbejde med 14-årige, som begår mordforsøg med automatvåben, sagde politichefen.
I Danmark – ligesom i Sverige – er den kriminelle lavalder i dag på 15 år. Yngre børn, der begår kriminalitet, kan ikke retsforfølges, men bliver overdraget til de sociale myndigheder.
Men Danmark har – modsat Sverige – for nylig forsøgt sig med at sænke den kriminelle lavalder.
I 2010 vedtog et flertal i Folketinget at sænke den kriminelle lavalder til 14 år ud fra et ønske om at mindske ungdomskriminaliteten. Det medførte kritik fra blandt andet FN’s Komite om Barnets Rettigheder. To år senere – i 2012 – blev den kriminelle lavalder i Danmark hævet igen.
De danske erfaringer bliver fremhævet i den svenske debat af dem, som er skeptiske over for den svenske regerings forslag.
De peger blandt andet på en rapport fra 2017 fra Aarhus Universitet og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), der viste, at det stik imod politikernes intentioner ikke havde nogen generel afskrækkende effekt at sænke den kriminelle lavalder. Derimod steg tilbagefaldet til kriminalitet inden for 18 måneder med 10 procent blandt de straffelovsovertrædere, som fik deres sag behandlet i retssystemet allerede som 14-årig.
Del af forebyggende indsats
Hårdere tiltag mod den organiserede kriminalitet var en væsentlig årsag til, at den borgerlige fløj vandt valget i Sverige sidste år, og at Gunnar Strömmer fik posten som justitsminister.
Allerede i den såkaldte Tidö-aftale – som er et forståelsespapir mellem regeringspartierne og Sverigedemokraterne – indgår et punkt om at sænke den kriminelle lavalder fra de nuværende 15 år.
Nu vil justitsministeren sætte arbejdet i gang.
- Vi kommer til at se på muligheden for at anvende hårdere midler, selv mod børn under 15 år – for eksempel at kunne tømme en telefon for information. Vores retsvæsen må tilpasses den nye virkelighed, siger Gunnar Strömmer.
Justitsministeren siger, at han ser en lavere kriminel lavalder som en nødvendighed, men også som en vigtig del af det forebyggende arbejde. Han henviser også til, at Socialtjenesten skal få øgede beføjelser over for børn ned til 12 år, selv hvis det går imod forældrenes vilje.
- Det er utrolig vigtigt, at selv mindre kriminelle handlinger får en mærkbar konsekvens, ikke mindst for de unge mennesker. Når man først har begået sin første forbrydelse, er det langt nemmere at glide over i grovere kriminalitet. Så stramninger på det her område er helt centralt som præventivt middel i den langsigtede kamp mod den grove, organiserede kriminalitet, siger ministeren i interviewet med Dagens Nyheter.
Også forældre skal kunne straffes
Derudover vil den svenske regering kigge på at bygge flere ungdomsfængsler, se igennem muligheden for strafrabat for unge under 18 år og udvide forældrenes ansvar for deres børns kriminalitet. Det kan være økonomiske eller sociale konsekvenser rettet mod forældrene.
- Forældre, som gør sit allerbedste, har intet at frygte. Derimod findes der forældre, som ikke påtager sig sit ansvar. Der må signalet fra resten af samfundet være meget tydeligere end i dag – at det kan få konsekvenser, siger justitsminister Gunnar Strömmer.
Siden den nye regering trådte til i oktober, har Sverige fortsat været hårdt plaget af bandevold og -kriminalitet. Antallet af skuddræbte er svagt faldende, men tendensen er langt fra tydelig, og det sker fra et rekordhøjt niveau. Samtidig har især Stockholm været præget af en række eksplosioner, som også har ramt uskyldige ofre.
- Udgangspunktet er det mørkeste år nogensinde. Jeg synes, at man må tage tallene til sig. 62 dødsskyderier i Sverige sammenlignet med 4 i Norge, 4 i Danmark og 2 i Finland. Det er en exceptionel situation.