Krigen i Ukraine

Rusland har trykket på speederen, siger korrespondent – ukrainerne frygter ny strategi

Eksperter vurderer, at en øget beskydning skal ses i lyset af, at Rusland fornemmer en snarlig offensiv mod dem i den østlige del af Ukraine.

For anden nat i træk har sirenerne lydt i Ukraine, og denne gang skete det i hele landet.

Flere områder har også meldt om eksplosioner, herunder Kryvyj Rih i det centrale Ukraine og Rivne og Lutsk mod vest.

Lederen af militæradministrationen i Kyiv, Serhij Popko, siger, at russiske styrker har sendt gentagne bølger af droner mod hovedstaden.

Det er det tiende angreb på Kyiv i denne måned og det andet på mindre end 24 timer.

- Denne taktik fra Kreml er et forsøg på at overvælde vores antiluftskytssystemer og lægge et psykologisk pres på civile. Det kommer ikke til at ske!, skriver Serhij Popko på beskedtjenesten Telegram.

- Alle luftmål, der blev sendt mod Kyiv, er blevet ødelagt af vores antiluftskytssystemer.

Ikke de store skader

Ifølge TV 2's korrespondent Claus Borg Reinholdt, der i øjeblikket befinder sig i Kyiv, tyder meget på, at Rusland har trykket på speederen i forhold til at ramme – eller forsøge at ramme – Kyiv med missiler og droner.

- Men indtil videre har de vestligt producerede antiluftskytssystemer, som er blevet sendt til Ukraine, vist sig at være ret effektive, for der er ikke sket de helt store skader, siger Claus Borg Reinholdt.

Han fortæller, at situationen i den ukrainske hovedstad så helt anderledes ud for et par måneder siden, da Ukraine endnu ikke havde modtaget nogen luftforsvarssystemer fra Vesten.

Han husker blandt andet, at det lykkedes Rusland at ramme en legeplads i centrum af Kyiv, hvilket efterlod et kæmpekrater i den ukrainske hovedstad.

- Det er en helt anden situation nu, hvor stort set alle de indkomne missiler og selvmordsdroner bliver skudt ned. Det er takket være det vestlige bidrag, siger Claus Borg Reinholdt.

- Det gør hverdagen langt nemmere for den almindelige borger.

Ny russisk strategi

Claus Borg Reinholdt fortæller, at stort set hele Ukraine er under beskydning i disse dage.

- Men vi kan konstatere at russerne har øget deres angreb mod Kyiv, siger han.

Nogle eksperter vurderer, at den øgede beskydning skal ses i lyset af, at Rusland fornemmer en snarlig offensiv mod dem i den østlige del af Ukraine.

I den forbindelse har formålet med de russiske angreb ændret sig.

I starten af maj sagde major Karsten Marrup, der er chef for Forsvarsakademiets afdeling for Luft- og Rumoperationer, til TV 2, at de mange droneangreb på ukrainske byer kan have til formål at dræne luftforsvaret for ressourcer.

Det skal give det russiske flyvevåben lettere spil, når den ukrainske offensiv begynder.

- Russerne forsøger at få ukrainerne til at bruge deres luftforsvarsressourcer på at skyde missiler og droner ned, vurderede Karsten Marrup.

Strategi fylder hos civile

Claus Borg Reinholdt fortæller, at han den seneste tid har talt med en del civile ukrainere, som understreger, at de er glade for de vestlige bidrag.

Men de er samtidig bange for, at Vesten pludselig stopper med at levere den nødvendige støtte til Ukraine.

- Hvis det sker, er de prisgivet. Så kommer det til at se rigtig skidt ud for Ukraine, siger korrespondenten.

Den mulige russiske strategi om at tømme det ukrainske luftforsvars ammunitionslagre fylder også hos de civile ukrainere, som Claus Borg Reinholdt taler med.

- Derfor håber de også på, at Vesten vil skrue op for deres leverencer af ikke bare almindelig militært isenkram, men også missiler til de her Patriot-luftforsvarssystemer, som amerikanerne har leveret til Kyiv.

Løber Ukraine tør for disse missiler, vil situationen med de mange raketter, droner og missiler, som Rusland lige nu sender afsted mod Kyiv, være langt mere alvorlig, fortæller Claus Borg Reinholdt.

- Uden dem ville hverdagen være en helt anden for indbyggerne i hovedstaden og andre steder i Ukraine, siger han.