Rusland har bygget de mest omfattende forsvarsværker siden Første Verdenskrig
Russerne har bygget mange forsvarsværker i Zaporizjzja-regionen. Omfanget er ikke set lignende siden Første Verdenskrig, vurderer major.
Den varslede ukrainske forårsoffensiv nærmer sig, og med den har Rusland brug for et stærkt forsvar.
Men kan Rusland overhovedet forsvare den omkring 800 kilometer lange forsvarslinje, der løber fra Luhansk-regionen i øst til Kherson-regionen i sydvest – og hvor har russerne koncentreret sine stillinger?
Det sidste spørgsmål har Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, et klart svar på.
- Rusland har lokaliseret sine primære forsvarsværker ved byerne Melitopol, Tokmak og Kamianka, der ligger i Zaporizjzja-regionen, siger han til TV 2.
Placeringen af forsvarsstillingerne skyldes, at områderne er strategisk enormt vigtige for Rusland.
Der er nemlig konsensus blandt militæreksperter om, at det vil være mest nærliggende for Ukraine at sætte et angreb ind mod syd i Zaporizjzja-regionen.
- Det er oplagt, at Ukraine angriber den sydlige front mellem byerne Melitopol og Mariupol. De ønsker at komme ned til Sortehavet for at afskære de russiske forsyningslinjer til Krim, forklarer Kristian Søby Kristensen.
En russisk livsnerve
Det ukrainske medie The Kyiv Independent skriver på baggrund af satellitbilleder, at Rusland længe har været i gang med at opbygge forsvarslinjer af "massivt omfang" især i den sydvestlige del af Zaporizjzja-regionen.
Mediet mener, at de russiske styrker vil have meget svært ved at forsvare hele den omkring 800 kilometer lange frontlinje mod ukrainske angreb, og derfor har Rusland været nødsaget til at prioritere sit forsvarsværk.
Det er Kenneth Nymand Pedersen, der er major og leder for forskning og udvikling ved Center for Landmilitære Operationer, helt enig i.
Han forklarer, at de russiske stillinger primært er koncentreret i området syd for storbyen Zaporizjzja omkring Tokmak og Melitopol, der ligger cirka 80 kilometer syd for frontlinjen.
Russerne har lavet sindssyg mange forsvarsværker, som ikke er set i omfang siden Første Verdenskrig
Kenneth Nymand Pedersen, major ved Center for Landmilitære Operationer
Placeringen skyldes, at byerne er en livsnerve for den russiske hær, da de alle har en jernbane, som den russiske logistik til fronten er dybt afhængig af.
- Området syd for Zaporizjzja er logistisk set utroligt vigtigt for Rusland. Får Ukraine et gennembrud og når syd for Tokmak, kan de lukke ned for den eneste jernbane, der står for forsyninger mod vest og til Krim-halvøen, siger Kenneth Nymand Pedersen til TV 2.
Uhørt katastrofe
Rusland er ifølge majoren meget afhængig af den landbaserede transport, da logistikken ikke har fungeret hverken til søs via skibe, eller i luften ved hjælp af fly.
- Det vil være en uhørt katastrofe for Rusland, hvis det lykkes Ukraine at indtage de russiske knudepunkter og nå sydpå helt til Melitopol, forklarer Kenneth Nymand Pedersen.
Rusland er helt naturligt opmærksom på problematikken, og satellitbilleder fra fronten afslører da også, at Rusland har opbygget særdeles omfattende forsvarsstillinger i de annekterede regioner mod syd, som grænser op til Ukraine.
Ifølge seniorforsker Kristian Søby Kristensen indikerer det en form for forsigtighed fra russernes side.
For Kreml er nemlig dybt bekymret for, hvordan den ventede ukrainske offensiv vil udvikle sig, og at den kan give "alvorlige problemer" for Rusland, lyder det.
Ikke set siden Første Verdenskrig
Den britiske efterretningstjeneste har i løbet af dette forår indgående beskrevet, at Rusland har bygget de mest komplekse og de mest udbredte forsvarsstillinger "som verden har set i mange årtier".
En vurdering, som Kenneth Nymand Pedersen er enig i.
- Russerne har lavet sindssyg mange forsvarsværker. De har stor dybde i, og omfanget er ikke set siden Første Verdenskrig, siger majoren.
The Kyiv Independent skriver, at de russiske forsvarsstillinger kan være op til 20 kilometer lange og være inddelt i en række zoner.
Forsvarsværkerne er derfor meget omfattende, men de består ifølge Kenneth Nymand Pedersen grundlæggende af følgende elementer:
- Skyttegrave
- Dybe grøfter og huller, som kampvogne ikke kan passere
- Pigtrådshegn og dragetænder
- Omfattende minefelter
- Lette og tunge artillerienheder
Majoren tilføjer, at de russiske stillinger typisk vil være placeret tæt på naturlige forhindringer i terrænet som moser og søer, der giver et naturligt forsvar.
Sporene skræmmer fra 2022
Kristian Søby Kristensen mener, det giver god mening, at Rusland har opført store og dybe forsvarslinjer.
For hvis de ukrainske tropper lykkes med at gennembryde den forreste del af et forsvarsværk, skal der være tid til, at Rusland kan få flyttet sine soldater.
- Hastigheden er altafgørende. Fra russisk side handler det om, at et ukrainsk angreb både skal gøres så langsomt og omkostningstungt som muligt, forklarer seniorforskeren.
Lykkes det, vil russerne kunne købe sig tid til at tilføje nye styrker for dermed at stabilisere forsvaret eller gå til decideret modangreb.
- Skræmmeeksemplet for russerne var i fra efteråret 2022, hvor Rusland oplevede et decideret kollaps i Kharkiv-regionen. Det vil man for alt i verden undgå igen, siger Kristian Søby Kristensen.
Major Kenneth Nymand Pedersen forklarer, at de russiske forsvarsstillinger ikke bliver lette at gennembryde for de ukrainske tropper.
Hvis Ukraines hær skal få succes med sin ventede offensiv på landjorden, er der i høj grad behov for støtte i form af kampfly og droner med præcisionsvåben.
- Ukraine vil have behov for at kunne ramme russiske skyttegrave fra luften. Det kræver ressourcer, men det er langtfra en umulig opgave, mener Kenneth Nymand Pedersen.