Erdogans ofre og rivaler stemmer for et friere og tryggere Tyrkiet
40.000 politiske fanger håber, at magtskifte i Tyrkiet vil give dem deres frihed tilbage.
Hver fredag morgen kører Hande Yalnizoglu med sin treårige søn Ege til Tyrkiets mest sikrede fængsel for at se sin mand – og sønnens far. Han er idømt 18 års fængsel for forsøg på at omstyrte den tyrkiske regering, men hans påståede våben er blot et brev til EU-Kommissionen, han var med til at skrive i 2013.
- Ifølge anklageskriftet er det en forbrydelse at kende eller mødes med EU’s delegerede i Tyrkiet, siger Hande Yalnizoglu i sin bil på vej mod det ugentlige stævnemøde.
For hendes familie og for tusinder af andre i Tyrkiet handler søndagens præsidentvalg i Tyrkiet ikke kun om inflation og økonomi, men også om frihed for de politikere, lærere, journalister, akademikere og mange, der er blevet fængslet på ubegrundede terroranklager de senere år.
Vil fremme demokratiet
Omkring 40.000 mennesker vurderes at være i fængsel i Tyrkiet af politiske grunde.
Lykkes det oppositionskandidaten Kemal Kilicdaroglu at vælte præsident Recep Tayyip Erdogan af posten, har han signaleret, at de, der som Hakan Altinay har arbejdet for at fremme demokratiet i Tyrkiet, bør frigives. Og derfor håber Hande Yalnizoglu inderligt på et magtskifte.
- Hvis folk vil have Hakan genforenet med Ege, så skal de stemme på Kilicdaroglu, siger hun.
Samme håb om forandring og om at få Tyrkiet tilbage på et mere demokratisk spor går igen over hele landet efter en årrække, hvor landet er blevet stadigt mindre frit.
Ruiner fra jordskælv
I byen Adiyaman, der er en højborg for regeringspartiet AKP og tæt på epicentrene for de store jordskælv 6. februar, oplever oppositionsparlamentarikeren Abdurrahman Tutdere, at kampagnesporet er blevet meget mere oppositionsvenligt.
- Ved sidste valg kom der kun to og lyttede til os, fortæller hans presserådgiver, da TV 2 i denne uge var med til vælgermøde i landsbyen Uzunkuyu.
- Men denne gang er der mange – og de serverer kage, siger han som eksempel på, hvor god modtagelsen er.
Mange i jordskælvsområdet er vrede over, at redningsarbejdet var flere dage undervejs, og mange mener, at regeringens korruption og nepotisme forværrede tragedien.
- Jeg vil ikke lyve: Jeg stemte på dem. Men deres respons på jordskælvet var for langsom, så mange mennesker døde. Havde de været hurtigere, kunne det have reddet 30.000 eller 20.000, siger indbygger Abdulkadir Kutlu.
Hans hus i Adiyaman står sådan set endnu, men er så beskadiget på de bærende søjler, at tre generationer er flyttet ind i to nødhjælpstelte i haven. De går kun indendøre for at lave mad og gå i bad, inden de skynder sig ud.
- Når jeg tager et bad, er jeg så bange, at jeg ryster. Jeg er bange for, at der kommer et jordskælv mere, så jeg må flygte nøgen, siger han og fortæller, at hans kryds ved valget rykker væk fra den nuværende regering og over på oppositionen.
- Folk behøver noget nyt. Præsidenten har været præsident og ministerpræsident i 20-21 år. Folk kigger efter nyt blod, for vi vil det bedste for vores land.
Staten vil kriminalisere organisationer
På motorvejen ved Istanbul passerer Hande Yalnizoglu store valgplakater med Recep Tayyip Erdogan, hvis personlige vilje i voksende grad er blevet udmøntet i retssystemet til skade for retssikkerheden, for hans kritikere og for folk som Hakan Altinay, der gennem seminarer, bøger og artikler har arbejdet for demokratisk udvikling.
Ifølge hustruen handler sagen mod hendes mand og syv andre akademikere dybest set om, at staten vil kriminalisere de organisationer og tænketanke, der selvstændigt arbejder på at forandre og udvikle Tyrkiet.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har behandlet en sag, der ligner Hakan Altinays, og vurderet, at anklagerne er “grundløse” og kræver løsladelse med det samme.
Men det nægter Tyrkiet, der mener, at den afgørelse “sætter spørgsmålstegn troværdigheden i det europæiske menneskerettighedssystem”.
Derfor sidder Hakan Altinay fængslet sammen med nogle af Tyrkiets værste forbrydere inklusive medlemmer af terrororganisationen Islamisk Stat, og derfor må hun og Ege kun besøge ham én gang om ugen.
Får Tyrkiet en ny præsident, og det kan ifølge meningsmålingerne meget vel blive virkelighed, når stemmerne er optalt i dag, så får hun travlt.
- Det ville betyde, at vi vil se frem til en omgående løsladelse af Hakan. Det vil betyder, at vi vil begynde at gøre huset klar til, at han kommer tilbage, siger hun og tilføjer:
Men jeg tænker ikke på, at vi skal derhen og derhen og gøre dit og spise dat. Nej, jeg har bare savnet at være hjemme sammen som en familie og bare sidde på sofaen.