Finansminister: Hæv gældsloftet nu – vi har kun penge til en måned endnu
Amerikanske politikere fører traditionen tro nervekrig til det sidste om den amerikanske statsgæld. Dansk ekspert forventer aftale i 11. time.
Allerede 1. juni kan den amerikanske statskasse være så slunken, at USA ikke kan overholde sine gældsforpligtelser.
Det siger den amerikanske finansminister Janet Yellen.
Hun opfordrer derfor politikerne i Kongressen til hurtigst muligt at indgå en politisk aftale, der hæver det amerikanske gældsloft og gør det muligt for regeringen at låne flere penge.
- Gældsloftet må hæves eller suspenderes på en måde, der giver en langsigtet sikkerhed for, at regeringen fortsat kan betale sine regninger, skrev Janet Yellen mandag i et brev til formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Kevin McCarthy.
- Hvis ikke Kongressen hæver gældsloftet, vil det betyde alvorlige prøvelser for amerikanske familier, det vil skade vores globale lederskab og det vil rejse spørgsmålet om vores evne til at forsvare vores nationale sikkerhedsinteresser, hed det i hendes brev.
Billiongælden er vokset
Det amerikanske gældsloft ligger i dag på 31,4 billioner dollars, og det loft nåede den offentlige gæld allerede ved årsskiftet.
I amerikansk politik er der en lang tradition for, at når den offentlige gæld rammer gældsloftet – så bliver man enige om at hæve loftet. Sådan en aftale har de amerikanske politikere indgået hele 78 gange siden 1960, fortæller National Public Radio.
I den periode har den offentlige gæld været støt stigende.
For 50 år siden – i 1973 – lå den på omkring en billion dollars.
For 20 år siden – i 2003 – lå den lige under syv billioner dollars.
Men siden er det gået stærkt, og nu er gælden nået over 30 billioner dollars.
En aftale i 11. time
Beløbet er dog ikke så svimlende stort, som det umiddelbart virker.
Hvis statsgælden bliver sat i forhold til landets bruttonationalproduktet, skiller USA sig ikke afgørende ud fra andre store, vestlige industrinationer som Storbritannien, Frankrig, Canada og Italien.
USA har da heller aldrig misligholdt sin statsgæld.
Og det kommer heller ikke til at ske denne gang, lyder forudsigelsen fra chefstrateg Frederik Engholm fra Nykredit.
- Vi er tæt på grænsen, og det viser bare, hvor dysfunktionelt det amerikanske, politiske system er. Men forventningen er, at der bliver indgået en aftale i 11. time. For der er moderate kræfter både hos demokraterne og republikanerne, der er interesserede i en aftale udenom de skingre røster fra begge fløje, siger han til TV 2.
Besparelser før aftale
Foreløbigt står de to partier dog skarpt overfor hinanden.
Det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus fik i sidste uge vedtaget en lov, der accepterer at hæve gældsloftet. Men kun på betingelse af, at præsident Joe Biden går med til offentlige besparelser – besparelser, der kan ramme nogle af præsidentens prestigeprojekter.
Den sammenkædning har Joe Biden pure afvist.
Og forslaget spås ingen chance for at blive vedtaget i Kongressens andet kammer – Senatet – hvor demokraterne har flertal.
- Jeg betragter det som noget naivt, at Joe Biden kræver, at gældsloftet bliver hævet helt uden betingelser. Jeg tror, han bliver nødt til at give republikanerne en eller anden besparelse, de kan vise frem, siger Frederik Engholm.
Omvendt tror han heller ikke på, at republikanerne får held til at gennemtvinge besparelser på nogle af de projekter, der er allermest vigtige for Joe Biden – som for eksempel de vedtagne milliardinvesteringer i den grønne omstilling.
- Det er så meget et kerneområde for Joe Biden, at han ikke vil gå med til besparelser på det område. Og det ville undre mig meget, hvis ikke republikanerne kan se på forhånd, at de skal holde sig fra det, siger Frederik Engholm.
Forhandler om en lille del
Besparelserne kan i virkeligheden kun ramme en begrænset del af det amerikanske statsbudget.
Budgettet er nemlig skruet sammen på en måde, så 63 procent af udgifterne er udenfor diskussion. Det er eksempelvis udgifter til de store sociale programmer som Social Security og Medicare.
De budgetposter, der er til forhandling hvert år, er først og fremmest forsvarsudgifterne.
Troværdighed
Budgetforhandlingerne, der afgør hvad den amerikanske stat skal bruge penge på det kommende år, og forhandlingerne om låneloftet, der afgør hvordan pengene skal skaffes, har de seneste år udviklet sig til en stor, politisk kampplads.
Men det har ikke for alvor rokket ved omverdenens tiltro til de amerikanske statsobligationer, der løbende bliver udstedt for på den måde at låne penge til den amerikanske stat.
- Der skal meget til for at ændre den position, som amerikanske statsobligationer har som noget af det sikreste, man kan eje. Uroen omkring gældsloftet er ikke noget, der ændrer på det internationalt, heller ikke herhjemme, siger Frederik Engholm.
Vel at mærke, så længe de amerikanske politikerne hver gang ender med at indgå en aftale om gældsloftet.
Hvis USA engang skulle misligholde sin gæld, så er det en helt anden situation:
- Så ville det vende op og ned på alting. Hvis USA begynder at misligholde, vil det have stor effekt og skabe stor international bekymring, siger han.