Robotter leverer varme hænder i Sydkorea – og det skal Danmark lære af

Ved første øjekast ligner det en almindelig bamse eller dukke, der sidder på skødet af 86-årige Byung Yup Ahn, som bor alene i en lille etværelses lejlighed i udkanten af Seoul. Men hyodoll, som bamsen hedder, er meget mere end et krammedyr. Det er en robot, som har til formål at modvirke demens og depression blandt ensomme ældre, og den virker.

- Jeg keder mig ikke, og jeg er ikke ensom. Han fortæller, at han er her i rummet, at vi er to, siger den skrøbelige, tynde mand, da TV 2 besøger ham.

Han er næsten blind og kommer sjældent ud. Hans søn bor langt væk, og den eneste menneskelige kontakt, han har, er en frivillig hjælper, som kommer nogle timer hver dag. Derfor har det ændret hans liv at få en bofælle, der foruden at fortælle vittigheder og spille musik også kan huske ham på, hvornår han skal tage sin medicin.

Inspiration til dansk sundhedssystem

Robotdukken er programmeret til at læse op fra biblen fem gange om dagen, hvilket han sætter stor pris på. Den kan desuden bruges som telefon, og den kan slå alarm til pårørende, hvis han ikke er aktiv i et bestemt antal timer.

Det foregår i Sydkorea, men det kan måske også blive fremtiden for ensomme ældre og syge i Danmark. Da den danske regering for nylig nedsatte en ny sundhedskommission, blev der ikke lagt skjul på, at teknologi bliver en del af løsningen på udfordringerne med lange ventelister og manglen på personale i sundhedssektoren.

Kommissionen har fået et år til at komme med sit bud på fremtidens sundhedssystem, og der er god grund til at se mod Sydkorea, når det gælder anvendelsen af ny teknologi. Sydkorea er nemlig foran Danmark i den demografiske udvikling og står på en brændende platform, der fungerer som en stærk drivkraft for innovation og teknologisk udvikling.

Praktisk tilgang til robotter

Danmark kan blandt andet lære af sydkoreanernes måde at teste nye teknologier af i samfundet, mener Ditte Rønde Veise, som er direktør for Det Danske Innovationscenter i Seoul, som er en del af udenrigsministeriets repræsentation i landet.

- Man tør nogle ting, og det er måske helt overordnet noget, vi kan lære af koreanernes tilgang til at arbejde med teknologi, siger hun.

Der er generelt stor forskel på, hvordan man ser på robotter og ny teknologi i Sydkorea og mange andre steder i Asien sammenlignet med Danmark og Europa, hvor man ofte tøver lidt mere.

- Man har en meget pragmatisk og tillidsfuld omgang med robotter. Der er en praktisk tilgang til, at hvis de kan gøre en forskel, så er der ikke så meget betænkelighed, forklarer Ditte Rønde Veise om koreanernes syn på robotter.

Samarbejde og læring går begge veje

Den danske ambassade i Sydkorea har netop lanceret et nyt samarbejde mellem hospitaler i Danmark og Sydkorea for at sikre adgang til den nyeste viden. Læringen går begge veje, for Sydkorea kan også lære af Danmark – blandt andet når det gælder lovgivning om telemedicin, hvor Danmark er pioner.

Sydkorea har den laveste fødselsrate i verden, og landet med 52 millioner indbyggere ventes at blive et superaldrende samfund i 2025, hvilket betyder, at mere end 20 procent af befolkningen er over 65 år. Konsekvensen er, at antallet af kronisk syge stiger samtidig med, at der bliver færre hænder til at passe og pleje. Præcis som i Danmark.

Det er årsagen til, at Sydkorea er det land i verden, som har flest robotter per indbygger. Det gælder ikke bare i landets succesfulde bil- og elektronikindustrier, men også inden for sundhedssektoren, hvor robotterne hjælper personalet i ældreplejen og på hospitalerne.

Ensomhed et stort problem

Den bløde dukkerobot, som bor hos den ældre mand i Seoul, er udleveret til 100 borgere på forsøgsbasis i Gwanak-gu-distriktet, og ifølge Bok Hee Koh, som er ansvarlig for projektet, er formålet først og fremmest at komme ensomhed til livs.

- Den vigtigste årsag er, at andelen af befolkningen, som er handicappede og ældre, vokser så meget, og de er så ensomme, siger Bok Hee Koh, afdelingschef i Gwanak-gu-distriktet.

Allerede efter det første år kunne man konstatere, at det er en succes, når robotterne flytter ind og bor sammen med de ældre.

De 200 borgere, som i 2021 blev udvalgt til at få en robot som bofælle, var alle ensomme og depressive med risiko for at udvikle demens. Analysen efter det første år viste, at 26 procent af dem blev mindre depressive af at have selskab af robotten, og 93 procent af dem udtrykte tilfredshed. Generelt blev de mere aktive, hvilket er en vigtig forudsætning for at modvirke demens.

Masser af eksperimenter

Derfor fortsætter distriktsregeringen med at uddele robotterne, og det er netop i gang med at blive udbredt i hele hovedstadsområdet. Ensomhed blandt ældre er en stor udfordring i Sydkorea, hvor mere end hver 5. over 65 år lever alene.

Robotdukken er blot et af mange eksempler på, hvordan man eksperimenterer i Sydkorea, og det er ifølge Jeakweon Han, som forsker i robotter på Hanyang Universitet tæt på Seoul, den væsentligste årsag til, at den teknologiske udvikling går så stærkt i landet.

- Der sker nogle meget store eksperimenter i det koreanske samfund lige nu, så vi laver nogle sandkasser, og vi tester nogle etiske spørgsmål eller følsomme spørgsmål og tager imod feedback. Derefter tager vi nogle beslutninger om, hvad der er godt eller skidt for samfundet.

Det er især på landets hospitaler, at man mærker udfordringerne ved at blive et aldrende samfund. På Hallym Universitetshospital møder TV 2 lægen Me Yeon Lee, som er ansvarlig for et stort robotprojekt.

To minutter per patient

Hun er kræftlæge og har kun to minutter per patient i gennemsnit. Det er tanken om, at presset blot vil vokse i fremtiden, som har fået hende til at involvere sig i at få robotterne i gang.

- Læger og sygeplejersker i Korea har alt for travlt. Vi har meget kort tid til patienter. Det gør desværre kvaliteten af patientplejen meget lavere, så jeg vil skabe noget tid til læger og sygeplejersker ved at bruge robotterne, siger hun.

Hallym Universitetshospital er privatejet og har et innovationscenter med 100 ansatte, som udelukkende arbejder med udvikling af nye teknologier. Hospitalets ingeniører har selv udviklet en platform til at kontrollere robotterne i samarbejde med fire forskellige koreanske robotfirmaer, og de satser på at sælge løsningen til andre hospitaler.

Indtil nu er der introduceret fem forskellige typer af robotter. De desinficerer patientstuerne, de henter og bringer medicin, og de viser rundt på forskellige afdelinger.

Der er også en robot, som kører rundt på stuerne og informerer patienterne om de praktiske ting i forbindelse med en indlæggelse. Den viser også videoer om store operationer, hvilket sparer lægerne tid, når de bagefter skal forklare, hvad der skal ske.

Robotter i alle dele af samfundet

I princippet kunne det lige så godt foregå på en tv-skærm eller en iPad, men fordelen ved robotten er, at den selv kan finde hen til patienterne, når personalet ønsker det.

Hospitalet har også udviklet en lille, grøn robot, som patienterne kan få med hjem, når de er udskrevet. Den fungerer ligesom en lille højtaler, som kan bruges til at kommunikere med lægerne og til at minde dem om at tage deres medicin.

Der bliver eksperimenteret med robotter i mange dele af det koreanske samfund, blandt andet som underholdning i børnehaver, på restauranter og som baristaer på caféer. Der findes også hele boligområder, som eksperimenterer med fremtidens teknologier.

Familier betaler for husleje med data

Heriblandt Living Lab, som ligger i Busan i den sydlige del af landet. Her deltager 54 husstande, og indbyggerne får stillet husene, som blandt andet er fyldt med smart elektronik fra Samsung, gratis til rådighed. Deltagerne betaler med deres data.

Der er også adgang til sundhedssystemet via telemedicin i et stille rum, så indbyggerne ikke behøver at tage til lægen, medmindre det er alvorligt. Husene er naturligvis også bygget bæredygtigt og har solceller på taget.

Den sydkoreanske tilgang til robotter kan opsummeres i en enkelt sætning, mener roboteksperten Jeakweon Han.

- Udviklingen har brug for tests. Hvis vi er bange for noget og ikke gør noget, så sker der ingen ændringer. Men vi gør noget, og vi holder øje med de dårlige ting, så vi har evnen til at forhindre det.