Afhugget ulvehoved trækker overskrifter syd for grænsen

En organisation har udlovet en stor dusør for informationer, der kan føre til anholdelser i sagen.

Det var et voldsomt syn, der mødte et tysk par Langfredag, da de gik en tur i Leiferde nær Hannover.

Det skriver flere tyske medier, blandt andet Bild.

Uden for et center for natur- og dyrebeskyttelse lå et afhugget ulvehoved med tungen skåret ud. Til med var munden holdt åben af en pind.

I hele Europa er ulve beskyttede af habitatdirektivet fra 1992, og det er de således også i Tyskland.

Derfor blev politiet også tilkaldt, og de har nu startet en efterforskning. Finder de gerningspersonen eller personerne, venter der hårde straffe.

Et drab på en ulv kan give op til fem års fængsel eller en bøde på 50.000 euro – cirka 370.000 kroner. Samme bøde kan gives, hvis man ødelægger eller skader ulvens hvilested.

Dusør udlovet

En tysk organisation, der arbejder for at beskytte ulve, har udlovet en dusør på mere end 22.000 kroner for informationer, der kan føre til en anholdelse af den eller de ansvarlige personer.

- Hvor lidt empati har man, når man er i stand til at gøre sådan noget. Dette menneskelige monster ser ud til at nyde, det han har gjort, og denne opvisning virker næsten, som om gerningsmanden ville prale af det, lyder det blandt andet i en udtalelse fra organisationen Wolfsschutz Deutschland.

Men generelt er ulvedebatten mere nuanceret i Tyskland, end den er i Danmark og resten af Skandinavien. Det siger Thomas Thomsen fra den danske organisation Ulvens Venner.

- Den er noget mere afdæmpet, og der har ikke været de sammenstød, som der har været i Sverige og Norge. Der har dog været ulvedrab, som dem vi også har set i Danmark, siger Thomas Thomsen til TV 2.

Markant flere ulve end i Danmark

Når debatten har kørt i Tyskland, er det ofte på samme baggrund, som når den kører herhjemme – når ulvene har dræbt hus- eller landbrugsdyr. I både Danmark og Tyskland er der sket en stigning i antallet af angreb på personejede dyr, men stigningen har ikke været tilsvarende den stigning, der har været i antallet af ulve.

- Det skyldes, at der er blevet opsat flere ulvesikre hegn, og antallet af angreb vil kunne komme endnu længere ned, hvis flere landmænd får sat dem op, siger Thomas Thomsen.

Herhjemme har vi to zoner, der betegnes som ulvezoner, og her kan husdyrsholdere få tilskud til ulvesikre hegn. Hos Ulvens Venner ser man dog gerne, at hele Jylland gøres til ulvezone, så alle kan få tilskud.

- Det vil ikke blot beskytte husdyrene, det vil også være med til at beskytte ulvene i sidste ende, fordi de vil møde mindre modstand fra landmænd og den øvrige befolkning, siger Thomas Thomsen.

Der bor omkring 30 ulve i Danmark, et tal der ventes at stige, når de igen får unger. I Tyskland der omkring 1200. Alene i delstaten Brandenburg, som er på størrelse med Jylland, er der 300.

Siden 2017 har der været 168 ulveangreb på husdyr, mens ingen mennesker er blevet angrebet. Og det er også ganske sjældent, at det sker. Fra 2002 til 2020 blev der således kun registreret 14 angreb på mennesker i Nordamerika og Europa. To personer mistede livet.