Rusland har skudt sig selv i foden – men det øger spændingen i Norden, mener ekspert
Den militære spænding øges i Skandinavien med finsk og måske snarlig svensk optagelse i NATO, mener historiker.
Et meget alvorligt selvmål. Tåbeligt. Torskedumt og forbryderisk.
Sådan omtaler eksperter Ruslands invasion af Ukraine. Invasionen ligner en historisk brøler, for nu har den russiske præsident, Vladimir Putin, opnået lige præcist det, som han har kæmpet imod: At NATO udvides mod øst og rykker tættere på Rusland.
Det er ikke længere kun Norge, Polen, Estland, Letland og Litauen, der grænser op til Rusland som NATO-lande. Der føjes yderligere 1340 kilometer grænse til mellem Rusland og NATO med Finlands optagelse i forsvarsalliancen.
- Man må have nogle alvorlige tømmermænd i Moskva, siger historiker og Ruslandekspert Erik Kulavig, der er lektor emeritus ved Syddansk Universitet.
TV 2 har talt med tre eksperter, der alle er enige om, at Rusland har skudt sig selv i foden, nu hvor Finland optages i NATO.
Men eksperterne er til gengæld uenige om, hvorvidt NATO-udvidelsen øger eller svækker Danmarks sikkerhed.
En bedre beskyttelse af os alle
Finlands beslutning om at søge optagelse i NATO skyldes blandt andet, at Finland ligesom Ukraine har oplevet et overrumplende angreb fra sin store nabo mod øst.
Det er mange år siden, men i den finske hukommelse spiller Vinterkrigen i 1939 stadig en rolle, fortæller ekspert i Ruslands historie og europæisk sikkerhed Mette Skak, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Selvom finnerne var i klart undertal, så lykkedes det dengang ikke Sovjetunionen at løbe landet over ende.
- Men de lærte, at man skal passe på Rusland. En finsk parlamentariker blev for nogle år siden spurgt ind til de tre største trusler mod Finland. Han svarede: Rusland, Rusland, Rusland, fortæller Mette Skak.
Siden Anden Verdenskrig har Finland forholdt sig neutralt, og landet har været en slags bindeled mellem Rusland og Vesten under Den Kolde Krig.
Men da Rusland sidste år lancerede sit fuldtonede angreb på Ukraine, vendte både finnerne og svenskerne sig mod NATO for at få en sikkerhedsgaranti. Eksperter vurderer, at det er et spørgsmål om tid, før Sverige også bliver medlem af NATO.
Det er en god ting for alliancen og dermed for Danmark, vurderer Mette Skak. For Finland bidrager både med sin vigtige strategiske placering og med et veludrustet militær.
- Set fra NATO's side og dermed dansk så er det en virkelig god nyhed, at Finland nu er med i NATO. Det gør sikkerhedsgarantien i NATO meget mere realistisk i hele Østersøregionen. Det beskytter os alle sammen mod et russisk angreb, siger Mette Skak.
En meget farlig situation for Norden
Mens Mette Skak glæder sig over Finlands optagelse i NATO, så er to af hendes ældre historieuddannede kolleger mere afdæmpede i deres reaktion.
Poul Villaume er historiker og ekspert i NATO og Den Kolde Krig som professor emeritus ved Københavns Universitet. Han fremhæver, at Finland med sin hidtidige neutrale rolle har bidraget til en vis stabilitet i Norden.
Det billede ændrer sig nu markant.
For med de baltiske landes indlemmelse i NATO i 2004 og nu også Finlands og måske snart Sveriges, så er de fleste lande omkring Østersøen pludselig NATO-medlemmer.
- Norden var under Den Kolde Krig et relativt lavspændingsområde, siger han og tilføjer:
- Nu bliver hele Østersøen en NATO-indsø. Og det er ikke i Ruslands sikkerhedspolitiske interesse, for Rusland har sin østersøflåde i Sankt Petersborg og militære støttepunkter i Kaliningrad også.
Efter Ruslands "selvmål" i Ukraine og den nye udvidelse af NATO bliver det afgørende spørgsmål: Hvilken form for NATO-medlemskab får Finland og Sverige?, lyder det fra Poul Villaume.
- Det mest bekymrende scenarie, jeg ser for mig, er, at man opruster offensivt i Finland og Sverige med faste baser med amerikanske soldater, atomvåben og missiler. Det kan i en krisesituation føre til en meget farlig situation for Norden, siger han.
Et passivt NATO-medlemskab vil være mere spiseligt for Rusland.
Men uanset hvad er der ingen tvivl om, at de kommende år byder på en øget militær spænding i Norden, mener Poul Villaume.
Dybt ulykkeligt
For Erik Kulavig vidner Finlands optagelse i NATO om en fastlåst situation i Ukraine, hvor der udelukkende satses på væbnet kamp.
- Det, synes jeg, er dybt ulykkeligt, men sådan er det, siger han og tilføjer:
- Jeg har ikke fejret udvidelsen af NATO, for jeg ser det som en skærpelse af konflikten med Rusland. Jeg så hellere, at man bestræbte sig på at finde en forhandlingsløsning på krigen i Ukraine.
Poul Villaume konstaterer, at Ruslands sikkerhedspolitiske situation er blevet forværret som et resultat af Ruslands "tåbelige" angreb på Ukraine. Men han påpeger samtidig, at Ruslands angreb skal ses som en desperat reaktion på, at Rusland i knap 30 år har kritiseret NATOs udvidelser mod øst.
De to historikere mener ikke, at Rusland er den eneste aggressive part i den historie, der leder frem til den nuværende situation.
- Mange siger: Det er Rusland, der er aggressiv, som har invaderet Ukraine, og som har brudt spillereglerne. Det er jeg egentlig enig i. Man kan jo ikke diskutere, at det er Rusland, der er forbryderen her. Men man kan stadigvæk godt diskutere: Hvorfor kom det så vidt?, siger Erik Kulavig.
Historikerne peger tilbage på afslutningen af Den Kolde Krig, hvor NATO-alliancen bestod, mens den kommunistiske militæralliance Warszawapagten faldt fra hinanden. Det lykkedes aldrig at få indlemmet Rusland i en ny fælles europæisk sikkerhedsaftale. I stedet endte NATO med at udvide sin alliance mod øst.
- Der var en stemning af sejrsrus i Vesten efter Den Kolde Krig. Man havde vundet og mente at kunne gå på vandet, siger Poul Villaume.
Han fremhæver, at NATO også førte krig i flere lande såsom Kosovo, Irak og Libyen uden grønt lys fra FN, hvilket også har ført til stor frustration i Moskva.
Rusland er blevet isoleret, og det har været med til at fremkalde den situation, vi står i i dag, lyder det fra historikerne. Rusland har set NATO's udvidelser mod øst som Vestens – og måske nærmere USA's – forsøg på at udvide sin kontrol tæt på den russiske grænse.
Vi lever med en ny kold krig
Mette Skak fremhæver omvendt, at USA og de øvrige vestlige lande strakte sig "umådelig langt" efter afslutningen af Den Kolde Krig for at imødekomme Rusland.
- Det er Rusland, der har spillet sig selv de her dialogmuligheder af hænde, vurderer hun.
Rusland fik eksempelvis Sovjetunionens plads i FN's Sikkerhedsråd og dermed den eftertragtede vetoret i rådet. Rusland fik alle Sovjetunionens atomvåben. Og Rusland fik en plads i G7, hvor verdens syv førende industrialiserede lande holder topmøder.
- Folk skal besinde sig på, at vi lever i en farlig tid. Vi lever i en kold krigs tid i forhold til Rusland, og derfor er det vigtigt, at Vesten står sammen, fastslår hun.
Med Vladimir Putin ved roret i Rusland har landet udviklet sig til et diktatur med en militaristisk ensretning, mener Mette Skak. Derfor er tiden ikke inde til at søge forbrødring.
- Russerne bekæmper os på alle mulige måder. De er påpasselige med ikke at bekæmpe os med åben krig som i Ukraine, så det er via cyberangreb og spionage. Heldigvis er vi klædt bedre på til at føre kold krig med Finlands optagelse i NATO, siger hun.
Hvad angår krigen i Ukraine, så forudser Mette Skak, at det kan ende med en fastlåst konflikt uden en fredsslutning. Derfor er der behov for tålmodighed.
Erik Kulavig ser gerne, at verden undgår endnu en kold krig mellem øst og vest. Han efterlyser drøftelser af en ny sikkerhedsordning for Europa som alternativ til NATO.
- Men det kan godt være, at det er for sent at snakke om den slags, erkender han.