Russisk vinteroffensiv ser ud til at have slået fejl – ekspert forventer ukrainsk modsvar
Frem for at drømme om at indtage hele Donbas, bør russerne måske nærmere fokusere på at forsvare det, de har, mener dansk major.
Vi skruer lige tiden to måneder tilbage:
Kalenderen viser 1. februar. I Ukraine har frontlinjen dårligt rykket sig i flere måneder. Nu forventer de ukrainske generaler, at Rusland gør klar til en stor vinteroffensiv. Mange vestlige analytikere er enige.
Tilbage til i dag:
Vi skriver 1. april. Hvad blev der af den ventede offensiv?
Meget tyder på, at den er ved at løbe ud, og at den slog fejl.
Det konkluderer Alexander Tetzlaff, der er major i Forsvaret og analytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
- Hvis ikke Rusland har mere at skyde med, end de har vist frem til nu, så har der ikke været så meget offensiv over det, som de havde håbet på, siger han til TV 2.
80 dage med chefen ved kommandoen
I begyndelsen af året, nærmere bestemt 11. januar, skete der ellers noget nyt i toppen af det russiske militær.
Endnu engang skiftede Rusland ud i ledelsen af den invasion, der på det tidspunkt nærmerede sig et års varighed.
Nu tog chefen for den russiske generalstab, general Valerij Gerasimov, selv kommandoen over krigen i Ukraine – eller den ”særlige militæroperation”, som Ruslands regering i propagandaøjemed har døbt den.
Hans mission var at igangsætte en vinteroffensiv, og ambitionen var at tage kontrol med hele Donbas-regionen i det østlige Ukraine. Det skriver det britiske forsvarsministerium lørdag i en efterretningsbulletin.
- 80 dage senere bliver det stadig mere tydeligt, at dette projekt har slået fejl, konkluderer de britiske efterretninger.
Ifølge briterne har de russiske styrker adskillige steder langs frontlinjen i Donbas kun gjort marginale fremskridt. Og de beskedne fremskridt er sket på bekostning af titusindvis af døde og sårede soldater.
Et af de steder er omkring byen Bakhmut, som Rusland har ofret enorme ressourcer i forsøget på at erobre, og som Ukraine har sat store ressourcer ind på at forsvare. Selvom byen efter alt at dømme ikke har nogen strategisk betydning.
- Russernes taktik har været at tage terræn. Ukrainernes har været at give terræn, men til gengæld påføre russerne så store tab som overhovedet muligt, siger Alexander Tetzlaff.
Presset russisk hær
Når russernes taktik ”med at vælte frem” har slået fejl, skyldes det ifølge militæranalytikeren, at antallet af soldater ikke nødvendigvis er det vigtigste i moderne krigsførelse, hvor der er så mange drabelige våben på slagmarken.
Han peger på, at uddannelsesniveauet blandt de soldater, russerne har brugt i denne offensiv, nok har været for dårligt, og det samme kan siges om deres materiel. Der er eksempelvis rapporteringer om, at Rusland bringer næsten 80 år gamle kampvogne ind i kampen.
- Alt det tyder ret entydigt på, at det er en russisk hær, der er virkelig presset, siger Alexander Teztlaff.
Han tror ikke på, at de russiske styrker kan vende udviklingen ved fortsat at satse på ”halve løsninger”, som han mener, at hele krigen har båret præg af fra russisk side.
Om Rusland alligevel på et tidspunkt kan erobre hele Donbas, afhænger af, hvor stor vægt henholdsvis Rusland og Ukraine lægger på den del.
- Hvis ukrainerne ikke er interesseret i at forsvare det, så kræver det ikke så mange ressourcer at tage det, og så kan det godt lykkedes, siger han.
Men det afhænger igen af Ukraines langsigtede strategi. For der kan godt være ræson i at miste noget terræn for til gengæld at lave et modangreb og måske få sammenhængen i den russiske forsvarskamp til at bryde sammen.
Omvendt har ukrainerne ofte givet udtryk for, at de ikke vil opgive noget terræn til Rusland, men kæmpe for hver en kvadratmeter af deres land.
- Hvis man antager den taktik, så er der ikke noget, der peger på, at det lykkes for russerne overhovedet, siger Alexander Tetzlaff.
Ukrainsk offensiv?
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde torsdag, at Ukraine ikke vil ”lade et eneste spor af Rusland være tilbage i vores land”.
Mange analytikere forventer da også, at den næste udvikling i krigen bliver en større ukrainsk modoffensiv. Blandt dem er Alexander Tetzlaff.
Han ved dog ikke, hvornår den kommer. Hvor den kommer. Eller hvad målet for den bliver.
- Det bliver spændende at se. De sidste par gange, de har annonceret en offensiv, har det rent faktisk båret frugt. Så hvis jeg var russer, ville jeg - i stedet for at drømme om at indtage hele Donbas - nok tænke over, hvordan jeg kunne forsvare mig for ikke at miste resten af Donbas, siger han.
Som andre eksperter peger han på, at ukrainerne for eksempel kan lave et stort angreb mod sydøst i retning af Mariupol og Det Azovske Hav for at drive en kile ned imellem de russiske styrker i Ukraine og måske presse dem helt ned mod grænsen til Krim.
Det ville være nogle af de overvejelser, man som NATO-officer ville gøre sig på nuværende tidspunkt, fortæller den danske major. Han håber også, at ukrainerne kan lykkedes med at bryde de russiske styrker op, for så vil russerne for alvor være pressede.
Indtil videre har krigen vist, at ukrainerne slår igen, hver gang de har muligheden og ressourcerne til det, påpeger han. Samtidig vil ukrainerne gerne vise Vesten, at hjælpen virker. Og endelig vil de naturligvis gerne smide besættelsesmagten på porten.
Alt det peger ifølge Alexander Tetzlaff entydigt på, at Ukraine vil angribe, så snart der viser sig en åbning.