Befriet spækhuggers flok lever stadig – men vil de genkende den efter 50 år?
Spækhuggeren Lolita møder mange forhindringer på vej mod friheden, men al håb er ikke ude.
Efter 53 år i fangenskab kan spækhuggeren Lolita nu langt om længe øjne friheden. Men spørgsmålet er, om den vil gribe den.
Det er nemlig første gang nogensinde, at en spækhugger skal tilbage til havet efter så mange år væk fra naturen, og derfor er det svært at forudsige, hvad der vil ske.
Sådan lyder det fra biolog og forfatter Hanne Strager efter nyheden om, at et akvarium i Florida har valgt at sætte den 57-årige spækhugger fri.
Hanne Strager har i årevis forsket i spækhuggere og deres forhold til mennesker, og hun ser både fordele og ulemper ved nyheden.
- Det er svært at forestille sig et sted, der er værre, end hvor den er lige nu. Udgangspunktet kan kun blive bedre, men desværre tror jeg ikke, at den kommer til at svømme lykkeligt med sine gamle familiemedlemmer, siger hun til TV 2.
Vejen til en lykkelig slutning er nemlig lang og fyldt med forhindringer.
Vender hjem til, hvor hun blev fanget
Til at begynde med vil Lolita blive sat ud i et habitat i den nordvestlige del af Stillehavet inden for de kommende to år.
Det betyder, at der vil blive spændt et kæmpemæssigt net ud i havet et sted mellem USA og Canada, nærmere bestemt et område mellem Seattle og Vancouver Island, forklarer Hanne Strager.
Det er nemlig her, at Lolita blev indfanget i en alder af cirka fire år i 1970.
Herfra vil Lolita blive fodret, og forskere vil observere, hvordan hunhvalen klarer sig, blandt andet via blodprøver, som vil være lette at tage, fordi Lolita er trænet og tam.
- Hvis det ser fornuftigt ud, og den trives, vil man se, om den kan fange sin egen mad. Eksempelvis levende laks i indhegningen. Hvis den kan det, er næste skridt at slippe den løs og se, hvad der sker. Men jeg tror aldrig, at det kommer dertil, siger Hanne Strager.
Lolitas flok lever stadig
For selv hvis Lolita viser sig kvik til at fange sin egen føde, er der stadig et stort skridt fra at fange laks, der bliver sat ud til den, til at klare sig alene i det store, åbne hav. Risikoen for at sulte er stor, og det samme er muligheden for ensomhed.
For spækhuggere er sociale dyr, og det er ikke lige til at finde nye venner i verdenshavene.
- Det er dybt problematisk med et dyr, der er lige så socialt afhængige som os mennesker, siger Hanne Strager.
Ét lille håb er der dog. For medlemmer af Lolitas flok lever stadig, og de svømmer fortsat rundt i området, hvorfra hun forsvandt.
Det har forskere observeret, forklarer Hanne Strager. Og enhver spækhuggerflok har sit egen kald, de kan genkende hinanden på.
Spørgsmål er dog, om Lolita efter så mange år i fangenskab stadig kan huske kaldet – og om flokken vil godkende det og tage hende tilbage. Forskere er nemlig i tvivl om, hvor langt spækhuggeres hukommelse rækker tilbage.
- I den bedste verden vil man registrere, hvad der sker, hvis der kommer en spækhuggerflok forbi. Måske endda hendes egen. Sandsynligheden er meget lille. Men det er Lolitas bedste chance for at få venner, siger hun.
Berømt og bange spækhugger døde alene
Der er både gode og dårlige eksempler på, hvordan spækhuggere i fangenskab efterfølgende har klaret mødet med artsfæller.
Det mest kendte eksempel er hvalen Keiko, som blev verdenskendt i Hollywood-filmen 'Befri Willy' i 1993. Han blev i 1998 sluppet fri ud for Island, men døde alene ud for Norge i 2003 i en alder af 27 år.
Ifølge Hanne Strage var der islandske spækhuggere i nærheden, da Keiko blev sat fri, som man håbede, at han ville opsøge. Det turde han dog ikke, fordi han var bange for dem efter så mange år i fangenskab.
- Keiko blev ved med at være glad for mennesker, men han fik aldrig nogen venner blandt sine artsfæller igen. Meget af tiden var han skræmt, og vi kan ikke vide, om han også følte sig ensom og forladt, siger hun.
Genkendte kaldet
Et andet eksempel var spækhuggerungen Springer, som blev fundet forladt i havet ud for Seattle i en alder af to-tre år.
Der var ingen flok i nærheden, fortæller Hanne Strager, og i stedet blev ungen placeret i en havindhegning i en måned, hvor det blev observeret, at den kunne fange mad, samtidig med at den fik medicin, da den døjede med parasitter og andre bakterier.
Efterfølgende blev Springer sejlet op til Vancouver Island, hvor dens flok var fra. Man regnede med, at dens mor var død.
Her blev Springer placeret i endnu en havindhegning, og samme dag kom dens flok forbi. Man turde dog ikke sænke hegnet, men det skete dagen efter, da flokken kom forbi igen.
Her genkendte flokken Springers kald og bød hvalungen velkommen tilbage. I dag lever Springer i bedste velgående og har selv fået unger, fortæller Hanne Strager.
50 spækhuggere i fangeskab
Springer var dog kun blandt mennesker i en måneds tid. I modsætning til Lolita, der efterhånden er en midaldrende dame, som har levet hele sit liv i fangenskab.
Derfor tror Hanne Strager, at hun med al sandsynlighed vil få 10-20 år i sit havbur, inden hun bukker under for alderdom. Spækhuggere kan nemlig typisk blive op til 80 år gamle.
- Det liv vil også blive betegnet som en succes. Og det vil ikke være forgæves. For hvis det her går nogenlunde fornuftigt, tror jeg, at der kan komme flere sager i Vesten, hvor spækhuggere bliver sat fri, siger hun.
I øjeblikket er der ifølge Hanne Stragers vurdering omkring 50 spækhuggere i fangenskab rundt omkring i verden. Blandt andet på Tenerife og i Sydfrankrig, men også i USA, Canada og ikke mindst Asien, hvor Kina er det nye marked.
Der sker de mærkeligste ting
Lolitas frisættelse skyldes især den oprindelige befolkning i USA, som har lagt mange kræfter i sagen, og som har givet hende navnet Tokitae, fortæller Hanne Strager.
- Det er også et udtryk for respekt for dem, at denne sag nu er afgjort, siger hun.
På trods af de mange forhindringer, der venter Lolita på vejen til frihed, er alt håb dog ikke ude.
Eksempelvis hørte Hanne Strager for et år siden om en flok spækhuggere, der havde taget en grindehvalunge til sig.
- Der sker de mærkeligste ting i dyreverdenen. Der er eksempler på, at dyr har optaget nogen i flokken, som ikke er deres egne. Jeg kan ikke udelukke, at Lolita finder en flok at svømme rundt med, siger hun.