Sverige er ikke længere "fuldstændig overbevist" om NATO-medlemskab
Den svenske udenrigsminister var tidligere sikker på, at Sverige ville blive optaget i NATO inden topmøde i juli. Nu ændrer han sit ordvalg.
Det er nu kun et spørgsmål om tid, inden Finland indtræder som et fuldgyldigt medlem af NATO.
Ifølge generalsekretær Jens Stoltenberg ventes det at ske inden for få dage, efter at Tyrkiet torsdag som det sidste af forsvarsalliancens 30 medlemslande officielt godkendte den finske ansøgning.
Men Finlands optagelse i NATO efterlader naboerne fra Sverige alene udenfor.
De to lande indledte ellers deres ansøgning til NATO som et parløb, men undervejs har Sverige mødt større modstand end finnerne.
Senest er Ungarn, der sammen med Tyrkiet er det eneste land, der ikke har godkendt Sverige, kommet med yderligere kritik og har anført tre grunde til, at de tøver med at godkende den svenske ansøgning.
Udviklingen betyder, at den svenske udenrigsminister, Tobias Billström, ikke længere er "fuldstændig overbevist om", at Sverige bliver NATO-medlem inden et topmøde i juli, som han ellers udtalte for bare et par uger siden.
- Jeg har noteret mig, at de her ting, der er blevet præsenteret de seneste dage især fra Ungarns side, gør, at man altid har grund til at moderere sine ord, forklarer Tobias Billström til SVT.
- Jeg tror, at "håbefuld" i denne sammenhæng er bedre, mener han.
Ungarn oplister tre bekymringer
Tyrkernes modstand mod Sverige har været kendt længe.
De kritiserer blandt andet Sverige for at huse tilhængere af Kurdistans Arbejderparti, PKK, som er på EU's terrorliste, og den tyrkiske regering har tidligere krævet udlevering af personer, som den anser som "terrorister".
Statsminister Ulf Kristersson konstaterede tidligere i år i et interview med det svenske nyhedsbureau TT, at Tyrkiet stiller krav, som Sverige ikke kan gå med til, og at bolden nu ligger hos tyrkerne.
Hvad angår ungarerne, har årsagen til deres modstand mod svensk NATO-medlemskab været mindre klar.
Men onsdag i denne uge fremlagde den ungarske regerings talsmand, Zoltan Kovacs, tre konkrete bekymringer.
- "Konstant underminering af forholdet" – ungarerne mener, at svenske politikere har været ivrige efter at ramme Ungarn med diplomatiske midler og ved at bruge deres politiske indflydelse til at skade ungarske interesser.
- "Moralsk overlegenhed" – ungarerne mener, at Sveriges kritik af forholdene i Ungarn er et udtryk for moralsk overlegenhed, "der i bedste fald er til grin".
- "Mangel på omsorg og respekt" – ungarerne mener, at Sverige i årevis har fremsat "nedsættende bemærkninger" og "en åbenlyst fjendtlig holdning" til Ungarn og Tyrkiet.
Zoltan Kovac afsluttede sit indlæg med følgende konklusion:
- Tiden løber, og med usikkerhed om regionens sikkerhed ville det være i alles interesse, at svenskerne begynder at omfavne vores fælles mål. Men det ser ud til, at de endnu ikke vil give slip på dette nag.
Den svenske udenrigsminister giver dog ikke meget for Ungarns forklaring og henviser i interviewet med SVT til, at Finland også har kritiseret Ungarns demokratiske mangler, men at det ungarske parlament mandag alligevel godkendte den finske ansøgning.
- Vi ser ingen grund til, at vi ikke skal ratificeres. De grunde har intet med den svenske NATO-ansøgning at gøre, det er noget helt andet. Det handler om, hvilke holdninger EU havde til Ungarn, siger Billström.
Sverige fanget i limbo
Her ti måneder efter at Sverige og Finland officielt indgav deres fælles ansøgning til NATO, er situationen dog, at kun det ene af landene er blevet lukket ind.
Det er til trods for, at landene havde håbet og arbejdet på at kunne tage det historiske skridt sammen.
Finnerne har dog gjort meget ud af, at deres NATO-proces ikke er fuldendt, før svenskerne også kommer med. Håbet i Sverige er derfor, at Finlands optagelse kan være med til at give processen et skub i den rigtige retning, forklarer TV 2s korrespondent i Norden, Jesper Zølck.
- Den svenske proces ser lidt vanskeligere ud. Den er en smule mere usikker. Magten ligger hos Ungarn og Tyrkiet, og i begge parlamenter har der været udtrykt meget stor utilfredshed med Sverige, og der er ikke rigtig nogen indikationer på, at de er ved at nærme sig et ja, siger han.
Hvis den svenske ansøgningsproces trækker ud, kan det få betydning for det fælles forsvarsarbejde mellem Finland og Sverige – og de øvrige nordiske NATO-lande.
Derudover efterlader det Sverige i et limbo, hvor de ikke rigtig er inde men heller ikke længere kan gemme sig bag den neutrale status, som landet traditionelt har haft.
- Den alliancefrihed og uafhængighed, som man i Sverige har slået sig op på i årtier, har man forladt. Og når man først har taget skridtet, vil man gerne have den fulde beskyttelse, forklarer Jesper Zølck.
I forbindelse med Finlands optagelse udtaler NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, at der er enighed i alliancen om, at det er i alles interesse hurtigst muligt også at få godkendt den svenske ansøgning.
- Jeg ser frem til også at byde Sverige velkommen som fuldgyldigt medlem af NATO-familien så snart som muligt, siger han.