Slankelejr skal redde USA's militær – tykke rekrutter udgør en sikkerhedsrisiko
I USA skaber fedmeepidemien store rekrutteringsproblemer. Det har nu tvunget hæren til at ændre taktik i kampen om at bevare et stærkt forsvar.
Willy Wright kunne for tre uger siden ikke tage en eneste mavebøjning.
- Jeg havde nogle år, hvor jeg blev doven og bare lå på sofaen. Jeg elsker sofaen og søvn, fortæller han.
I forsøget på at ændre sin tilværelse forsøgte han at komme ind i hæren, men blev afvist, fordi han var for overvægtig, og langt fra kunne bestå de fysiske prøver.
Willy Wright blev dog straks tilbudt en plads på en military fat camp, en slankelejr på militærbasen Fort Jackson i delstaten South Carolina.
Her er han lige nu gået i benhård træning i kampen mod kiloene, får rådgivning om sund kost og håber på en dag at kunne opfylde kravene til at blive soldat.
Og han er langt fra den eneste.
Den amerikanske hær har nemlig fået et stort problem – millioner af potentielle rekrutter er så overvægtige, at de er uegnede til at tjene i militæret.
Ubrugelige rekrutter
Pentagon vurderer nu, at de unges dårlige form og enorme overvægt er gået hen og blevet en direkte trussel for nationens sikkerhed.
I 2022 blev der kun rekrutteret 75 procent af det antal soldater, som Pentagon havde sigtet efter.
Målet var 60.000 nye soldater, men de evnede kun at finde 45.000.
Og fremtidsudsigterne står til at blive værre, da kun 23 procent af de 17 til 24-årige vurderes egnet til at tjene, men ud af den pulje, er det en brøkdel, der melder sig.
De resterende 77 procent er decideret ukampdygtige.
Rekrutteringskrisen er nået et niveau, der er så kritisk, at slankelejre er blevet en nødvendighed på militærbaserne i USA.
Strikse krav til vægt og fysisk form
Slankelejeren på Fort Jackson i South Carolina er et forløb, der varer 84 dage.
Hver morgen starter med opvarmning og løbetræning. De, der endnu ikke kan løbe, skal i stedet gå op af stejle bakker for også at få pulsen op.
Efter frokost er der endnu en omgang træning, hvor deltagerne skal igennem styrkeøvelser såsom arm- og mavebøjninger.
Senere hen på eftermiddagen undervises de i ernæring og søvn.
Og hvis ikke rekrutterne har tabt sig nok, og når hærens strikse vægtkrav inden kurset er slut, bliver de ikke optaget i hæren.
Willy Wright er nu tre uger inde i slankeprogrammet og har tabt sig 9,5 kilo.
I dag kan han tage syv armbøjninger, før han langsomt begynder at kollapse og kroppen giver op.
- Jeg håber på at kunne komme op på 20 armbøjninger inden længe, fortæller han.
Lige nu vejer Willy Wright 133 kilo. Den vægt er livsfarlig at drage i krig med, da fedtprocenten i forhold til muskelmasse er for høj, og hans fysiske form er alt for ringe.
- Hærens mission er at vinde krige. Det kan du ikke, hvis du ikke er fit. En soldat, der er i en fantastisk fysisk form er sværere at slå ihjel end en, der vejer for meget og ikke kan løbe, fortæller oberstløjtnant Daniel Emerson, der står for den daglige træning af deltagerne på slankelejren.
For at blive optaget i den amerikanske hær er der helt specifikke vægtkrav.
En ung kvinde i starten af 20’erne med en højde på omkring 170 centimeter må for eksempel ikke veje mere end 73 kilo.
En mand i samme alder med en højde på 183 centimeter skal veje mellem 63 og 88 kilo.
Rød, gul og grøn buffet
Som en del af strategien for at få de unge til at tabe sig i slankelejeren på Fort Jackson, har de inddelt frokost buffeten i forskellige zoner alt afhængig af kalorierne i maden.
Den første zone er markeret med grønne skilte, hvor der står ”spis ofte”. Her er alle grøntsagerne placeret.
I den anden og gule zone finder man blandt andet hytteost, yoghurt, marmelade og smør, der er markeret med skilte ”spis af og til”.
I den sidste røde zone er pastaen, kødsovsen og burgerne placeret. Her står der ”spis sjældent”.
Instruktørerne blander sig ikke i, hvad de unge vælger til frokost, men noterer det og vender derefter deres valg med dem i undervisningen.
En undervisning, der er nødvendig.
- Før jeg kom her spiste jeg McDonald’s, Five Guy’s Burger eller Burger King hver dag, fortæller Diego Tovar i køen ved buffeten.
- Jeg drak cola og spiste på McDonald’s hver dag. Jeg tænkte ikke over, at det var usundt. Nu jeg har jeg lært at gå efter det grønne og spise mere balanceret, fortæller Samantha Pion fra samme kø.
Og selvom Willy Wright savner smagen af fastfood, så fortryder han ikke, at han nu har rejst sig fra sofaen for at jagte drømmen om en adgangsbillet til det amerikanske militær.
- Jeg er virkelig blevet oplyst om, hvad dårlig mad rent faktisk gør for ens krop og hvor vigtig motion er. Det havde jeg ikke rigtig nogen anelse om før. Jeg er et meget gladere menneske, og jeg bestå, så jeg kan blive soldat, fortæller han.