Sverige har gjort nok – sådan vil "den humanitære stormagt" mindske antallet af asylansøgere
Svenskerne har længe haft Europas mest åbne arme over for flygtninge. Nu skal ny informationskampagne få færre asylansøgere til at rejse mod Sverige.
Tænk jer om, før I søger mod Sverige. Vi er ikke længere det samme land.
De åbne armes politik hører fortiden til, mens fremtiden byder på stramninger.
Det er nogenlunde budskabet, som den svenske regering forsøger at få frem til potentielle flygtninge rundtom i verden.
- Vi taler om et paradigmeskifte, forklarer den svenske migrationsminister, Maria Malmer Stenergard, i et interview med TV 2 under et besøg i Danmark.
- Sverige har igennem rigtig lang tid haft meget generøse regler, når det gælder indvandring. Vi vil skifte fokus. Fokusere mere på indvandring af højt kvalificeret arbejdskraft og mindske den asylrelaterede indvandring, siger ministeren.
Det svenske Folkhemmet skal med andre ord ikke være hjem for helt så mange af verdens udsatte.
Sverige kunne og ville hjælpe
Det var Carl Bildt – den tidligere svenske statsminister og udenrigsminister – der brugte ordene "en humanitær stormagt" om Sverige.
Sverige var landet, som kunne og ville hjælpe verdens svageste.
Da flygtninge- og migrantstrømmen op igennem Europa var på sit højeste i 2015, havde en uforholdsmæssigt stor andel af de mange, som søgte mod en ny tilværelse, Sverige som deres førsteprioritet.
Rygtet på flygtningeruterne var, at Sverige var et velkommende land. Og på det tidspunkt talte rygtet sandt.
Det kunne ses i tallene.
Intet sammenligneligt, vestligt land har taget imod så mange flygtninge i forhold til befolkningens størrelse som Sverige. Over de seneste ti år ligger de højest i EU og er på linje med for eksempel et land som Sudan og et stykke over et land som Grækenland, der ellers befinder sig i første række, når flygtningeruterne rammer Europa.
Sammenligner man med Danmark bliver forskellen også tydelig.
Starter informationskampagne
Det er den trend, den nye borgerlige regering i Sverige vil ændre. Og det er ikke småting, som verden skal informeres om.
Budskabet skal udbredes igennem en målrettet informationskampagne til relevante medier i en række udvalgte lande samt udenlandske ambassader i Sverige.
Et initiativ, som migrationsministeren, Maria Malmer Stenergard, første gang præsenterede på et pressemøde i begyndelsen af året som et skridt på vejen i at modarbejde billedet af ”Sverige som et bidragsland".
- Mennesker er ofte velinformerede, og der er en grund til, at 163.000 personer i 2015 rejste igennem hele Europa for at komme til lille, kolde Sverige højt mod nord. Det var fordi, at man vidste, at der var mere generøse regler, sagde hun på pressemødet.
- Vi klarer ikke integrationen
Til TV 2 uddyber migrationsministeren den nye svenske tilgang.
- Vi har historisk taget imod rigtig mange, og vi har en meget høj indvandring af pårørende, siger ministeren og understreger, at Sverige fortsat skal være et land, der fokuserer på dem, som faktisk har et beskyttelsesbehov, men at tallene op til nu har været for voldsomme.
- Vi klarer ikke integrationen, og vi har ikke stillet tilstrækkeligt høje krav til, at man skal lære svensk, og at man skal være selvforsørgende. Der skal en forandring til på alle de her områder, siger ministeren og nævner problemer på skoler og med organiseret bandekriminalitet som eksempler på, at Sverige ikke har kunnet følge med på integrationen og derfor har brug for at skrue ned for antallet af nytilkomne.
- Jeg synes, at det er vigtigt, at folk får et korrekt billede af den svenske asylpolitik, og hvordan vi har tænkt os at ændre den. Jeg tror, det fører til, at færre søger mod Sverige, men også at vi kan tage ansvar for dem, som er kommet hertil, siger Maria Malmer Stenergard.
I 2021 var 20 procent af den svenske befolkning født uden for landets grænser. Det svarer til mere end to millioner personer og er en fordobling siden år 2000 ifølge det svenske statistikbureau.
Den borgerlige regering vandt regeringsmagten i Sverige i efteråret sidste år og består af Moderaterne, Kristendemokraterne og Liberalerne, mens det indvandrerkritiske højrefløjsparti, Sverigedemokraterne, er støtteparti.
Samme parti – helt ny politisk linje
Migrationsministeren Maria Malmer Stenergard er – ligesom statsminister Ulf Kristersson – fra Moderaterne. Et parti, som om nogen illustrerer den forandring til de åbne armes politik, som Sverige de seneste år er gået igennem.
I 2014 var Frederik Reinfeldt – også fra Moderaterne – statsminister i Sverige. I en tale op til det svenske rigsdagsvalg kom han ind på de mange, som allerede var kommet til Sverige som flygtninge.
- Jeg beder det svenske folk have tålmodighed og åbne sit hjerte for de udsatte, sagde Reinfeldt og var på linje med et stort flertal hen over midten af svensk politik.
På det tidspunkt var de indvandrerkritiske Sverigedemokraterne ude i kulden politisk.
Ingen ville snakke med dem. Ingen ville forhandle med dem. De var ikke i nærheden af at få indflydelse.
De blev ikke anset for at være ”stuerene".
Deres politik var for fremmedfjendsk for flertallet og deres metoder for populistiske.
For eksempel tog Sverigedemokraternes formand, Jimmie Åkesson, i begyndelsen af 2020 for anden gang til grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland for at dele flyveblade ud til flygtninge med budskabet: ”Sverige er fyldt", hvilket blev mødt med krads kritik og anset for at være uværdigt for Sverige.
Sverigedemokraterne har fået indflydelse
Men da Maria Malmer Stenergard tidligere i år – altså bare otte år efter sin egen partifælles ’åbne hjerter’-udtalelse – præsenterede den nye svenske regerings informationskampagne for at mindske antallet af potentielle asylansøgere, stod hun på scenen ved siden af Sverigedemokraternes næstformand, Henrik Vinge.
En naturlig forlængelse af den indflydelse, som Sverigedemokraterne – i dag Sveriges næststørste parti – var blevet givet i det forståelsespapir, som danner grundlaget for den nye regerings politik.
Et dokument på 63 sider, hvor en tredjedel er dedikeret til politiske stramninger inden for migration og immigration.
Sverige er forandret.
Sverige er ikke længere det Sverige, som mange forestiller sig, lyder analysen fra professor Debora Spar fra Harvard Business School, som intensivt har analyseret Sverige.
Hun henviser til en slags svensk identitetskrise, hvor selv det traditionelle magtparti i svensk politik, socialdemokraterne, har ændret kurs.
- De forsøgte at gøre det rigtige. Men der har bredt sig en stiltiende konsensus om, at de gik hurtigere og længere, end hvad landet kunne holde til, så de er begyndt at rulle tilbage.
Et ansvarsfuldt land
Så hvad skete der med "den humanitære stormagt"?
For den nye migrationsminister er det et nødvendigt farvel.
- Jeg synes, at den her "humanitære stormagt" tidligere har taget sig til udtryk i, at vi har åbnet vores grænser og sagt: ”Mange kan komme hertil”, men så har vi faktisk ikke gjort en indsats for at se, hvordan de så klarede sig, når de først var her.
Men hvis I tidligere var en "humanitær stormagt", hvad skal vi så kalde Sverige i dag?
- Et ansvarsfuldt land. Et land, der tager vores del af ansvaret for mennesker på flugt, men hvor vi også tager det fulde ansvar for de mennesker, som er kommet til Sverige, så de for alvor bliver en del af samfundet, siger Maria Malmer Stenergard.