Vesten raser over Putins atom-melding – men USA gør det samme, siger eksperter
Krigen i Ukraine har øget risikoen for atomkrig, fordi Rusland har vist, at landet er villig til at bruge ekstreme midler, siger militæranalytiker.
Mens Vesten både raser og udtrykker bekymring over Ruslands melding om, at landet vil placere atomvåben i Belarus, mener præsident Vladimir Putin, at den er helt inden for skiven.
Ifølge ham overskrider Rusland ingen internationale konventioner.
Og i øvrigt gør USA det samme, da landet har atomvåben placeret hos allierede i Europa.
Har han ret? Det korte svar er "Ja".
Sådan lyder det fra Alexander Høgsberg Tetzlaff, major og militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
- Principielt kan man godt sige, at det, Rusland gør nu, er det samme, som USA og NATO har gjort i mange år, siger han til TV 2.
Samme svar lyder fra Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet:
- Det kan man godt sige, han har ret i, fordi USA har atomvåben placeret i andre lande, siger han til TV 2.
Begge eksperter er desuden enig med Putin i, at Rusland ikke overskrider nogen internationale konventioner ved at placere atomvåben i Belarus.
Alligevel er Putins træk alvorligt og adskiller sig fra Vesten, mener de. Og det skyldes særligt én ting.
En direkte trussel
Kort fortalt handler det om placeringen.
Belarus er geografisk tæt på NATO-lande såsom Polen og grænser sig desuden op til Ukraine - landet Rusland er i krig med.
- Det er det, som gør situationen alvorlig, og det er derfor, at det kan opfattes som en direkte trussel mod Vesten, siger Anders Puck og tilføjer:
- Hvis NATO siger, "nu stiller vi atomvåben i Litauen", så ville det også være en eskalation, fordi det er tæt på Rusland.
USA har atomvåben placeret i lande, der ikke er nær deres mest oplagte fjender - Rusland og Kina.
Derudover er USA ikke i krig med nogen lande, og deres atomvåben er derfor ikke på samme måde en trussel, mener eksperterne.
- De aftaler om deling af atomvåben, som NATO har, er ren afskrækkelse, altså et signal til Putin om, at han ikke skal angribe vestlige lande, fordi der ligger atomvåben klar, siger Alexander Tetzlaff.
Noget "totalt vrøvl"
Putin selv forklarer, at valget er faldet på Belarus, fordi landets præsident, Aleksandr Lukasjenko, ønsker det.
- Lukasjenko har selv i lang tid talt om at placere taktiske atomvåben i Belarus. Han har ret. Han siger ”Vi er jeres tætteste allierede. Hvorfor placerer amerikanerne våben hos deres tætteste allierede, hvis I ikke gør”. Så vi aftale at gøre det, sagde Putin i et interview med det russiske statsmedie Tass lørdag.
Og forklaringen på, at det skal ske netop nu, er ifølge Putin, at Storbritannien har sendt ammunition til Ukraine, som indeholder forarmet uran, hvilket han opfatter som en form for atomvåben - og dermed en provokation.
Den køber Anders Puck ikke.
- Det er noget totalt vrøvl. Det har intet med atomvåben at gøre, og det er ikke radioaktivt, selvom det måske lyder sådan, når det er noget med uran, siger han.
Ren skræmmekampagne
Det er såkaldt taktiske atomvåben, som Putin vil opbevare i Belarus. Udtrykket bruges om atomvåben, der er beregnet til brug på slagmarken, og som er mindre kraftige end "klassiske atombomber".
Konkret vil Rusland udskifte hovederne på missiler, der allerede opbevares i Belarus, med atomare sprænghoveder.
Ifølge den russiske præsident skal de være klar 1. juli.
Alexander Tetzlaff og Anders Puck er ikke i tvivl om, at det kommer til at ske. De er dog ligeså overbeviste om, at våbnene aldrig vil blive taget i brug.
- Hvis Putin vælger at gøre det, vil det ændre krigen radikalt, og det er han ikke interesseret i. Putin er trods alt stadig rationel og vil det bedste for Rusland. Det er ikke at indlede en atomkrig med Vesten, siger Alexander Tetzlaff.
Fra Anders Puck lyder det:
- Det handler udelukkende om at skræmme Vesten. Og så håber Putin ultimativt, at det vil få Vesten til at trække støtten til Ukraine i frygt.
Ingen konkret effekt
Spørgsmålet er så, om det virker. Både og, mener eksperterne.
Ifølge dem er der ingen tvivl om, at det skaber utryghed i befolkningen, når den russiske præsident rasler med atomsablen.
Men om det påvirker regeringsledere er mere tvivlsomt.
- Jeg tvivler på, at det kommer til at have nogen konkret effekt. Vestens ledere ved godt, at Putin ikke kommer til at bruge atomvåben, siger Anders Puck.
USA har da også reageret roligt på Putins melding.
- Vi har ikke set nogen grund til at justere vores egen nukleare position eller nogen indikationer på, at Rusland forbereder sig på at bruge atomvåben, meddeler USA's udenrigsministerium i en pressemeddelelse søndag ifølge Reuters.
Heller ikke Ruslands tidligere atom-varsler har givet anledning til, at Vesten har droslet ned for støtten til Ukraine - tværtimod.
Voksende risiko for atomkrig
Alexander Tetzlaff er enig med Anders Puck i, at det formentlig ikke får nogle konkrete konsekvenser, at Rusland opstiller atomvåben i Belarus.
Alligevel skal man ikke negligere Putins trusler, mener han.
- Jeg synes, det er fint, at der er fokus på det i medierne, og at man bringer Putins melding. Man skal klart lytte opmærksomt, men man skal tolke alle hans udmeldinger i en strategisk kontekst. Og man skal ikke løbe Putins ærinde og blive skræmt fra vid og sans.
Helt grundlæggende vurderer militæreksperten, at krigen i Ukraine har øget risikoen for atomkrig, fordi Rusland har vist, at man er villig til at bruge ekstreme midler.
- Men risikoen er stadig meget lille.