Seneste nyt om krigen i Ukraine 26. marts

Litauen vil opfordre EU til at indføre nye sanktioner mod Rusland og Belarus som svar på præsident Putins plan om at stationere taktiske atomvåben i nabolandet.

Det oplyser Litauens udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Sammen med euro-atlantiske partnere vil Litauen beslutte, hvordan vi vil reagere på disse planer fra de russiske og belarussiske regimer, lyder det i en erklæring.

Flere medier, herunder Skynews, har delt en video, der angiveligt er optaget i den russiske by Kirejevsk efter en eksplosion søndag eftermiddag.

Videoen viser, hvordan eksplosionen har lavet et krater og beskadiget flere nærliggende bygninger.

Rusland hævder, at det var en ukrainsk drone, der udløste eksplosionen.

Ukraine har på "intet tidspunkt" i løbet af krigen taget ansvar for nogen af de angreb, der har været inde i Rusland. Og det kommer ukrainerne heller ikke til.

Det siger TV 2s korrespondent i Ukraine, Rasmus Tantholdt, søndag aften. Meldingen kommer, få timer efter at Ruslands meldinger om en eksplosion i den russisk by Kirejevsk udløst af en ukrainsk drone.

- Vi ved ikke, hvem der står bag (eksplosionen, red.). Men det er selvfølgelig nærliggende at tro, at det er ukrainerne, siger han.

Tantholdt siger videre, at det ikke nødvendigvis er Ukraines regering, der står bag, men at det også kan være ukrainske sabotører, der er bosiddende i Rusland.

- Vi kan bare konstatere, at vi flere gange har set, at der er blevet angrebet inde i Rusland, og det ville være usædvanligt, hvis det ikke er nogen, der på en eller anden måde har sympati for Ukraine, siger han.

De russiske meldinger om en eksplosion forårsaget af ukrainsk drone kommer på en i forvejen meget anspændt situation. Det siger international analytiker Kristian Mouritzen til TV 2.

Han siger, at i øjeblikket bliver enhver form for eskalering og forsøg på at ramme hinandens territorie fra begge sider brugt til modsvar.

- Hvis det viser sig, at det har været en ukrainsk drone, der var på vej til Moskva eller andet sted, som er eksploderet, så er det klart, at vi risikerer, at Putin kommer til at reagere på en eller anden måde på den her trussel, siger Kristian Mouritzen.

Ifølge ham består den meget anspændte situation i øjeblikket af, at præsident Vladimir Putin lørdag sagde, at Rusland vil placere taktiske atomvåben i nabolandet Belarus.

Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at Rusland har flyttet taktiske atomvåben til nabolandet Belarus. Det siger talsmand for USA's nationale sikkerhedsråd, John Kirby, søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er dog meldinger om, at ti russiske fly, der er i stand til at bære taktiske atomvåben, allerede er blevet flyttet til Belarus.

EU's udenrigschef, Josep Borell, opfordrer Belarus til ikke at lægge jord til russiske atomvåben. Han truer samtidig Belarus med yderligere sanktioner, hvis det russiske naboland alligevel gør det. 

- Hvis Belarus er vært for russiske atomvåben, vil det betyde en uansvarlig eskalering og en trussel mod europæisk sikkerhed. Belarus kan stadig nå at stoppe det. Det er deres valg. EU står klar til at reagere med yderligere sanktioner, siger Borrell i et tweet.

Meldingen kommer, dagen efter at præsident Putin har meddelt, at Rsland planlægge at stationere taktiske atomvåben i Belarus.

En eksplosion i den russiske by Kirejevsk i Tula-regionen har såret to mennesker og skabt et krater i centrum af byen.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass, der citerer lokalt politi.

Tre bygninger blev desuden beskadiget af eksplosionen i byen, der ligger 220 kilometer syd for Moskva. 

Ifølge Tass blev eksplosionen forårsaget af en ukrainsk drone fyldt med eksplosivt materiale.

Ukraine har ikke reageret på hændelsen, men har tidligere afvist russiske påstande, om at landets droner har fløjet på russisk territorie.

Rusland har skruet op for reklamekampagner, der har til formål at rekruttere mænd til hæren. Det skriver nyhedsbureauet AP.

I annoncer lover Rusland bonusser og gunstige fordele. Rekutteringskontorer foretager også kold kald til mænd, ligesom at kontorerne samarbejder med universiteter for at lokke studerende til militæret.

En ny kampagne er desuden på vej i dette forår, der skal søge rekrutter til at komplettere tropperne i Ukraine, skriver AP.

NATO kritiserer Rusland for landets "farlige og uansvarlige" retorik omkring atomvåben. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer, dagen efter at præsident Vladimir Putin har sagt, at Rusland vil placere taktiske atomvåben i Belarus.

NATO melder desuden, at forsvarsalliancen ikke har tænkt sig at ændre på dens nuværende placeringer af taktiske atomvåben på baggrund af Putins melding.

- NATO er på vagt, og vi følger situationen nøje. Vi har ikke set nogen ændringer i Ruslands nuklare placering, der gør, at vi vil justere vores egen, siger en talsmand fra NATO i en skriftlig kommentar ifølge Reuters. 

Ukraine har indkaldt til et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd på grund af Ruslands meddelelse om, at man nu vil placere taktiske atomvåben i Belarus.

Det ukrainske udenrigsministerium siger i en udtalelse:

- Ukraine forventer effektive handlinger for at modvirke Kremls atomafpresning fra Storbritannien, Kina, USA og Frankrig. Vi kræver, at der straks indkaldes til et ekstraordinært møde i FN's Sikkerhedsråd til dette formål.

Rusland har sendt mindst 71 iranske Shahed-missiler ind over Ukraine siden begyndelsen af marts.

Sådan lyder meldingen fra det britiske forsvarsministerium i sin seneste opdatering søndag.

Ifølge de britiske efterretningner er missilerne sandsynligvis blevet affyret fra regionen Krasnodar Krai i Rusland, der ligger øst for Krim-halvøen og fra en position nord for Ukraine.

Vladimir Putins begrundelse for at anbringe taktiske atomvåben i Belarus er, at Storbritannien med de britiske Challenger 2-kampvogne har sendt ammunition til Ukraine, som indeholder såkaldt forarmet uran.

Men det er "total vrøvl", siger militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet.

Hans forklaring kan du læse her – kort fortalt sammenligner Putin funktionsdygtige atomsprænghoveder med det restprodukt, man får, når man beriger uran. 

I dag for præcis 13 måneder siden rørte en indtrængende bøn om hjælp TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt dybt. Den kom fra ukrainske Nataliya og gik på, at Vesten lukkede det ukrainske luftrum for at beskytte indbyggerne mod russiske missiler.

13 måneder senere er luftrummet stadig ikke lukket. Men midlerne til, at Ukraine selv kan beskytte sit luftrum, er i disse dage så småt begyndt at ankomme i form af blandt andet jagerfly fra Slovenien.

Samtidig lød det tirsdag, at det avancerede, langtrækkende luftforsvarssystem Patriot vil ankomme hurtigere end først ventet.

På årsdagen for deres første møde har Rasmus Tantholdt mødt Nataliya igen og spurgt hende, om hjælpen kom for sent:

- Jeg er virkelig meget, meget taknemmelig for hjælpen, vi har nu. Men det var muligt at forhindre det (tusindvis af dræbte, red.).

Kom det for sent, spørger Rasmus Tantholdt:

- Det kom sent, men ikke for sent, lyder svaret. 

Den praktiske betydning af Ruslands aftale om taktiske atomvåben i Belarus er ikke specielt stor. Det siger Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker i Forsvarsakademiet, til TV 2. 

Han forklarer, at Rusland allerede har missiler i Belarus, og at de missiler kan have forskellige sprænghoveder. 

- Dét, de nu taler om, er så bare, at de vil have atomare sprænghoveder liggende på lagerfaciliteter i Belarus, så man hurtigere vil kunne skifte dem om, hvor de tidligere skulle køres fra Rusland, siger han. 

Han kalder det en retorisk udmelding uden praktisk betydning, men at udmeldingen kan virke skræmmende, fordi den russiske præsident igen taler om atomvåben. 

Ligesom Danmark skal Ukraines fodboldlandshold i dag spille kvalifikationskamp til EM næste år. 

Landsholdet skal møde England på Wembley Stadium, og i den forbindelse har britiske ministre tilbudt 1000 gratis billetter til ukrainere for at kunne se kampen på det britiske nationalstadion.

Det skriver The Guardian. 

En af dem, der har takket ja til billetterne, er den 18-årige Denys Dreyzer. Han flygtede fra Kherson i maj 2022 sammen med sin mor og søster, mens faren stadig opholder sig i Kyiv.  

- Vi håber, at vores drenge i denne kamp vil vise, hvad vi kan. Og det er også en god gave til vores militær, for de kæmper hver dag for vores frihed. Jeg håber, at de vil se kampen, og at kampen vil gøre dem glade, siger han ifølge avisen. 

Siden starten af marts 2023 har Rusland formentlig sendt 71 iranskdesignede droner mod mål i Ukraine.

Det sker, efter at der i slutningen af februar var en to ugers pause i angreb med de iranske droner, skriver det britiske forsvarsministerium i sin daglige opdatering af situationen i Ukraine. 

Med aftalen om taktiske våben i Belarus har Kreml taget Belarus som gidsel, siger Oleksij Danilov, der er Ukraines sikkerhedschef og en af Volodymyr Zelenskyjs toprådgivere, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han siger samtidig, at placeringen af taktiske våben fra Rusland i Belarus vil destabilisere området.

Ukraine vil ikke igen gøre brug af en "farlig" pengepolitik for at kunne finansiere krigen mod Rusland. 

Det oplyser den ukrainske centralbankdirektør, Andrij Pyshnyi, til mediet Financial Times i et interview, der er offentliggjort i dag.

Nationalbankdirektøren indrømmer at have skabt enorme risici, da banken sidste år udskrev milliarder af ukrainske hryvnia for at dække et budgetunderskud. Beslutningen var upopulær i den ukrainske regering, men den konflikt er nu løst, oplyser Andrij Pyshnyi. 

 - Det var et hurtigt middel, men meget farligt, siger han.

NATO's såkaldte styrkemål – konkrete krav til det danske forsvar – har indtil nu været skjult for offentligheden. 

Nu kan TV 2 løfte sløret for, hvad forsvarsalliancen kræver af Danmark, og hvordan det går med at efterleve kravene. Og det går ikke så godt, for Forsvaret leverer kun fuldt ud på 3 ud af 17 krav fra NATO.

Den historie kan du læse her.