Hvad sker der? Den ukrainske hær melder, at det er lykkedes at stabilisere situationen i Bakhmut. De intense kampe pågår dog stadig.
Denne liveblog opdateres ikke længere.
USA's forsvarsministerium har set præsident Vladimir Putins melding om at placere atomvåben i Belarus og vil "fortsætte med at overvåge situationen", lyder det i en erkæring ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Vi har ikke set nogen grund til at justere vores egen strategiske atomvåbens placering eller nogen indikationer på, at Rusland forbereder sig på at bruge atomvåben, meddeler forsvarsministeriet.
Den internationale kampagne for afskaffelse af atomvåben (ICAN) fordømmer præsident Vladimir Putins melding om at placere taktiske atomvåben i Belarus. Det skriver The Guardian.
- Så længe præsident Putin har atomvåben, kan Europa ikke være sikkert. Han retfærdiggør denne farlige eskalering ved at citere atom-traktat, siger ICANs midlertidige administrerende direktør Daniel Hoegsta i en erklæring.
Det er "nonsens", når præsident Putin bruger Storbritanniens leverancer af granater med forarmet uran til Ukraine som årsag til, at han vil placere taktiske atomvåben i Belarus.
Det siger Jacob Kaarsbo, der er senioranalytiker i Tænketanken Europa og tidligere chefanalytiker i FE. Rusland har betegnet det britiske skridt som en "nuklear kollision". Men sådan hænger det i virkeligheden ikke sammen.
- De her granater har intet med atomvåben at gøre. Det er nonsens forklaring, siger Jacob Kaarsbo til TV 2.
Forarmet uran anvendes i ammunition til kampvogne, fordi disse granater kan gennemtrænge panser relativt let på grund af dets densitet.
Præsident Vladimir Putin forsøger at skræmme de vestlige lande ved at placere taktiske atomvåben i Belarus. Det siger TV 2s korrespondent i Ukraine, Rasmus Tantholdt.
- Det er en form for spil med musklerne for at vise den vestlige verden, at nu skal I stoppe med at sende våben til Ukraine, siger han.
Ifølge Tantholdt kommer meldingen som svar på, at England vil sende ammunition med forarmet uran til Ukraine, og det er noget, som russerne fortolker som en slags atomvåben. Men det er fuldstændig forkert, påpeger Tantholdt.
Samtidig siger korrespondenten, at omplaceringen af nogle af Ruslands taktiske atomvåben næppe kommer til at betyde noget for krigen.
- Om de står i Belarus eller i Rusland eller på Krim-halvøen, er ikke så afgørende, siger Tantholdt.
Han understreger desuden, at det er taktiske atomvåben, hvilket vil sige, at de er mindre end atomvåben, og de kan ikke udrydde en hel by.
Tantholdt siger til sidst, at skridtet måske viser, at Putin er "voldsomt, voldsomt presset" i krigen.
Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, kalder præsident Putins annoncering om at placere taktiske atomvåben i Belarus for ”en tydelig markering”.
Samtidig har han svært ved at se, hvad Putin forventer at få ud af det, fordi Rusland hele tiden har haft mulighed for at flytte rundt på atomvåben.
- I den nuværende situation giver det ikke megen mening, men hvis nu Krim var ved at falde, eller den russiske front på anden vis var ved at kollapse, så var det en anden situation, siger Peter Viggo Jakobsen til TV 2.
Rusland har indgået en aftale med nabolandet Belarus om at stationere taktiske atomvåben i landet.
Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, ifølge det russiske nyhedsbureau Tass lørdag.
Putin siger, at handlingen ikke vil krænke internationale aftaler om ikke at sprede atomvåben, da USA har stationeret atomvåben i Europa.
Rusland har gennem længere tid spillet op til, at Belarus kan få en mere aktiv rolle i den krig, som Rusland har påført Ukraine.
- Vi er blevet enige med Lukasjenko om, at vi vil placere taktiske atomvåben i Belarus uden at krænke ikke-spredningsregimet, citerer Tass Putin for at sige.
Chefen for FN's atomenergiagentur (IAEA) besøger atomkraftværket Zaporizjzja i det østlige Ukraine i næste uge for at vurdere sikkerhedssituationen der. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
FN-chefen Rafael Grossi siger i en erklæring, at farerne ved det russisk-kontrolleret anlæg er "alt for indlysende".
Det bliver Grossis andet besøg på atomkraftværket siden krigens begyndelse.
Ved Ukraines 1000 kilometer lange frontlinje lider mange civile, fordi de ikke kan få den lægehjælp og medicin, som de har brug for, fordi ødelæggelserne af hospitaler og andre sundhedsfaciliteter er så omfattende.
Det melder Læger uden Grænser, der har undersøgt de medicinske og humanitære behov i 161 byer og landsbyer i regionerne Donetsk og Kherson.
- Nogle af byerne og landsbyerne, hvor vi arbejder, er fuldstændigt ødelagte. Langs frontlinjen i Ukraine er der områder, som simpelthen er blevet slettet fra landkortet, siger Christopher Stokes, der er programansvarlig for Læger uden Grænser i Ukraine, i en pressemeddelelse.
I ti forskellige områder i Kherson og Donetsk, hvor stort set ingen bygninger står tilbage, har Læger uden Grænser opstillet containere, som bruges som midlertidige sundhedsklinikker, så lokale igen kan få lægehjælp.
Russiske styrker har beskudt et leveringssted for humanitær hjælp i den ukrainske by Kherson. Mindst to er blevet såret i angrebet. Det siger den regionale guvernør ifølge The Kyiv Independent.
Ifølge guvernøren er en 41-årig kvinde og en 25-årig mand blevet indlagt med skader fra minesprængning og granater.
I Wagner-gruppen kæmper flere tidligere russiske fanger. De er blevet rekrutteret direkte fra fængsler med lovning om, at de vil blive benådet, når de har udtjent deres værnepligti i hæren.
Ifølge lederen af Wagner-gruppen, Jevgenij Prigozjin, er det tilfældet for mere end 5000.
- På nuværende tidspunkt har mere end 5000 personer gennemført deres kontrakt med Wagner-gruppen og er blevet benådet, siger han ifølge CNN.
Det er ikke længere tilladt for den private gruppe af lejesoldater at rekruttere fra fængsler. I stedet har man åbnet 42 rekrutteringscentre.
Den tyrkiske præsident, Tayyip Erdogan, har talt i telefon med Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Her har Erdogan takket Putin for hans positive attitude, ligesom de to har talt om at tage skridt for at forbedre forholdet mellem Rusland og Tyrkiet.
Det skriver Reuters.
I forhold til krigen i Ukraine skulle Erdogan have sagt, at det er vigtigt, at der påbegyndes fredsforhandlinger, og at krigen ender snart.
16 civile er dræbt, og 49 er såret i den seneste bølge af russiske angreb. Det oplyser det ukrainske forsvarsministerium, skriver CNN.
Den russiske offensiv i Bakhmut er mere eller mindre gået i stå. Det vurderer det britiske forsvarsministerium i sin daglige rapport.
- Ruslands angreb på Bakhmut i Donbas-regionen er stort set gået i stå. Det skyldes formentlig ekstrem nedslidning af de russiske tropper, står der blandt andet.
Forsvarsministeriet vurderer desuden, at Ruslands situation er forværret af de spændinger, der er opstået mellem den russiske regering og Wagner-gruppen.
Rusland vil forbyde al aktivitet fra Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Rusland.
Det siger Ruslands parlamentsformand og Putins allierede, Vyacheslav Volodin, ifølge Reuters.
Ud over at forbyde aktivitererne siger Vyacheslav Volodin, at "alle, der støtter ICC, skal straffes".
Forbuddet kommer oven på ICC's beslutning om at udstede en arrestordre på præsident Vladimir Putin.
Arrestordren betyder, at Putin vil blive arresteret, hvis han sætter sin fod i et af de 123 lande, hvor arrestordren gælder, eksempelvis Danmark, Tyskland og Brasilien.
Ukraine har udført 17 angreb mod de russiske tropper de seneste 24 timer. Det oplyser Ukraines militær ifølge Kyiv Independent.
Der er blandt andet blevet nedskudt seks russiske droner og en Mi-24-helikopter.
Den russiske regering har fredag oplyst, at Rusland skipper den såkaldte Earth Hour. Det skriver nyhedsbureauet AFP ifølge Ritzau.
Verdensnaturfonden (WWF) står bag Earth Hour, hvor hele verdens befolkning 25. marts opfordres til at slukke for lyset i 60 minutter for at skabe opmærksomhed omkring klima- og miljøpolitik.
Men ifølge regeringen i Moskva er organisationen en "fremmed agent".
- Dette år har vi taget en beslutning om at holde os ude af begivenheden, lyder det fra Dmitrij Peskov, der er talsmand for det russiske præsidentkontor.
Rusland har ellers deltaget i markeringen de seneste 14 år.
Der pågår fortsat intense kampe i Bakhmut i det østlige Ukraine, men det er lykkedes den ukrainske hær at "stabilisere" situationen.
Sådan lyder det fra den øverstbefalende for Ukraines hær, Valerij Zaluzhnij.
- På grund af forsvarets enorme indsats har vi fået stabiliseret situationen, skriver han i en opdatering på Facebook fredag aften
For få uger siden så det ud til, at Rusland ville vinde i Bakhmut, men billedet har forandret sig løbende.
Så sent som torsdag varslede ukrainerne selv, at landets væbnede styrker har en modoffensiv på vej i Bakhmut.
