Amerikansk stat forbyder unge at være på sociale medier om natten
Amerikansk delstat indfører lov, der sætter stramme grænser for unges brug af sociale medier – og giver forældrene fri mulighed for at kigge med.
Den amerikanske delstat Utah indfører nu en omfattende lovgivning, der skal regulere børn og unges adgang til sociale medier.
Lovgivningen, der er den hidtil skrappeste i USA, betyder blandt andet, at unge under 18 år automatisk nægtes adgang til sociale medier mellem klokken 22.30 og klokken 6.30, fortæller tv-stationen NBC.
Loven betyder også, at forældre skal have ubegrænset adgang til deres barns opslag, beskeder og svar på sociale medier som Facebook, Instagram og Tiktok.
Og så pålægger loven udbyderne af sociale medier, at de skal kontrollere alderen på alle, der vil oprette en konto.
Unge under 18 år kan kun få lov til at oprette en konto, hvis deres forældre har givet deres samtykke til techselskabet.
Loven blev torsdag underskrevet af Utahs republikanske guvernør, Spencer J. Cox.
Mental sundhedskrise
En af forslagsstillerne, statssenator Michael K. McKell, siger, at loven er et redskab mod ”den mentale sundhedskrise” blandt amerikanske unge, som efter hans mening aldrig har været mere alvorlig end i dag.
- Vi mener, at sociale medier er en medvirkende årsag. Det ønsker vi at gøre noget ved, siger han til The New York Times.
Den nye lov betyder også en række indskrænkninger for udbyderne af sociale medier, når det gælder unge under 18 år.
De må ikke målrette annoncer til de unge, de må ikke indsamle data om de unge, og de må ikke gøre det muligt for fremmede at kontakte de unge.
Og så indføres et krav om, at de sociale medier ikke må indeholde noget, der skaber ”afhængighed” af netop den platform.
- Som ledere – og som forældre – har vi et ansvar for at beskytte vores unge, siger guvernør Spencer J. Cox om den nye lov.
Kritik af loven
Loven er dog også blevet mødt med protester. Både græsrodsorganisationer, der kæmper for ytringsfrihed, og store techselskaber som Google og Tiktok har forsøgt at påvirke lovteksten.
- Som man kan forestille sig, så har selskaberne bag de sociale medier stort set hyret hver eneste lobbyist i hele Utah for at påvirke loven, siger en anden af forslagsstillerne, Jordan Teuscher, til NBC.
- Men de har ikke haft held til at afspore os fra det, som vi gerne vil opnå, tilføjer han.
Farvel til anonymitet
Kritikken handler blandt andet om, at den nye lovgivning fjerner muligheden for at være anonym på sociale medier:
- Når alle skal have deres alder kontrolleret, så betyder det, at man ikke længere vil have mulighed for at være anonym på sociale medier. Tænk på, hvordan sociale medier bliver brugt i dag til at kritisere magthavere, folkevalgte, tyranniske regeringer – hvad som helst – uden frygt for hævn, siger for eksempel Ari Cohn fra tænketanken TechFreedom, der er ekspert i spørgsmål om ytringsfrihed.
Han siger samtidig, at det vil være umuligt for techselskaberne at skelne mellem, hvem der er fastboende i Utah, og hvem der ikke er.
Derfor kan resultatet blive, at de må kontrollere alderen for alle nye brugere.
Aktivister og forskere, der arbejder med børns rettigheder, har samtidig advaret mod forældres mulighed for at totalovervåge deres børns brug af sociale medier.
- Vi ved at marginaliserede unge, som for eksempel LGBTQ-unge, bruger sociale medier som meget vigtige redskaber til at finde fællesskaber og støtte, især hvis de ikke har familiens støtte, siger eksempelvis Sarah Coyne, der er professor på Brigham Young-universitet i Utah, til New York Times.
Forskellige love i staterne
Den nye lovgivning i Utah er den hidtil skrappeste, men flere andre delstater har lignende lovgivning på vej.
De præcise paragraffer varierer fra stat til stat. I nogle stater skal begrænsningerne gælde for unge under 16 år i stedet for 18 år.
Og nogle stater overvejer endnu strammere regler. Et lovforslag i Texas lægger for eksempel op til, at sociale medier helt skal forbydes for mindreårige.
Ifølge statssenator Michael K. McKell er det i virkeligheden fint, hvis de forskellige delstater ender med at vedtage et virvar af forskellige regler. For det vil betyde, at lovgiverne i Washington D.C. bliver nødt til at vedtage ensartede regler for hele USA:
- Det vil tvinge den amerikanske Kongres til forhandlingsbordet, siger han til NBC News.