Kina fik alt, hvad de kunne drømme om i møde med Rusland, siger korrespondent
Ifølge Asienkorrespondent Christina Boutrup kan mødet med Rusland koste Kina dyrt på imagekontoen.
Det var to tilfredse statsledere, der tirsdag kunne fortælle, at de havde underskrevet en aftale om "strategisk samarbejde" mellem Rusland og Kina.
Ifølge TV 2s Asienkorrespondent, Christina Boutrup, har især Kinas præsident, Xi Jinping, grund til at være tilfreds efter mødet med hans russiske modstykke, Vladimir Putin.
- Det ser ud til, at Xi Jinping har fået alt det, han kunne drømme om. Ud over at få sikret en masse billig olie og gas har han også fået nogle meget strategisk vigtige ting igennem hos Putin, siger hun.
Landene er blevet enige om at øge deres gashandel, og frem mod 2030 vil Kina importere 98 milliarder kubikmeter gas fra russerne. Det er den samme mængde, som EU importerede i 2021.
Sejlruter og afregning i kinesisk valuta
Hun peger også på Putins tilsagn om, at han vil hjælpe Kina med at udvikle nye sejlruter i takt med, at isen nordpå smelter.
Kina, som er verdens største producent og eksportør af varer, er meget strategisk i forhold til havne og infrastruktur rundt omkring i verden og har uden held forsøgt at købe jord i Grønland og Svalbard.
- Nu er der så noget, der tyder på, at Kina får en form for brohoved i Sibirien. Og det er ekstremt vigtigt for Kina, siger Christina Boutrup.
Derudover har Putin udtalt, at handel mellem Rusland og Afrika, Latinamerika og Asien fremover skal afregnes i den kinesiske valuta, yuan.
Og det er meget vigtigt for Kina, som i årevis har forsøgt at gøre sin valuta mere international, siger Christina Boutrup:
- I dag er det jo dollaren, der dominerer, når det gælder handel med råstoffer, og det, mener kineserne, er upassende, i og med at Kina er verdens største importør og forbruger af langt de fleste råstoffer og i øvrigt er verdens næststørste økonomi.
Dermed styrker Kina sig også mod frygten for at ende samme sted som Rusland, der er hårdt ramt af økonomiske sanktioner og er udelukket fra det internationale banksystem SWIFT.
- Der begynder at tegne sig konturerne af en ny verdensorden, hvor det ikke er USA og dollaren, der dominerer. Jeg tror, at mange råstofeksperter og økonomer i den vestlige verden har svært ved at forestille sig det her. Men noget tyder på, at det her kommer til at ske, siger Christina Boutrup.
Kæmpe gevinst for Putin
Men hvad har Kina så givet Rusland til gengæld?
- Ikke meget. Ud over at være der, lyder det fra Christina Boutrup.
Hun understreger dog, at det er stort i sig selv fra kinesernes side, da det kan koste dyrt på imagekontoen over for resten af verden.
- Det er klart, at Xi Jingping og Kinas image får flere ridser i lakken. At han står side om side med Putin og skåler til en fin middag, holder et flere timer langt møde og i øvrigt styrker partnerskabet og taler om fælles militærøvelser, det koster på imagekontoen for Kina, siger hun.
Og selvom Vladimir Putin og Rusland har givet Kina alle de goder, er det alligevel en tilfreds Putin, der kommer ud af mødet med Kina, vurderer Christina Boutrup.
- Det er en kæmpe gevinst for Putin, at han står der med lederen af verdens næststørste økonomi.
Betyder ikke, at Kina har valgt side, siger ekspert
På trods af at det lyder som et hjerteligt forhold mellem landene, så betyder det ikke nødvendigvis, at Kina har valgt side i krigen. Det mener lektor ved Forsvarsakademiet Camilla Nørup Sørensen.
- Den kinesiske tilgang er, at de snakker og handler med dem, der vil snakke med dem, siger hun.
Camilla Nørup Sørensen ser dog langt fra aftalerne som nogen overraskelse. Hun peger på, at det er i Kinas interesse, at Rusland varetager Kinas interesse, og at de langt hen ad vejen har fælles økonomiske interesser.
- Begge er områder, hvor Kina har interesser i at udbygge forholdet med Rusland. Kina har brug for at importere en masse energi, olie og gas, og Rusland kan levere det billigt, siger hun.
Gasaftalen kan udfylde det "tomrum", som er opstået, fordi Vesten har trukket sig fra at importere gas fra Rusland, vurderer eksperten.