Ekspert: Klimaflygtninge står til at blive langt større problem end hidtil antaget
En ny rapport spår svære levevilkår for en stor del af verdens befolkning på grund af klimaforandringer.
En ny klimarapport fra FN tegner et glohedt billede af fremtidsudsigterne for store dele af verden, for forskerne bag skruer op for varmen.
Hurtigere end hidtil antaget vil klimaet blive uudholdeligt for befolkningen i de hårdest ramte områder. Det kan ske i en grad, så de vil flygte til andre steder og blive såkaldte klimaflygtninge.
- Der er virkelig områder, som man ikke vil synes er fede at opholde sig i. Indonesien er et af de områder, der er rigtig hårdt ramt, siger John Nordbo.
Ækvator i risikozonen
John Nordbo er seniorklimarådgiver i klimaorganisationen Care og har været observatør ved fremlæggelsen af klimapanelets rapport, som han beskriver som "meget velunderbygget".
Rapporten giver ikke specifikke forudsigelser for antallet af klimaflygtninge og internt fordrevne, men John Nordbo fortæller, at den effekt vil være svær at komme udenom.
Fra 2008 til 2015 har antallet af klimaflygtninge ifølge Care ligget nogenlunde stabilt på 21,5 millioner om året. Men i 2019 steg antallet til 24 millioner og senere til 30 millioner i 2020.
FN's Klimapanel har opjusteret dets forudsigelser for temperaturstigningerne. Tidligere forventede klimapanelet en stigning på 1,5 grad inden 2040, men nu forudser rapporten, at det vil ske inden 2030.
Særligt landene i og omkring ækvator er i risikozonen. Det gælder for store dele af Afrika, det nordlige Sydamerika og i særdeleshed Sydøstasien.
Foruden risikoen for, at arter vil uddø, vil stigende luftfugtighed udgøre en risiko for befolkningernes liv og helbred.
- Forskerne kan se, at konsekvenserne er værre, end de havde forestillet sig. Selvom vi troede, at det så slemt ud, er det faktisk værre. Jeg synes, at rapporten giver et ekstra skub i retning af, at mennesker vil blive fordrevne, siger John Nordbo.
Samoa frygter "tilintetgørelse"
Klimarapporten bliver omtalt som en "sidste advarsel", og inden dens udgivelse gik premierministeren i østaten Samoa søndag ud med en bøn.
Verden bliver nødt til komme Samoa til undsætning, sagde Fiame Naomi Mata'afa forud for rapporten, da befolkningen i stillehavsregionen står over for "tilintetgørelse".
- Der er allerede eksempler i Stillehavet på samfund – hele samfund – der er flygtet til forskellige lande, sagde hun søndag.
Ngo'en IDMC, der overvåger verdens internt fordrevne, skrev i en rapport fra 2015, at antallet af klimaflygtninge vil vokse, selv hvis temperaturerne holder sig under 1,5 grad. I det tilfælde vil de fleste imidlertid være internt fordrevne.
Overstiger den globale gennemsnitstemperatur 1,5 grad, stiger risikoen for grænseoverskridende migration og fordrivelse, særligt fra Afrika og Asien, men også fra Mellemøsten og Latinamerika.
"Det ser mere grelt ud"
Men det var i 2015. Siden er der kommet flere rapporter og flere forudsigelser.
- Mit indtryk er, at det ser mere grelt ud, end det gjorde dengang. Den risiko, som IDMC pegede på dengang, kan man allerede se i dag, siger John Nordbo.
Rapport på rapport har gennem kun godt syv år opjusteret prognoserne for klimaflygtninge, som verden kan vente at se dette århundrede.
Verdensbanken udgav i 2021 en rapport, der anslår, at alene stigende havniveau, dårligere betingelser for afgrøder samt mangel på ferskvand risikerer at fordrive op mod 216 millioner mennesker inden 2050.
Ifølge John Nordbo er det en af de mest pålidelige prognoser for klimaflygtninge, men man skal også lægge mærke til, siger han, at det kun vedrører havniveau og mangel på ferskvand. Tørke og ekstremt vejr er ikke taget med i prognosen.