Putin besøger Mariupol
Mange tusinde ukrainere har mistet livet under russernes massive bombardementer af Mariupol.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, har besøgt den besatte ukrainske by Mariupol.
Det oplyser Kreml ifølge nyhedsbureauet Tass.
Putin ankom ifølge Kreml med helikopter fra Krimhalvø, hvor han lørdag deltog i fejringen af niårsdagens for den ulovlig annektering.
Under besøget i Mariupol kørte han rundt i byen, hvor han havde forskellige stop undervejs.
Det var blandt andet et besøg hos en familie, der ifølge Tass selv inviterede præsident Putin indenfor. Derudover blev der også tid til en tur langs vandet, ved teateret og ved forskellige mindesmærker.
- Der blev særligt diskuteret opbygning af mindre beboelsesområder, sociale- og uddannelsesfaciliteter, offentlig infrastruktur og medicinske institutioner, oplyser Kreml i pressemeddelelsen ifølge de russiske nyhedsbureauer Ria Novosti og Tass.
Der er endnu ikke offentliggjort nogle billeder af Vladimir Putins besøg i Mariupol.
Tusindvis af døde i byen
I maj faldt Mariupol til russerne, efter byen var blevet udsat for omfattende bombardementer.
De mange kampe, ikke mindst omkring stålværket Azovstal, kostede tusindvis af civile livet, og efter byen faldt er der kommet billeder frem af flere og flere gravpladser.
Der boede omkring en halv million mennesker i byen, inden krigen brød ud, og ifølge de ukrainske myndigheder, så har omkring 25.000 mennesker mistet livet i kampe omkring byen.
Arrestordre udstedt på Putin
Putins besøg i Mariupol kommer få dag efter Den Internationale Straffedomstol (ICC) som følge af krigen i Ukraine en arrestordre på den russiske præsident.
Her argumenterede de for, at Vladimir Putin har begået krigsforbrydelser, ligesom han er mistænkt for at have deltaget i ulovlig deportation af børn fra de besatte områder i Ukraine.
- Der er rimelig grund til at tro, at hr. Putin bærer individuelt strafferetligt ansvar, fremgår det af pressemeddelelsen fra ICC.
En talskvinde for det russiske udenrigsministerium udtalte efterfølgende, at arrestordren "ikke har nogen som helst betydning." Det skyldes ikke mindst, at Rusland ikke anerkender Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion.