Mens alle andre flygtede ud af Mariupol, blev han og dokumenterede krigens rædsler
Mstyslav Chernov har ét mål: at vise, hvad krig egentlig er.
Da alle andre – inklusiv pressen – flygtede ud af den østukrainske havneby Mariupol under krigens første dage i Ukraine, valgte en ukrainsk krigskorrespondent og hans filmhold at blive.
- Det var vores pligt. Det var en meget nem beslutning. Vi ved, at det er, når byen omringes, at folk virkelig lider, fortæller instruktør og krigskorrespondent Mstyslav Chernov i et interview med TV 2.
Instruktøren har ét mål: at vise, hvad krig egentlig er.
Hans optagelser er nogle af de billeder, der har printet sig ind på nethinden af mange danskere om krigen i Ukraine.
De er blevet til dokumentarfilmen '20 dage i Mariupol', som nu vises på dokumentarfilmfestivalen Copenhagen Dox.
Hvad var det specifikt, du følte, at du havde pligt til?
- At blive og rapportere. Ligesom lægerne følte, at de havde pligt til at blive og behandle folk, svarer Mstyslav Chernov.
Filmede, da 18 måneder gammel dreng døde
Han var drevet af behovet for at få historien om tragedien i Mariupol fortalt til omverdenen.
Derfor blev han ved med at filme, da et fortvivlet forældrepar kom stormede ind på hospitalet med deres 18 måneder gamle søn, der var blevet ramt i sit hjem under et bombeangreb.
Mstyslav Chernov dokumenterede, hvordan lægerne forsøgte at redde den lille dreng, og morens skrig, da det ikke lykkedes.
- Jeg følte, at jeg havde et ansvar. Man græder og bliver ved med at filme. Det er det, man gør. Alle græder. Lægerne græder. Og de forældre, der mister deres børn, græder selvfølgelig. Verden skal vide det. For måske kan det forhindre, at endnu et barn bliver dræbt. Desværre gør det ikke det, og det er det værste ved det, siger han.
Da en såret og højgravid kvinde blev båret ud af murbrokkerne, filmede han også i håb om, at billederne ville være en åbenbaring for omverdenen om, hvor vilkårligt bombardementerne rammer over hele landet.
- Jeg følte, at jeg måtte fange hvert eneste øjeblik. For senere ville tusindvis af mennesker se det. Måske millioner, fortæller Mstyslav Chernov.
Kvinden døde efterfølgende af sine kvæstelser.
- Som journalister risikerer vi at nedtone krigens rædsler. Og derved gør vi krigen acceptabel. Og det er lige præcis, hvad vi ikke bør gøre. For det er vigtigt at vise, at krigen er ubærlig, uacceptabel. Og vi skal sikre, at det ikke sker igen, siger instruktøren.
Krig bringer folks sande natur frem
Han er knust, fordi hans barndomsby er sønderbombet, og der lå lig foran hans barndomshjem.
Hvad har gjort stærkest indtryk på dig?
- Det var nok den massive og vilkårlige ødelæggelse, som Rusland har forårsaget i Mariupol. Selve omfanget af ødelæggelsen. Og omfanget af tabte menneskeliv. Det var det, jeg næsten ikke kunne fatte, svarer Mstyslav Chernov.
Han kan stadig ikke fatte, at over 25.000 mennesker mistede livet. Et tabstal, som ukrainske myndigheder siden har anslået.
Instruktøren mener ikke, at krig ændrer folk, men bringer deres sande natur frem.
- I kritiske øjeblikke bliver virkelig gode mennesker endnu bedre og hjælper folk omkring sig. Og onde mennesker bliver værre og viser deres sande natur, siger Mstyslav Chernov.
Han følte skyldfølelse, da han forlod hospitalet, mens lægerne og patienterne måtte blive tilbage, men samtidig vidste han, hvad hans job var.
- Det eneste, jeg kan gøre, er at blive ved med at arbejde. Mit arbejde er ikke at kæmpe. Det er at fortælle verden om denne kamp. Det er jeg parat til at ofre mit liv for, siger han.