Krigen i Ukraine

Xi Jinping har besøgt Putin 39 gange før, men denne gang handler det om Europas fremtid

Der er to klare spor i den kinesiske præsidents besøg hos Vladimir Putin den kommende uge, og det vil overraske nogen, hvad formålet kan være.

Det er storpolitik fra allerøverste hylde, der udfolder sig i Eurasien den kommende uge.

En af verdens mest magtfulde ledere, kinesiske præsident Xi Jinping, mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin, på sidstnævntes territorium.

Under normale omstændigheder ikke et spektakulært møde mellem statsoverhoveder, der i øvrigt har mødtes hele 39 gange før, men i lyset af krigen i Ukraine holder vestlige ledere vejret i spænding.

Vi skal ikke undervurdere, hvor vigtigt kineserne ser det at blive bedre venner med os

Camilla Nørup Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet

For USA har for få uger siden anklaget Kina for at være villige til at sælge våben til russerne, som kan tages i brug i Ukraine. I så fald vil forholdet mellem amerikanerne og kineserne nå frysepunktet, lød truslen fra både demokrater og republikanere.

Kina siger omvendt, at det er på tide, at Europa ”tager det roligt” og begynder at finde frem til et kompromis mellem Ukraine og Rusland, som kan løse konflikten.

Så hvad skal vi forvente, der sker nu: Har Kina endelig valgt side i krigen i Ukraine, og er det russerne, som får deres støtte, eller er der en helt anden agenda på dagsordenen?

Besøget har et kort- og et langsigtet formål, mener lektor ved Forsvarsakademiet Camilla Nørup Sørensen, der har fokus på Kinas interesser i Ukraine-krigen og forholdet til Rusland:

For det første at forbedre forholdet til os her i Europa, men også at øge Kinas rolle og indflydelse i det internationale system. Og så har Kina ikke valgt side, men plejer udelukkende sine egne interesser, vurderer hun.

Den russiske mur

Da russiske missiler 24. februar 2022 begyndte at regne ned over Ukraines byer, fik det med tiden også konsekvenser for det allerede fallerede forhold mellem Kina og Vesten.

Mens vi havde forventninger om, at Kina skulle fordømme Ruslands invasion, påtog kineserne sig en mere uvildig rolle grundet deres tætte bånd til Rusland, forklarer Nørup Sørensen.

- Kina kalder sig neutrale, men i Europa og USA bliver deres position set som, at man hælder mest til at støtte Rusland, siger hun.

Det vil kineserene måske gøre op med på mødet mellem Putin og Xi Jinping ved at spille sig selv på banen som mægler mellem Ukraine og Rusland, siger lektoren. For russerne skal ikke danne mur mellem Kina og deres forhold til Europa, som er en af deres øverste prioriteter at få genoprettet lige nu, lyder det.

Vi kommer ikke til at se Xi Jinping tage afstand fra krigen

Camilla Nørup Sørensen

- Meget af det her drejer sig om at få Europa overbevist om, at Kina ikke står last og brast med Rusland. Derfor, tror jeg, vil Xi Jinping prøve at skubbe på den 12-punktsplan, som Kina præsenterede på krigens årsdag, siger Camilla Nørup Sørensen.

Planen var Kinas bud på et regelsæt, som skal genetablere dialogen mellem Rusland og Ukraine og på sigt stoppe krigen.

Set i det lys, så kan den kinesiske leders besøg anskues som positivt, hvis ønsket er at facilitere forhandlinger mellem parterne, siger lektoren.

- Efter besøget hos Putin, så vil Xi Jinping også tale med Zelenskyj. De vil forsøge at skubbe tilbage på det her med, at de er i Ruslands lejr, og så vil de forbedre forholdet til Europa ved at prøve at få Rusland og Ukraine til at gå med til 12-punktsplanen, siger hun.

Kinas 12-punktsplan

Den kinesiske plan for at løse krigen i Ukraine, kaldet 'Kinas holdning til en politisk løsning på Ukraine-krisen', vil sandsynligvis være et stort emne på mødet mellem Xi Jinping og Vladimir Putin.

Her er de 12 punkter:

  1. Respektere alle landes suverænitet under international lov, men samtidig afvise ”dobbeltstandarder”, som Kina ikke videre definerer i planen.
  2. Opgive koldkrigsmentaliteten og de militære blokke og alliancer, som stammer fra den periode.
  3. Stoppe krigshandlingerne og påbegynde en dialog mellem Rusland og Ukraine med hjælp fra det internationale samfund.
  4. Genoptage fredsforhandlingerne og finde en løsning gennem forhandlingerne, som kan stoppe krigen.
  5. Løse den humanitære krise og lade FN spille en større rolle i at koordinere humanitære missioner i Ukraine.
  6. Garantere beskyttelsen af civile og krigsfanger og følge international lov på området.
  7. Beskytte atomkraftværker fra krigshandlinger. Kina siger, at de er imod alle krigshandlinger i nærheden af kraftværkerne og ønsker, at Det Internationale Atomagentur (IAEA) får en mere ”konstruktiv” rolle i konfliktzonerne.
  8. Reducere strategiske risici såsom at garantere, at ingen vil tage atomvåben i brug. Kina siger, at de er imod trusler om brugen af atomvåben.
  9. Øge korneksporten fra Ukraine gennem traktaten mellem Rusland, Tyrkiet, Ukraine og FN.
  10. Ophæve sanktioner som følge af krigen, der ifølge Kina kun skaber flere problemer i stedet for løsninger.
  11. Holde industri og forsyningskæder stabile for at undgå at skade verdensøkonomien som følge af krigen.
  12. Promovere genopbyggelse af konfliktzoner ved at love støtte til de berørte områder i Ukraine, der har lidt skade under krigen.

 

Kina træder frem på den store scene

En stormagt handler dog sjældent i uselviskhedens dydige spor, og derfor har Kina naturligvis også en anden agenda end fred i Ukraine.

De forsøger – udover at forbedre forholdet til Europa – at etablere sig som den konstruktive stormagt, der løser konflikter på verdensplan, siger Camilla Nørup Sørensen.

Det er også derfor, at Kina netop har mæglet en aftale på plads mellem de ellers traditionelle modstandere Saudi-Arabien og Iran, forklarer hun.

- Det her er led i, at Kina for alvor prøver at træde frem som den her stormagt, der kan løse internationale konflikter. De udfordrer den måde, som international politik har fungeret på siden Den Kolde Krig, og det vil udfordre os (Vesten, red.) på den lange bane, siger hun.

Derfor skal Xi Jinping under sit besøg i Rusland altså først og fremmest balancere på en knivsæg mellem bekrigende parter, forbedre forholdet til Europa og dernæst fremme billedet af Kina som den konstruktive stormagt, lyder det.

- Så vi kommer ikke til at se Xi Jinping tage afstand fra krigen i Ukraine. Det vildeste, han vil sige, er, at det er bekymrende, og det har han allerede sagt.

Kinas magtfulde præsident har altså opgaverne udpenslet foran sig:

- Det er en vigtig pointe, at Kina er nødt til at forklare deres position i Ukraine for at forbedre forholdet til Europa. Vi skal ikke undervurdere, hvor vigtigt kineserne ser det at blive bedre venner med os, siger Camilla Nørup Sørensen.

Kina ved, siger hun, at det er en barriere for dem, at de bliver set som støtter til Rusland, og derfor har Europas syn på Kina lige nu en vigtig rolle for mødet mellem Vladimir Putin og Xi Jinping.